Bekendtgørelse af barnets lov § 143

Det fremgår af § 75, stk. 1, i serviceloven, at formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget kan træffe foreløbige afgørelser efter lovens §§ 51, 58 og 63, § 63 a, stk. 1, § 63 b, stk. 1 og 3, § 63 c, stk. 1 og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, og § 78, stk. 4, samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børn og unge-udvalget.

Det fremgår endvidere af § 75, stk. 1, at formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget i sager om et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, kan træffe foreløbige afgørelser efter §§ 63 og 68 a, § 71, stk. 3-5, og § 78, stk. 4, efter § 11, stk. 2, og § 15 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og efter § 14, stk. 2-4, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente sagens behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Efter § 75, stk. 2, i serviceloven, skal forældremyndighedens indehaver og eventuelle andre parter, jf. servicelovens § 72, inden 24 timer efter iværksættelsen af en foreløbig afgørelse have skriftlig meddelelse om afgørelsen samt en begrundelse for afgørelsen. Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter og til at udtale sig om sagen samt om retten til vederlagsfri advokatbistand.

Det følger af servicelovens § 75, stk. 3, at en foreløbig afgørelse efter stk. 1 snarest muligt og senest inden 7 dage efter iværksættelsen af afgørelsen skal forelægges børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset om foranstaltningen er ophørt.

Efter § 75, stk. 4, i serviceloven har en afgørelse, der er godkendt efter bestemmelsens stk. 3, gyldighed i 1 måned. En afgørelse vedrørende servicelovens § 51 eller vedrørende § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet har gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højst 2 måneder regnet fra den foreløbige afgørelse efter stk. 1. En afgørelse vedrørende § 78, stk. 4, har gyldighed, indtil der træffes en ny afgørelse om flytning eller hjemtagelse.

Det fremgår af § 75, stk. 5, i serviceloven, at direktøren for Ankestyrelsen har samme beføjelser som formanden for børn og unge-udvalget, jf. stk. 1 og 2, og kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelsen. Den foreløbige afgørelse har gyldighed i 1 måned, jf. dog de frister, der er nævnt i bestemmelsens stk. 4, 2. og 3. pkt. Direktøren kan undtagelsesvis bestemme, at den foreløbige afgørelse skal godkendes af Ankestyrelsen inden for den frist, der er nævnt i stk. 3.

Det følger af servicelovens § 75, stk. 6, at hvis børn og unge-udvalget eller, når et barn eller en ung er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, Ungdomskriminalitetsnævnet ikke inden 1 måned træffer afgørelse i overensstemmelse med direktørens foreløbige afgørelse, jf. bestemmelsens stk. 5, skal børn og unge-udvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet umiddelbart orientere Ankestyrelsen herom. Børn og unge-udvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse har ikke virkning, før direktøren snarest muligt og senest 10 dage efter afgørelsen har taget stilling til, om afgørelsen skal have virkning. Hvis direktøren træffer afgørelse om, at børn og unge-udvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse ikke skal have virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse efter reglen i servicelovens § 65, stk. 3, senest 8 uger efter børn og unge-udvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Ankestyrelsens afgørelse efter 3. pkt. træffes dog efter §§ 63 og 68 og efter § 14, stk. 2-4, og § 32, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, når sagen vedrører et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Efter § 75, stk. 7, i serviceloven, skal formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget, jf. bestemmelsens stk. 1, eller direktøren for Ankestyrelsen, jf. bestemmelsens stk. 5, straks orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om en foreløbig afgørelse efter stk. 1, der vedrører et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det foreslås med stk. 1, at formanden eller i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget kan træffe foreløbige afgørelser efter lovens §§ 23 og 40, § 42, stk. 4, § 47, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1 og 3, § 63, stk. 1 og 2, § 67, § 98, stk. 4 og § 105 i denne lov, samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børne- og ungeudvalget.

