Bekendtgørelse af barnets lov § 146

Det fremgår af § 168, stk. 1, i serviceloven, at afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 74, kan indbringes for Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. En klage over en afgørelse efter § 75, stk. 3, kan dog ikke behandles af Ankestyrelsen, så længe der verserer en sag om anbringelse efter § 58 for børn og unge-udvalget.

Det fremgår af § 168, stk. 2, i serviceloven, at berettiget til at indbringe en sag for Ankestyrelsen er forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år. Afgørelser efter § 71, stk. 3-5, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, der angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan tillige af denne indbringes for Ankestyrelsen. Endvidere kan plejeforældrene indbringe afgørelser efter § 78, stk. 4.

Det fremgår af § 168, stk. 3, i serviceloven, at indbringelse af sagen for Ankestyrelsen hindrer ikke iværksættelse af de besluttede foranstaltninger m.v. Dog kan direktøren under ganske særlige omstændigheder bestemme, at en afgørelse ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Det fremgår af § 168, stk. 4, i serviceloven, at ved behandlingen i Ankestyrelsen finder § 72, § 73 og § 74, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. Dette gælder også, når Ankestyrelsen af egen drift tager en sag om særlig støtte til børn og unge op, jf. § 65, og Ankestyrelsen i den forbindelse vurderer, at det ikke kan udelukkes, at behandlingen af sagen kan resultere i, at Ankestyrelsen selv træffer afgørelse efter § 65, stk. 3.

Det fremgår af § 168, stk. 5, i serviceloven, at i forbindelse med behandlingen af sagen i Ankestyrelsen har forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år, ret til at få dækket udgifter til transport til møder i Ankestyrelsen.

Det foreslås med stk. 1, at afgørelser truffet af børne- og ungeudvalget, jf. § 142, kan indbringes for Ankestyrelsen inden fire uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. En klage over en afgørelse efter § 143, stk. 4, kan dog ikke behandles af Ankestyrelsen, så længe der verserer en sag om anbringelse efter § 47 for børne- og ungeudvalget.

Der er tale om en videreførelse af servicelovens § 168, stk. 1. Den gældende bestemmelse i serviceloven viderefører retstilstanden tilbage fra bistandsloven, jf. Folketingstidende1991-92, tillæg A, spalte 4901.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at afgørelser truffet af børne- og ungeudvalget, jf. den foreslåede bestemmelse i § 142, vil kunne indbringes for Ankestyrelsen. Ankestyrelsen foretager i disse sager en fuldprøvelse af børne- og ungeudvalgets afgørelser.

Det foreslåede stk. 1 oplister de konkrete afgørelser, der træffes af børne- og ungeudvalget, og som således efter det foreslåede stk. 1 vil kunne indbringes for Ankestyrelsen. Det drejer sig bl.a. om afgørelser om gennemførelse af en undersøgelse efter det foreslåede § 23 om anbringelse uden samtykke efter det foreslåede § 47 eller om ændring af anbringelsessted uden samtykke efter det foreslåede § 98, stk. 4.

Ankestyrelsen vil med forslaget skulle behandle en klage efter den foreslåede bestemmelse efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ankestyrelsen vil ikke være begrænset af retssikkerhedslovens § 69 i disse sager og vil derfor have mulighed for fuld efterprøvelse af børne- og ungeudvalgets afgørelser.

Børne- og ungeudvalgets afgørelser vil skulle oplyse sagens parter om klagemulighederne og klagefristerne, jf. reglerne i retssikkerhedsloven.

Det foreslås med stk. 2, at børne- og ungeudvalgets afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år. Afgørelser efter § 105 i denne lov og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, der angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan tillige af denne indbringes for Ankestyrelsen. Endvidere kan plejeforældrene indbringe afgørelser efter § 42, stk. 4 for Ankestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter hvem, der jf. den foreslåede bestemmelse i § 146, stk. 1, er berettiget til at indbringe en sag for Ankestyrelsen, hvor børne- og ungeudvalget har truffet afgørelse. Forslaget afgrænser således, hvem der vil skulle betragtes som parter i sagen.

Med den foreslåede bestemmelse foreslås det at sænke aldersgrænsen for, hvornår et barn eller en ung kan klage til Ankestyrelsen over afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, således at en afgørelse fremover vil kunne indbringes af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år imod 12 år i dag. Forslaget er en konsekvens af, at aldersgrænsen for selvstændig partstatus med barnets lov foreslås fastsat til 10 år. Dermed udvides gruppen af børn og unge, der selvstændigt har mulighed for at få indflydelse på deres egen sag for så vidt angår afgørelser uden samtykke på samme måde som i afgørelser med samtykke. Forslaget vil således skulle ses i sammenhæng med det foreslåede § 140, stk. 1, og § 145, stk. 1.

