Bekendtgørelse af barnets lov § 156

Det fremgår af § 148, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om, jf. § 3, stk. 1. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 148 a og socialtilsynsloven.

Det fremgår af § 148, stk. 2, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, løbende skal følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

Det fremgår af § 148, stk. 3, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at iagttage de forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, fører tilsyn med de tilbud, som Ungdomskriminalitetsnævnet i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge har truffet afgørelse om, jf. §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål, herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

§§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet regulerer Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. Efter § 12 kan Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis visse betingelser er opfyldt, pålægge barnet eller den unge en straksreaktion, som kan bestå i at bidrage til at genoprette forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde. § 13 indeholder en ret for Ungdomskriminalitetsnævnet til at fastsætte et forbedringsforløb i form af en handleplan for barnet eller den unge. Efter § 14 kan Ungdomskriminalitetsnævnet som led i forbedringsforløbet træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet på et anbringelsessted, når det af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte må anses for at være af væsentlig betydning. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og en ung, der er fyldt 15 år. Samtykket skal omfatte formålet med anbringelsen.

Det fremgår af § 148, stk. 4, i serviceloven, at hvis den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 b i retssikkerhedsloven, i forbindelse med tilsynet efter stk. 1 og 3 bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af socialtilsynsloven, skal kommunalbestyrelsen underrette den kommunalbestyrelse, som efter § 2 i socialtilsynsloven har ansvar for det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.

Efter § 2 i socialtilsynsloven gælder, at inden for hver region har kommunalbestyrelsen i en af kommunerne ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med en række tilbud. Disse kommunalbestyrelser er: Frederiksberg Kommune i Region Hovedstaden; Holbæk Kommune i Region Sjælland; Faaborg-Midtfyn Kommune i Region Syddanmark; Silkeborg Kommune i Region Midtjylland; og Hjørring Kommune i Region Nordjylland. Kommunalbestyrelserne, som varetager denne funktion, benævnes som socialtilsyn.

Det foreslås med stk. 1, at kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge har truffet afgørelse om, jf. § 10, stk. 1. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 157 og socialtilsynsloven.

Med stk. 1 foreslås en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 148, stk. 1, i serviceloven, dog således at det fremgår, at det er barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven, som har tilsyndspligten i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, jf. § 10, stk. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer af retssikkerhedslovens § 9 a i § 1, nr. 2 og 11, i det samtidigt fremsatte handlekommunelovforslag.

I overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 148, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 85 som fremsat, side 80, vil kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune, jf. retssikkerhedslovens § 9 a efter bestemmelsen i den foreslåede § 156, stk. 1, skulle føre tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i forhold til det enkelte barn eller unge har truffet afgørelse om, jf. § 10, stk. 1. Dette tilsyn vil i almindelighed og i overensstemmelse med gældende ret skulle betegnes som det personrettede tilsyn.

Tilsynspligten i forbindelse med det personrettede tilsyn vil omfatte alle typer af ydelser og indsatser kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om over for det enkelte barn eller den enkelte unge. Derfor vil f.eks. en kommunalbestyrelses afgørelse om at yde støtte til hjælpemidler såvel som en afgørelse om at tilbyde børn eller unge ophold i et tilbud skulle indgå i det personrettede tilsyn.

Det personrettede tilsyn vil altid skulle udføres af barnets eller den unges handlekommune, der dermed vil have pligt til at yde hjælpen til det enkelte barn eller den enkelte unge, efter retssikkerhedslovens § 9 a. Opholdskommunen bør derfor f.eks. sikre sig, at et anbringelsessted ikke f.eks. gennem interviews, fotografering eller via internettet bringer anbragte børn og unge i en situation, der kan skade dem eller deres familier.

Kommunen vil altid skulle vurdere, hvor ofte og hvordan, der skal føres tilsyn. Det vil i hvert enkelt tilfælde bero på det enkelte barns eller den enkelte unges behov. I nogle sager vil det være nødvendigt at besøge barnet eller den unge mere regelmæssigt, andre gange vil den supplerende kontakt kunne foregå telefonisk eller via møder på forvaltningen.