Forslaget er en videreførelse af servicelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., med de nødvendige konsekvensændringer som følge af, at de i bestemmelse konkrete opregnede afgørelser om indsatser efter serviceloven fremadrettet vil blive truffet efter de relevante bestemmelser i barnets lov. Der er ikke herudover tilsigtet en ændring i retstilstanden og de opregnede bestemmelser i barnets lov, hvorefter der vil kunne træffes foreløbige afgørelser efter § 143, stk. 1, svarer således til gældende regler efter servicelovens bestemmelser.

Med forslaget vil formanden for børne- og ungeudvalget, eller næstformanden i formandens fravær, få hjemmel til at træffe foreløbige afgørelser efter en række konkrete bestemmelser i barnets lov. Det drejer sig om: Gennemførelse af undersøgelse efter den foreslåede bestemmelse i § 23, lægelig undersøgelse og behandling efter det foreslåede § 40, forbud mod flytning og hjemtagning fra privat familiepleje, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 4, anbringelse uden for hjemmet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 47, anbringelse på delvist lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. det foreslåede § 61, stk. 1, anbringelse på sikrede døgninstitutioner, jf. det foreslåede § 62, stk. 2 og 3, anbringelse på særligt sikrede afdelinger, jf. det foreslåede § 63, stk. 1 og 3, videreførelse af en anbringelse, jf. det foreslåede § 67, ændring af anbringelsessted uden samtykke, jf. det foreslåede § 98, stk. 4, samt afbrydelse af forbindelsen m.v., jf. det foreslåede § 105.

Med forslaget vil formanden for børne- og ungeudvalget, eller næstformanden i formandens fravær, endvidere få hjemmel til at træffe foreløbige afgørelser om tilbageholdelse på et anbringelsessted efter § 11, stk. 1 og 2, og brevkontrol mv. efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge i overensstemmelse med gældende ret, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 162 som fremsat, side 19.

Formålet med bestemmelsen er at sikre mulighed for at træffe afgørelser, der af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov for støtte ikke vil kunne afvente, at sagen behandles i børne- og ungeudvalget. Bestemmelsen vil således finde anvendelse i tilfælde, hvor situationen er sådan, at der er behov for øjeblikkelig indgriben, f.eks. i tilfælde af akut omsorgssvigt.

Det vil således være betingelse for en afgørelse efter den foreslåede bestemmelse, at der vil skulle være et akut opstået behov for en foreløbig afgørelse om en bestemt indsats. Det vil være afgørende, at sagen ikke vil kunne afvente en mødebehandling i børne- og ungeudvalget. Der vil skulle foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag, og afgørelsen vil skulle ske under hensyntagen til barnets eller den unges bedste.

I overensstemmelse med betingelserne for at træffe afgørelse uden samtykke i øvrigt vil det desuden være en betingelse, at forvaltningen forud for den foreløbige afgørelse vil skulle have forsøgt at indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år til den påtænkte indsats.

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det endvidere, at forvaltningen ikke vil kunne iværksætte akutte foranstaltninger uden, at formanden for børne- og ungeudvalget eller dennes stedfortræder har truffet afgørelse i sagen. Det vil således alene være børne- og ungeudvalgets formand, eller i dennes fravær næstformanden, der vil have kompetence til at træffe en foreløbig afgørelse efter den foreslåede bestemmelse.

Forældremyndighedsindehaver, barnet eller den unge over 10 år, samt andre parter i sagen vil have adgang til at klage over foreløbige afgørelser. Der henvises i den forbindelse til den foreslåede § 146. For at undgå at sagen behandles flere steder samtidig, er det imidlertid i § 146 fastsat, at en klage over en foreløbig afgørelse ikke kan behandles i Ankestyrelsen, så længe der verserer en sag om anbringelse efter lovens § 47 ved børne- og ungeudvalget. Det vil betyde, at sagen ikke vil kunne behandles, før endelig afgørelse om anbringelse uden for hjemmet er truffet i børn og unge-udvalget, eller barnet eller den unge er blevet hjemgivet.

