Bekendtgørelse af barnets lov § 166

Det fremgår af § 13, stk. 2, i serviceloven, at den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation yder gratis vejledende udredning til kommuner og borgere i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om henvisning af borgeren. Tilsvarende ydes gratis bistand til kommunens udredning vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk bistand.

Det foreslås med stk. 1, at den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation yder gratis vejledende udredning til kommunalbestyrelser og borgere i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om henvisning af borgeren efter 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse af § 13, stk. 2, 1. og 3. pkt., i serviceloven afgrænset til målgrupperne efter barnets lov og med de ændringer, at ”kommuner” og ”kommunen” erstattes af ”kommunalbestyrelser” og ”kommunalbestyrelsen” for at ensrette begreberne i bestemmelserne om VISO.

En udredning er en undersøgelse af en borgers tilstand og situation. Når VISO efter den foreslåede bestemmelse vil hjælpe kommunen med udredning af specielle forhold i en sag, vil det have til formål at sikre, at kommunen har et solidt faktuelt grundlag til at afgøre, hvad der kan gøres for borgeren. Hvor det er relevant, vil en udredning fra VISO f.eks. indeholde forslag til behandling og støtte.

VISO vil i overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 13, stk. 2, skulle dække de mest specialiserede udredningsopgaver i de mest komplicerede enkeltsager, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 2153. Karakteristisk for de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager vil være, at de for den enkelte kommune vil forekomme sjældent, ligesom indsatsen i mange tilfælde vil involvere flere faglige specialister samt ofte være særdeles udgiftskrævende. VISO vil i mange tilfælde være nødt til at trække på ekspertise i andre sektorer.

Når kommunalbestyrelsen ønsker en udredning i VISO, vil det være vigtigt, at kommunalbestyrelsen har foretaget et indledende arbejde med at afdække problemstillingerne i sagen, således at kommunalbestyrelsen ved henvendelsen kan redegøre for, på hvilket niveau borgerens sag allerede er udredt.

I overensstemmelse med forarbejderne til § 13, stk. 2, i serviceloven vil udredningsfunktionen efter den foreslåede bestemmelse i § 166, stk. 1, være snævrere end specialrådgivningsfunktionen efter den foreslåede bestemmelse i § 165, stk. 1, idet den vil være afgrænset til de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud.

Udredningsfunktionen i de få mest specialiserede og komplicerede enkeltsager vil i overensstemmelse med forarbejderne skulle tilbyde kommunalbestyrelser og borgere vejledende udredning i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud.

Udredningsfunktionen vil have vejledende karakter i forhold til barnet eller den unge og kommunalbestyrelsen, idet det alene er den enkelte kommunalbestyrelse, som vil have ansvaret for at træffe beslutninger i forhold til barnet eller den unge.

Henvendelser om udredning vil i alle tilfælde skulle ske via kommunalbestyrelsen, og VISO vil alene på kommunalbestyrelsens anmodning kunne gå ind i et udredningsforløb. Det vil ikke være muligt for borgeren selv eller et tilbud at anmode VISO om en udredning.

Et kommunalt afslag på udredning i VISO vil kunne indbringes for Ankestyrelsen efter den foreslåede § 144.

Det foreslås med stk. 2, at der tilsvarende ydes gratis bistand til kommunalbestyrelsens udredning vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk bistand.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse af § 13, stk. 2, 2. pkt., i serviceloven afgrænset til målgrupperne efter barnets lov og med de ændringer, at ”kommunen” erstattes af ”kommunalbestyrelsen” for at ensrette begreberne i bestemmelserne om VISO.

Udredningsfunktionen i de få mest specialiserede og komplicerede enkeltsager vil i overensstemmelse med forarbejderne til § 13, stk. 2, i serviceloven skulle tilbyde bistand til kommunalbestyrelsens udredning vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk bistand i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommunalbestyrelse, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 2153.

VISO vil skulle yde gratis bistand til en kommunalbestyrelses udredning vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk bistand inden for folkeskoleområdet og specialundervisning for voksne.

Hvis en kommunes pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR) som led i sagsbehandlingen inden for folkeskoleområdet afslår forældrenes anmodning om at få bistand til udredningen fra VISO, vil det skulle fremgå af udtalelsen til skolens leder og være ledsaget af en begrundelse for afslaget. Hvis skolelederens afgørelse indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, vil klagenævnet i forbindelse med behandling af klagen kunne tage stilling til, om PPR burde have indhentet bistand til udredningen fra VISO.

Udredningsfunktionen vil have vejledende karakter i forhold til barnet eller den unge og kommunalbestyrelsen, idet det alene er den enkelte kommunalbestyrelse, som har ansvaret for at træffe beslutninger i forhold til barnet eller den unge.

Formålet med § 166 er således, at der også efter barnets lov fastsættes nærmere regler om VISOs gratis vejledende udredning i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager og vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk bistand for børn og unge. Der er ikke med de foreslåede bestemmelser tiltænkt materielle ændringer i forhold til gældende ret, men dog foreslås enkelte sproglige ændringer og opdeling i flere stykker med henblik på at øge læsbarheden.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.20.1-3.20.3.