Samtalen med barnet eller den unge i forbindelse med tilsynet vil så vidt muligt skulle finde sted i fravær af ansatte fra anbringelsessteder. Begrebet "ansatte" vil her dække over ansatte på børne- og ungehjem og på plejefamilier, uanset om de er ansat af kommunen eller tilknyttet kommunen på anden vis. Hvordan tilsynet tilrettelægges mest hensigtsmæssigt, vil variere fra sag til sag. Eksempelvis vil det i nogle sager kunne være en fordel, at barnet eller den unge selv har børne- og ungerådgiverens telefonnummer, så barnet eller den unge også selv kan kontakte rådgiveren. I nogle tilfælde vil det også kunne være en fordel, hvis tilsynet tilrettelægges således, at det bliver samme person, som har kontakten med barnet eller den unge.

Hvis et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet på grund af nedsat funktionsevne, vil der kunne gøre sig særlige forhold gældende omkring tilrettelæggelsen og udøvelsen af tilsynet. F.eks. vil det kunne være nødvendigt at tage højde for, at funktionsnedsættelsen kan give sig udslag i kommunikative vanskeligheder hos barnet.

Tilsynet vil ikke omfatte det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. bestemmelsen i den foreslåede § 157 og socialtilsynsloven.

Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune løbende skal følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra barnets eller den unges forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med barnet eller den unge og dennes familie.

Med den foreslåede bestemmelse foreslås en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 148, stk. 2, i serviceloven, alene med sproglige ændringer, herunder de ændringer i retssikkerhedslovens §§ 9 og 9 a, der følger af § 1, nr. 2 og 11, i det samtidigt fremsatte handlekommunelovforslag.

Det personrettede tilsyn vil have til formål at sikre, at den hjælp, der er truffet afgørelse om at yde, fortsat opfylder sit formål. Det vil medføre, at kommunalbestyrelsen løbende vil skulle følge de enkelte sager for at sikre sig dette, jf. bestemmelsen i den foreslåede § 156, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med opfølgningen skulle være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Hvis det personrettede tilsyn viser, at forudsætningerne for f.eks. barnets eller den unges ophold i et tilbud eller for at modtage støtte til et hjælpemiddel ikke længere er opfyldt, vil kommunalbestyrelsen være forpligtet til at reagere herpå. Det samme vil være tilfældet, hvis der er sket ændringer i forholdene for et barn eller en ung med funktionsnedsættelse, som medfører behov for yderligere handicapkompenserende støtte. Den opfølgning, som kommunalbestyrelsen foretager, vil skulle ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med den, der modtager ydelsen eller indsatsen. I tillæg til det personrettede tilsyn foreslås det med bestemmelsen i den foreslåede § 96, stk. 2, at den løbende opfølgning i anbringelsessager ikke fremadrettet skal ske på baggrund af tilsynet, men at opfølgningen skal ses i sammenhæng med det personrettede tilsyn. Således vil en eventuel justering af indsatsen og revision af barnets plan ikke nødvendigvis skulle ske på baggrund af det personrettede tilsyn, men kan være forhold, der træffes beslutning eller afgørelse om i forbindelse med den løbende opfølgning på barnets trivsel og udvikling.

Der henvises i den forbindelse til de almindelige bemærkninger, punkt 3.20.

Det foreslås med stk. 3, at § 156, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune for børn og unge, som Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om, jf. §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 148, stk. 3, i serviceloven, alene med sproglige ændringer, herunder med de ændringer i sprogbrug som følger af det samtidigt fremsatte handlekommunelovforslag.

Med det foreslåede stk. 3 foreslås det således fastlagt, hvilken kommune der vil være ansvarlig for at føre tilsyn med børn og unge i Ungdomskriminalitetsnævnets målgruppe. Formålet med forslaget vil i overensstemmelse med forarbejderne til § 148, stk. 3, i serviceloven, være at ligestille det personrettede tilsyn efter den foreslåede lov og det personrettede tilsyn med børn og unge, der har fået fastsat straksreaktioner og forbedringsforløb efter §§ 12 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 85 som fremsat, side 80.

