Bekendtgørelse af barnets lov § 165

Det fremgår af § 13, stk. 1, i serviceloven, at den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation i Socialstyrelsen (VISO) bistår kommuner og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager. Tilsvarende ydes gratis specialrådgivning til kommuner, regioner, skoler og institutioner m.v. samt borgere om specialundervisning og specialpædagogisk bistand.

VISO er en netværksorganisation med en mindre central enhed, men hvor hovedparten af specialisterne er placeret decentralt, idet de er ansat i kommuner, regioner eller i private tilbud. Netværket fastholdes således samlet som en del af det kommunale/regionale tilbud, dvs. er lokalt i de tilbud, hvor de i øvrigt arbejder.

Formålet med VISO er at sikre sammenhængende og helhedsorienteret vidensindsamling og -formidling til kommuner og tilbud og gøre den anvendelig for både kommunernes og VISOs specialrådgivning og udredning i enkeltsager, at sikre et landsdækkende overblik over den samlede specialrådgivning, at sikre inddragelsen af relevante internationale erfaringer og bidrage til det internationale samarbejde, at sikre et tæt samspil mellem de forskellige videns- og rådgivningsspecialer på socialområdet, at sikre fortsat udvikling af viden og specialrådgivning, at tilbyde kommuner og borgere vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager samt vejledende udredning i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud, samt at sikre overblik over og samarbejde med netværk i øvrige sektorer.

I det omfang, det er relevant for VISOs virksomhed, kan VISO også samarbejde med funktioner under andre sektorer, f.eks. sundhed og arbejdsmarked.

VISO består af en vidensfunktion, en specialrådgivningsfunktion og en udredningsfunktion. VISO er primært praksisorienteret og skal opbygge viden om, hvordan man håndterer personer med specifikke problemer (metodeudvikling inden for behandlingsformer). VISO kan også pege på indsatsområder for forskning og omsætte forskningsresultater til anvendelig viden.

VISO skal dække de mest specialiserede, komplicerede problemstillinger inden for bl.a. områder med børn og unge med handicap, herunder sjældne handicap, børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer, udsatte børn og unge, socialpsykiatrien, andre grupper med meget komplekse problemstillinger og specialundervisning og specialpædagogisk bistand til bl.a. børn og unge.

Den centrale enhed i VISO varetager flere opgaver, herunder at sikre én indgang til overblik over VISOs funktioner, den eksisterende viden dvs. hvem der laver hvad, og hvor man skal henvende sig, at sikre en koordineret vidensopbygning, -udvikling og grundlag for bestyrelsens vurdering af dimensioneringen inden for den samlede ramme, at have overblik over den kommunale og regionale rådgivningsstruktur, at kunne foretage en faglig vurdering som grundlag for at henvise kommuner, tilbud og borgere til den rigtige viden og rådgivning, at indgå kontrakter mellem VISO og de pågældende kommuner og regioner om specialrådgivning, at sikre overblik over og samarbejde med netværk i øvrige sektorer, herunder arbejdsmarkedssektoren og sundhedssektoren, samt være sekretariat for bestyrelsen for VISO.

For VISO er der nedsat en faglig bestyrelse bestående af repræsentanter fra staten, KL og regionerne i forening samt brugerorganisationer. Bestyrelsen skal løbende følge udviklingen i behovene og fastlægge den overordnede indsats på områderne, løbende vurdere dimensioneringen af indsatsområderne inden for den samlede ramme og løbende evaluere VISOs virksomhed og udarbejde en årsrapport.

Under VISO indgår også sekretariatsfunktionerne vedr. en række netværk, der blev oprettet af amterne, herunder netværk vedr. Asperger/autisme, netværk vedr. omsorgssvigt, vidensteam vedr. kriminelle og udviklingshæmmede, vidensteam vedr. læbe/ganespalte, netværk vedr. rusmiddelområdet, netværk vedr. udviklingshæmmede med dobbeltdiagnoser og netværk vedr. blinde udviklingshæmmede.

Det foreslås med stk. 1, at den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation i Social- og Boligstyrelsen bistår kommunalbestyrelser og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse af § 13, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven afgrænset til målgrupperne efter barnets lov og med den ændring, at "kommuner" erstattes af "kommunalbestyrelser" for at ensrette begreberne i de foreslåede bestemmelser om VISO.

Med den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation i Social- og Boligstyrelsen (VISO) vil der i overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 13 skulle sikres en sammenhængende og helhedsorienteret vidensindsamling og - udvikling, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 2151. Der vil endvidere i overensstemmelse med forarbejderne skulle sikres rådgivning og vejledning af borgere og kommuner og et landsdækkende overblik over den samlede specialrådgivning.

Kommunalbestyrelserne vil i overensstemmelse med forarbejderne have ansvaret for at tilbyde såvel den almindelige som den specialiserede rådgivning af brugere og pårørende, som de efter loven har krav på.

Kommunalbestyrelserne vil kunne søge støtte til deres rådgivningsopgaver dels i andre kommuner og hos private dels i de tilbud, som regionerne driver. Som supplement hertil vil VISO skulle tilbyde kommunalbestyrelser og borgere vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager samt vejledende udredning i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud.

Specialrådgivningsfunktionen vil skulle være en gratis ydelse i forhold til kommunalbestyrelser og borgere.

Borgere vil i overensstemmelse med forarbejderne til § 13 i serviceloven kunne henvende sig direkte til VISO om specialrådgivning, men i langt de fleste tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt for borgeren, at henvendelsen går via kommunalbestyrelsen for at sikre en dialog mellem borger, den ansvarlige myndighed (kommunen) og den rådgivende instans (VISO).