Det foreslås endvidere med stk. 2, at formanden eller i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget i sager om et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, kan træffe foreløbige afgørelser efter § 40, § 42, stk. 4, §§ 67 og 105 i denne lov, efter § 11, stk. 2, og § 15 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og efter § 14, stk. 2-4, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente sagens behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Forslaget er en videreførelse af servicelovens § 75, stk. 1, 2. pkt., med de nødvendige konsekvensændringer som følge af, at de i bestemmelsen konkrete opregnede afgørelser efter serviceloven fremadrettet vil blive truffet efter de relevante bestemmelser i barnets lov. Der er ikke herudover tilsigtet en ændring i retstilstanden og de opregnede bestemmelser i barnets lov, hvorefter der vil kunne træffes foreløbig afgørelse, svarer således til gældende regler efter servicelovens bestemmelser.

Forslaget indebærer, i overensstemmelse med gældende ret, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 85 som fremsat, side 77 , at formanden eller i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget vil kunne træffe foreløbige afgørelser efter de nævnte bestemmelser i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i sager om børn eller unge, der er pålagt en straksreaktion efter § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

I overensstemmelse med gældende ret vil formanden eller i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget således med forslaget kunne træffe foreløbige afgørelser om lægelig undersøgelse og behandling efter det foreslåede § 40, forbud mod flytning og hjemtagning fra privat familiepleje, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 4, videreførelse af en anbringelse, jf. det foreslåede § 67 samt afbrydelse af forbindelsen m.v., jf. det foreslåede § 105.

Formanden eller i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget vil endvidere efter den foreslåede bestemmelse kunne træffe foreløbige afgørelser om tilbageholdelse og om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation efter henholdsvis § 11 eller § 15 i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge.

Endelig vil formanden eller i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget kunne træffe afgørelse efter en række konkrete bestemmelser i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det drejer sig om anbringelse som led i et forbedringsforløb, jf. § 14, stk. 2-4, anbringelse efter § 14 på en delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution, jf. § 15, stk. 1, anbringelse efter § 14 på en sikret døgninstitution, jf. § 16, stk. 1, anbringelse efter § 14 på en særligt sikret afdeling, jf. § 17, stk. 1, tilbageholdelse i forbindelse med en anbringelse efter § 14, jf. § 18, stk. 1 og 2, ændret anbringelsessted, jf. § 24, stk. 1, samt gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse uden samtykke, jf. § 32, stk. 1 og 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Formålet med bestemmelsen er i overensstemmelse med formålet med det foreslåede § 143, stk. 1, at sikre mulighed for at træffe afgørelser, der af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov for støtte ikke kan afvente, at sagen behandles i børne- og ungeudvalget. Bestemmelsen vil således finde anvendelse i tilfælde, hvor situationen er sådan, at der er behov for øjeblikkelig indgriben, f.eks. i tilfælde af akut omsorgssvigt.

Der vil også skulle gælde de samme betingelser for en afgørelse efter stk. 2, som efter det foreslåede § 143, stk. 1. Det vil således være en betingelse for en afgørelse efter den foreslåede bestemmelse, at der vil skulle være et akut opstået behov for en foreløbig afgørelse om en bestemt indsats. Det vil være afgørende, at sagen ikke kan afvente en mødebehandling i børne- og ungeudvalget. Der vil skulle foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag, og afgørelsen vil skulle ske under hensyntagen til barnets eller den unges bedste.

I overensstemmelse med betingelserne for at træffe afgørelse uden samtykke i øvrigt vil det desuden være en betingelse, at forvaltningen forud for den foreløbige afgørelse vil skulle have forsøgt at indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år til den påtænkte indsats.

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det desuden, at forvaltningen ikke vil kunne iværksætte akutte foranstaltninger uden, at formanden for børne- og ungeudvalget eller dennes stedfortræder har truffet afgørelse i sagen. Det vil således alene være børne- og ungeudvalgets formand, eller i dennes fravær næstformanden, der vil have kompetence til at træffe en foreløbig afgørelse efter den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås med stk. 3, at forældremyndighedsindehaver og eventuelle andre parter, jf. § 140, inden 24 timer efter iværksættelsen af en foreløbig afgørelse skal have skriftlig meddelelse om afgørelsen. Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om retten til vederlagsfri advokatbistand.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af servicelovens § 75, stk. 2, med den nødvendige konsekvensændring som følge af, at sagens parter fremadrettet vil være afgrænset i § 140 i barnets lov.