Der er med forslaget ikke tilsigtet forskelle i indholdet eller gennemførelsen af det personrettede tilsyn efter den foreslåede bestemmelse i § 156, stk. 3, og efter de foreslåede bestemmelser i § 156, stk. 1 og 2, i forhold til gældende ret.

Det foreslås med stk. 4, at bliver barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven, i forbindelse med tilsynet efter § 156, stk. 1 og 3, opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af socialtilsynsloven, skal kommunalbestyrelsen underrette den kommunalbestyrelse, som efter § 2 i socialtilsynsloven har ansvar for det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.

Med det foreslåede stk. 4 foreslås en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 148, stk. 4, i serviceloven, alene med sproglige ændringer, herunder de ændringer i retssikkerhedslovens §§ 9 og 9 a, der følger af § 1, nr. 2 og 11, i det samtidigt fremsatte handlekommunelovforslag.

Med den foreslåede bestemmelse i § 156, stk. 4, vil de kommunalbestyrelser, der som barnets eller den unges handlekommune har ansvar for de enkelte børn og unges ophold i tilbuddet, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven, få pligt til at underrette socialtilsynet, hvis kommunen får oplysninger om bekymrende forhold i tilbuddet.

I overensstemmelse med forarbejderne til § 148, stk. 4, i serviceloven, vil det for eksempel kunne være oplysninger om magtanvendelse, som ikke bliver indberettet, eller oplysninger om uhensigtsmæssig adfærd fra tilbuddets ansatte, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 206 som fremsat, side 11.

Formålet med en sådan underretningspligt vil være at give socialtilsynet det bedst mulige oplysningsgrundlag for at udføre det driftsorienterede tilsyn med det konkrete tilbud.

Oplysninger, som efter den foreslåede bestemmelse vil skulle videregives til socialtilsynet, vil både kunne relatere sig til generelle forhold i tilbuddet, som til mere konkrete situationer eller hændelser om en bestemt eller flere bestemte beboere, som den kommunalbestyrelse, der underretter socialtilsynet, anser for bekymrende.

Hvis socialtilsynet modtager personoplysninger fra den ansvarlige kommunalbestyrelse som følge heraf, vil tilsynet skulle vurdere, om der er grundlag for at orientere borgeren herom efter de almindelige regler om oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens artikel 14.

Socialtilsynet er, jf. socialtilsynslovens § 10, stk. 1, tilsvarende forpligtet til at underrette den kommunalbestyrelse, der fører det personrettede tilsyn, hvis socialtilsynet bliver opmærksomt på bekymrende forhold, der relaterer sig til det enkelte barn eller den enkelte unge i et tilbud.

Det fremgår af § 70, stk. 2, 2. og 3. pkt., i serviceloven, at tilsynet efter § 148, stk. 1 og 3, skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet.

Det foreslås med stk. 5, at tilsynet efter stk. 1 skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende ret i overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 70, stk. 2, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 178 som fremsat s. 53.

Forslaget vil, i lighed med gældende ret, indebære, at tilsynet efter det foreslåede § 156, stk. 1, vil skulle omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen vil skulle tale med barnet eller den unge. Den anbringende kommune vil således efter den foreslåede bestemmelse være forpligtet til at afholde en samtale med barnet eller den unge mindst to gange pm året som led i det personrettede tilsyn.

Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med det personrettede tilsyn skulle foretage en vurdering af anbringelsesstedets evne til at imødekomme barnets eller den unges behov, herunder barnets behov for støtte eller behandling i forbindelse med anbringelsen.

Det foreslås i lighed med gældende ret, at samtalen med barnet eller den unge på anbringelsesstedet som led i tilsynet så vidt muligt vil skulle gennemføres uden tilstedeværelse af ansatte på anbringelsesstedet, uanset om barnet eller den unge er anbragt i en plejefamilie eller på et børne- og ungehjem. Det kan give barnet eller den unge god mulighed for at tale frit om, hvordan han eller hun har det, og om der f.eks. er problemer på stedet. Barnet eller den unge vil dog efter eget valg kunne medbringe en bisidder eller en anden person til samtalen, hvis barnet eller den unge ønsker dette.