VISO vil i overensstemmelse med forarbejderne til § 13 i serviceloven skulle dække de mest specialiserede rådgivningsopgaver i de mest komplicerede enkeltsager, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 2153. Karakteristisk for de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager vil være, at de for den enkelte kommune vil forekomme sjældent, ligesom indsatsen i mange tilfælde vil involvere flere faglige specialister samt ofte være særdeles udgiftskrævende. VISO vil i mange tilfælde være nødt til at trække på ekspertise i andre sektorer.

Specialrådgivningsfunktionen vil have vejledende karakter i forhold til borger og kommune, idet det alene er den enkelte kommune, som har ansvaret for at træffe beslutninger i forhold til borgeren.

Rådgivningsfunktioner i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager vil i overensstemmelse med forarbejderne til § 13 i serviceloven bestå i at bistå kommuner, regionale tilbud og borgere med vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 2152.

Specialrådgivningen i de mest specielle og komplicerede enkeltsager vil i overensstemmelse forarbejderne f.eks. kunne vedrøre børn og unge med social eller adfærdsmæssige problemer, herunder børn og unge med meget svære sociale og adfærdsmæssige problemer, massivt omsorgssvigtede børn og unge, børn og unge med ADHD, børn og unge, der har været udsat for seksuelt misbrug, børn og unge, der har begået kriminalitet, børn og unge med stof- og alkoholmisbrug eller børn og unge med psykiske problemer, herunder selvskadende adfærd.

Specialrådgivningen i de mest specielle og komplicerede enkeltsager vil også kunne vedrøre børn og unge med handicap, herunder småbørn med komplekse tale-, høre- eller synsproblemer, børn og unge med behov for særlige teknologiske hjælpemidler, børn og unge med autisme, børn og unge der er svært multihandicappede eller børn og unge med små eller usynlige handicap.

Specialrådgivningen i de mest specielle og komplicerede enkeltsager vil derudover kunne vedrøre hjerneskade, herunder senhjerneskadede og genoptræning af fysisk handicappede/hjerneskadede eller vedrøre udviklingshæmmede, herunder kriminelle udviklingshæmmede f.eks. personer med Prader Wille Syndrom eller med anden etnisk baggrund end dansk, meget udadreagerende svært multihandicappede uden verbalt sprog eller udviklingshæmmede med dobbeltdiagnoser.

Specialrådgivningen i de mest specielle og komplicerede enkeltsager vil endvidere kunne vedrøre udsatte grupper, herunder hjemløse, gravide stofmisbrugere, svære blandingsmisbrug, andre meget specialiserede og komplicerede personlige eller sociale problemer, eller sindslidende.

Specialrådgivningen i de mest specielle og komplicerede enkeltsager vil yderligere kunne vedrøre øvrige meget komplekse sager, herunder komplicerede sager eller meget små komplekse handicapgrupper/sammensatte problemstillinger, f.eks. børn og unge med Huntingtons Chorea eller Spielmeyer-Vogt's sygdom, børn og unge med tilsvarende sjældne handicaps, hvor funktionsnedsættelsen kræver kompleks og specialiseret indsats, børn og unge med komplicerede bevægehandicap, læbe/ganespalte, sjældne handicap, børn og unge med handicap, der har flere diagnoser og andre områder, hvor der kræves en kompleks og specialiseret indsats, eller specialiseret rådgivning om epilepsi fra Kolonien Filadelfia.

Specialrådgivningen i de mest specielle og komplicerede enkeltsager vil ydermere kunne vedrøre blinde børn og unge, herunder specialrådgivningsfunktioner ved Instituttet for Blinde og Svagsynede, ved Synscenter Refsnæs og ved Kennedy Centrets øjenklinik, eller anden specialrådgivning vedr. blinde. Det vil også kunne vedrøre døve og døvblinde børn og unge, herunder i form af døve- og døvblindekonsulenter, eller specialrådgivningsfunktioner ved Ålborgskolen, Center for Høretab, Fredericia eller Børneklinikken.

Det foreslås med stk. 2, at tilsvarende yder den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation gratis specialrådgivning til kommuner, regioner, skoler og institutioner m.v. samt borgere om specialundervisning og specialpædagogisk bistand.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse af § 13, stk. 1, 2. pkt., i serviceloven afgrænset til målgrupperne efter barnets lov og med den ændring, at "kommuner" erstattes af "kommunalbestyrelser" for at ensrette begreberne i de foreslåede bestemmelser om VISO.

Specialrådgivning i de mest specielle og komplicerede enkeltsager vil i overensstemmelse med ordlyden af § 13, stk. 1, 2. pkt., i serviceloven kunne vedrøre specialundervisning af børn og unge.

Det følger af bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand, at der i forbindelse med den pædagogisk-psykologiske vurdering, der skal foretages efter folkeskoleloven, skal pædagogisk-psykologisk rådgivning tage stilling til om der er behov for at indhente specialrådgivning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) og om der er behov for at indhente bistand til udredningen fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO).

Beslutningen om at inddrage den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) efter stk. 1 træffes efter samråd med forældrene.

Der skal efter folkeskoleloven udarbejdes en pædagogisk psykologisk vurdering i forbindelse med specialpædagogisk bistand til førskolebørn og i forbindelse med afgørelser om specialundervisning i folkeskolen.

Formålet med § 165 er således, at der også efter barnets lov fastsættes nærmere regler om VISOs gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager og om specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Der er ikke med de foreslåede bestemmelser tiltænkt materielle ændringer i forhold til gældende ret, men dog foreslås enkelte sproglige ændringer og opdeling i flere stykker med henblik på at øge læsbarheden.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.20.1-3.20.3.