Bekendtgørelse af barnets lov § 152

Det fremgår af § 65, stk. 5, i serviceloven, at hvis borgere, fagpersoner eller andre har grund til at antage, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste, kan disse underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at tage sagen op efter § 151, stk. 1.

Det foreslås med § 152, at hvis borgere, fagpersoner eller andre har grund til at antage, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste, kan disse underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at tage sagen op efter § 151, stk. 1.

Forslaget er en videreførelse af servicelovens § 65, stk. 5.

I overensstemmelse med gældende ret jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 50, vil forslaget indebære, at personer, der har grund til at antage, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste, vil kunne underrette Ankestyrelsen herom. Ankestyrelsen vil herefter selv skulle vurdere, hvorvidt der er grundlag for at optage en sag til behandling.

I overensstemmelse med gældende retstilstand vil der ikke være nogen begrænsninger med hensyn til, hvem der vil kunne rette henvendelse til Ankestyrelsen og gøre opmærksom på en sag, som vil kunne være relevant at tage op af egen drift

Forslaget vil indebære en mulighed for enhver for at underrette Ankestyrelsen. Der vil således ikke være tale om en underretningsforpligtelse.

Der vil imidlertid påhvile kommunen en pligt til at underrette Ankestyrelsen i følgende konkrete tilfælde: I tilfælde, hvor børne- og ungeudvalget ikke træffer afgørelse i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens indstilling om opretholdelse eller iværksættelse af en anbringelse uden samtykke, og hvor der ved afgørelsen ikke er enighed i børne- og ungeudvalget herom, vil kommunalbestyrelsen jf. det foreslåede § 142, stk. 6 skulle underrette Ankestyrelsen. I tilfælde, hvor børne- og ungeudvalget i forbindelse med behandlingen af en sag om anbringelse uden samtykke finder, at kommunalbestyrelsens begrundelse for ikke at anbringe én eller flere søskende til det pågældende barn giver anledning til bekymring, jf. det foreslåede § 51, stk. 4, vil børne- og ungeudvalget skulle underrette Ankestyrelsen herom.

I begge de nævnte tilfælde vil Ankestyrelsen skulle behandle underretningen som enhver anden underretning efter det foreslåede § 152, og Ankestyrelsen vil således på baggrund af underretningen skulle vurdere, om der er grundlag til at tage sagen på efter det foreslåede § 151, stk. 1.

I forhold til en underretning efter det foreslåede § 142, stk. 6, vil det gælde, at hvis barnet eller den unge allerede er anbragt uden for hjemmet, vil anbringelsen skulle opretholdes under Ankestyrelsens behandling af sagen. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 142, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.18.2 og 3.18.3.