Hvordan tilsynet tilrettelægges mest hensigtsmæssigt vil variere fra sag til sag. Kommunalbestyrelsen bør således tilrettelægge det personrettede tilsyn ud fra forholdene i den enkelte sag og under hensyntagen til barnets eller den unges situation og støttebehov.

Hvis et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet på grund af nedsat funktionsevne, vil der kunne gøre sig særlige forhold gældende omkring tilrettelæggelsen og udøvelsen af tilsynet. F.eks. vil det kunne være nødvendigt at tage højde for, at funktionsnedsættelsen kan give sig udslag i kommunikative vanskeligheder hos barnet. Hvis barnet eller den unge har en funktionsnedsættelse, som gør, at der er behov for assistance til gennemførelse af samtalen, bør det overvejes, hvorledes denne assistance kan ydes på uvildig vis.

Samtalen med barnet eller den unge vil kun kunne undlades i særlige tilfælde, hvor hensynet til barnet eller den unge taler imod, at samtalen foretages. Undladelse af samtalen vil i så fald skulle begrundes i sagen.

Det foreslås med stk. 6, at kommunalbestyrelsen skal sikre kontinuitet og stabilitet, jf. den foreslåede § 21, stk. 5, for det anbragte barn eller den anbragte unge i barnets eller den unges samtaler efter stk. 5, ved at disse samtaler med barnet eller den unge som udgangspunkt afholdes med deltagelse af to børne- og ungerådgivere.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Forslaget vil indebære, at kommunen, når der som led i det personrettede tilsyn med et anbragt barn eller en anbragt ung, afholdes en samtale med barnet eller den unge, som udgangspunkt skal sikre, at disse samtaler planlægges og afholdes med deltagelse af to børne- og ungerådgivere.

Forslaget vil desuden indebære, at det anbragte barn eller den anbragte unge vil kunne opbygge og fastholde en tryg og stabil relation både til barnets primære rådgiver og en anden rådgiver. Forslaget vil dermed indebære, at barnet eller den unge også f.eks. i tilfælde af den ene rådgivers fravær trygt vil kunne mødes med eller kontakte den anden, hvis der opstår spørgsmål eller udfordringer under anbringelsen for barnet eller den unge.

Bestemmelsen indebærer ikke, at der skal deltage to børne- og ungerådgivere i alle forhold vedrørende det personrettede tilsyn, herunder i møder i forbindelse med opfølgning, herunder revision af barnets plan eller ungeplanen, jf. §§ 91 eller 108, eller i møder med barnets eller den unges anbringelsessted.

Der vil kunne opstå situationer, hvor uforudsete hindringer som f.eks. fravær ved sygdom kan indebære, at kravet om to rådgivere vil kunne fraviges af hensyn til barnet eller den unge, så kravet ikke vil medføre, at samtaler i forbindelse med det personrettede tilsyn og eventuel opfølgning på baggrund heraf forsinkes som følge af kravet om deltagelse af to børne- og ungerådgivere.

I de tilfælde, hvor barnet eller den unge vil have etableret en relation til flere rådgivere f.eks. i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse eller tidligere tilsynsbesøg, eller hvor barnet eller den unge ikke ønsker, at der skal deltage to rådgivere i samtaler i forbindelse med det personrettede tilsyn, vil kravet om deltagelse af to børne- og ungerådgivere kunne fraviges, eller det vil kunne aftales, at den ene deltager virtuelt.

Formålet med den foreslåede § 156 og det personrettede tilsyn er, at sikre, at den hjælp, der er truffet afgørelse om at yde, fortsat opfylder sit formål. Underretningspligten efter den foreslåede bestemmelses stk. 4 skal endvidere give socialtilsynet det bedst mulige oplysningsgrundlag for at udføre det driftsorienterede tilsyn med det konkrete tilbud.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.20.2 og 3.20.3.