Med forslaget vil forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge over 10 år være berettiget til at indbringe en sag for Ankestyrelsen, hvor børne- og ungeudvalget har truffet afgørelse. I overensstemmelse med gældende ret vil ankeadgang for barnet eller den unge også gælde, hvor den unge først fylder 10 år efter den trufne afgørelse, men inden udløbet af ankefristen, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 5001.

Begrundelsen for forslaget er, at der kan være situationer, hvor barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren har modsatrettede interesser, og hvor det derfor kan være et problem, at forældrene skal varetage både egne og barnets eller den unges interesser. Derfor foreslås det, at barnet eller den unge over 10 år skal have ret til at udøve egne partsbeføjelser som selvstændige part i egen sag.

For børn og unge under 10 år vil en sag således alene kunne indbringes for Ankestyrelsen af forældremyndighedsindehaverne, og det vil da påhvile indehaverne af forældremyndigheden at varetage barnets eller den unges interesser i forbindelse med klage.

Hensynet med bestemmelsen er således først og fremmest, i overensstemmelse med gældende ret, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 178, side 14, at i sager om særlig støtte til børn og unge kan det ofte være tilfældet, at forældrene enten ikke er i stand til at varetage barnets eller den unges tarv, eller at forældrene og barnet eller den unge har modsatrettede interesser i forhold til hvilke indsatser, der bedst kan gavne barnet eller den unge. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor forældrene ønsker barnet hjemme, til trods for at det er bedst for barnet at blive anbragt. Det kan påvirke den endelige afgørelse om indsats på en måde, der ikke altid er til gavn for barnet.

Med forslaget fastsættes desuden, at for så vidt angår afgørelser efter § 105 i denne lov, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, der angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, vil denne tillige kunne indbringes for Ankestyrelsen. Endvidere fastslår den foreslåede bestemmelse, at plejeforældrene i privat familiepleje vil kunne indbringe afgørelser efter § 42, stk. 4.

Det følger således heraf, at en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, vil have konkrete partsbeføjelser i sager, hvor der træffes konkrete afgørelser efter det foreslåede § 105, der angår den pågældende forælder. Begrundelsen er, at der kan være tale om afgørelser af potentielt indgribende karakter for den pågældende, fordi der kan være tale om at afskære eller begrænse kontakt og samvær mellem forælderen og barnet eller den unge. På samme måde følger det af forslaget, at plejeforældrene, når et barn eller en ung er i privat familiepleje, vil have partsbeføjelser i en sag, hvor der træffes afgørelse efter lovens § 42, stk. 4. Dette vil endvidere skulle ses i sammenhæng med det foreslåede § 140, stk. 2-3, § 141, stk. 2, samt § 142, stk. 3.

Det foreslås med stk. 3, at indbringelse af en afgørelse for Ankestyrelsen ikke hindrer iværksættelse af afgørelsen. Dog kan Ankestyrelsens direktør under ganske særlige omstændigheder bestemme, at en afgørelse ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Der er tale om en videreførelse af servicelovens § 168, stk. 3. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at en klage til Ankestyrelsen jf. det foreslåede § 146, stk. 1, som hovedregel ikke vil have opsættende virkning. Det vil sige, at hvis børne- og ungeudvalget eksempelvis træffer afgørelse om anbringelse uden samtykke, og denne afgørelse påklages af forældremyndighedsindehaveren eller barnet eller den unge over 10 år, så vil anbringelsen som hovedregel skulle iværksættes, uagtet at sagen er indbragt for Ankestyrelsen.

Der vil dog under ganske særlige omstændigheder kunne gives opsættende virkning i forbindelse med en klage til Ankestyrelsen over en afgørelse truffet af børne- og ungeudvalget. Dette vil i så fald skulle fastsættes af Ankestyrelsens direktør og vil medføre, at den trufne afgørelse ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen. Det vil f.eks. kunne være relevant i tilfælde, hvor børne- og ungeudvalget har truffet afgørelse om ændring af anbringelsessted uden samtykke, og hvor barnet eller den unge over 10 år har klaget over afgørelsen. I sådanne tilfælde vil Ankestyrelsen kunne vurdere, at det vil være bedst for barnet at blive boende på sit nuværende anbringelsessted, mens sagen behandles i Ankestyrelsen, for at undgå unødige skift for barnet eller den unge.

Formålet med bestemmelsen er således at beskytte barnets tarv. Når en klage ikke vil have opsættende virkning, vil det have begrundelse i, at en klage ikke må forhindre, at barnet eller den unge får den rette hjælp og støtte. Når det under ganske særlige omstændigheder kan besluttes, at klagen skal have opsættende virkning, vil det skulle begrundes i, at det vil være det bedste for barnet eller den unge under hensyntagen til barnets eller den unges tarv og behov for støtte.

Det foreslås med stk. 4, at ved behandlingen i Ankestyrelsen finder §§ 140, 141 og 142, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. Dette gælder også, når Ankestyrelsen af egen drift tager en sag om særlig støtte til børn og unge op, jf. § 151, og Ankestyrelsen i den forbindelse vurderer, at det ikke kan udelukkes, at behandlingen af sagen kan resultere i, at Ankestyrelsen selv træffer afgørelse efter § 151, stk. 3.

Forslaget er en videreførelse af servicelovens § 168, stk. 4, med redaktionelle ændringer. Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring i forhold til gældende retstilstand.

Med forslaget fastsættes, at de foreslåede bestemmelser i §§ 140, 141 og § 142, stk. 2 og 3, vil finde tilsvarende anvendelse ved behandling af en sag efter det foreslåede § 146, stk. 1. Det vil sige, at parterne i sagen vil have ret til gratis advokatbistand i overensstemmelse med reglerne i § 140, ligesom kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 141 vil have pligt til at gøre parterne bekendt med retten til efter forvaltningslovens regler at se sagens akter og til at udtale sig, inden afgørelsen træffes. Derudover vil parterne, samt parternes advokat eller eventuelt anden bisidder, have ret til at udtale sig i overensstemmelse med reglerne i § 142, stk. 2 og 3. Med forslaget fastsættes desuden, at det samme gør sig gældende, når Ankestyrelsen af egen drift tager en sag om støtte til børn og unge op, jf. den foreslåede bestemmelse i § 151, og Ankestyrelsen i den forbindelse vurderer, at det ikke kan udelukkes, at behandlingen af sagen vil kunne resultere i, at Ankestyrelsen selv træffer afgørelse efter det foreslåede § 151, stk. 3.

I overensstemmelse med gældende ret har forslaget til formål at fastslå, at sagens parter vil have samme ret til advokatbistand, ret til orientering om aktindsigt samt samme udtaleret, ved Ankestyrelsens behandling af sagen, som de vil have ved behandlingen af sagen i børn og unge-udvalgene. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, jf. lov om ændring af lov om social service.

(Ansvaret for plejefamiliers efteruddannelse og supervision og partsstatus til 12-14-årige ved domstolsprøvelse af sager om særlig støtte til børn og unge m.v.), Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 107 som fremsat, side 7.

Bestemmelsen fastslår, at forpligtelsen til at tilbyde forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 10 år, gratis advokatbistand m.v. i forbindelse med, at Ankestyrelsen tager en sag op af egen drift, foreligger, når Ankestyrelsen vurderer, at det ikke kan udelukkes, at behandlingen af sagen kan resultere i, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om en indsats uden samtykke. Med bestemmelsen fastslås samtidig, at Ankestyrelsen skal foretage en vurdering af, om sagen kan ende med en afgørelse om en indsats uden samtykke. Hvis dette som udgangspunkt kan udelukkes, f.eks. fordi det er forældrene selv, der har bedt Ankestyrelsen tage sagen op, fordi forældrene ikke mener, at kommunen har gjort tilstrækkeligt, eller hvor der i øvrigt ikke er noget, der tyder på, at forældrene ikke er villige til at samarbejde, behandles sagen uden advokatbistand. Hvis det imod forventning skulle ske, at Ankestyrelsen i sådanne tilfælde ender med at behandle sagen efter § 151, skal der indkaldes til et nyt ankemøde, hvor sagens parter har ret til gratis advokatbistand m.v.

Det foreslås med stk. 5, at i forbindelse med behandlingen af en sag i Ankestyrelsen har forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, ret til at få dækket udgifter til transport til møder i Ankestyrelsen.

Der er tale om en videreførelse af servicelovens § 168, stk. 5, med redaktionelle ændringer som følge af, at aldersgrænsen for selvstændig partstatus med lovforslaget foreslås nedsat til 10 år imod 12 år i dag.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at i forbindelse med behandlingen af en sag i Ankestyrelsen, jf. det foreslåede § 146, stk. 1, vil forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, have ret til at få dækket udgifter til transport til møder i Ankestyrelsen. Ydelsen vil ikke være trangsbestemt. Det vil være forældrenes og barnets eller den unges handlekommune, der vil skulle finansiere ydelser efter bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.18.2 og 3.18.3.