Forslaget vil i overensstemmelse med gældende ret indebære en pligt til inden for 24 timer efter, iværksættelsen af en foreløbig afgørelse efter det foreslåede § 143, stk. 1-2, at give forældremyndighedsindehaver og eventuelle andre parter i sagen en skriftlig meddelelse om afgørelsen. Meddelelsen vil skulle indeholde oplysning til sagens parter om retten til vederlagsfri advokatbistand efter det foreslåede § 140.

Meddelelsen vil endvidere efter forvaltningslovens regler skulle indeholde oplysning om retten til at se sagens akter samt retten til at udtale sig.

24 timers fristen for meddelelsen til forældremyndighedsindehaver og eventuelle andre parter vil skulle påregnes fra kommunens iværksættelse af den foreløbige afgørelse. Tidspunktet for iværksættelsen vil være det tidspunkt, hvor afgørelsen føres ud i livet. I de tilfælde, hvor afgørelsen ikke umiddelbart kan effektueres, f.eks. fordi barnet eller den unge holdes skjult, vil iværksættelsen være det tidspunkt, hvor kommunen tager skridt til iværksættelse af afgørelsen, f.eks. ved at kontakte politiet om bistand til at få barnet eller den unge eftersøgt. Det vil ikke være en ugyldighedsgrund, hvis man ikke kan finde forældremyndighedsindehaver eller eventuelle andre parter inden for de 24 timer trods en aktiv indsats.

Det foreslås med stk. 4, at en foreløbig afgørelse efter stk. 1 og 2 snarest muligt og senest inden syv dage efter iværksættelsen af afgørelsen skal forelægges børne- og ungeudvalget til godkendelse, uanset om foranstaltningen er ophørt.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af servicelovens § 75, stk. 3, med den nødvendige konsekvensændring som følge af, at den foreløbige afgørelse fremadrettet vil skulle træffes efter de foreslåede bestemmelser i § 143, stk. 1 eller 2.

Den foreslåede bestemmelse understreger, at en formandsafgørelse efter det foreslåede § 143, stk. 1 og 2, alene vil være en foreløbig afgørelse. Forslaget fastsætter således, at formandens eller næstformandens afgørelse efter det foreslåede § 143, stk. 1 og 2, snarest muligt og senest inden syv dage efter, at afgørelsen er truffet, vil skulle forelægges børne- og ungeudvalget til godkendelse. Det vil gælde uanset om indsatsen måtte være ophørt. Syv dages fristen for forelæggelsen for børne- og ungeudvalget vil skulle regnes fra iværksættelsen af afgørelsen. Ved beregningen af syv dages fristen vil dagen for iværksættelsen samt søn- og helligdage skulle medregnes. Hvis børne- og ungeudvalget ikke har taget stilling til den foreløbige afgørelse inden syv dage, vil afgørelsen skulle bortfalde. Syv dages fristen vil være ufravigelig, uanset om forældremyndighedsindehaveren eller andre parter ikke vil kunne deltage på mødet, da der vil være tale om et tilbud og ikke en pligt.

Godkendelsen af den foreløbige afgørelse efter den foreslåede bestemmelse vil alene skulle dreje sig om den foreløbige afgørelse, som formanden eller næstformanden har truffet. Derfor vil bedømmelsen af gyldigheden af afgørelsen kun skulle ske med udgangspunkt i det beslutningsgrundlag, som kommunen vil have forlagt formanden eller næstformanden, når formanden eller næstformanden for børn og unge-udvalget har truffet sin afgørelse. Der vil således ikke på dette tidspunkt skulle tages stilling til, om der vil være grundlag for efterfølgende at træffe afgørelse om eksempelvis barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Hvis kommunen har sagen klar til den endelige afgørelse ved godkendelsesmødet, vil børne- og ungeudvalget imidlertid kunne behandle denne indstilling efter indstillingen om godkendelse. Man vil dog skulle være opmærksom på, at procedurereglerne også vil skulle være fulgt i forhold til behandlingen af den endelige afgørelse. Dette vil eksempelvis gælde, hvis sagen alligevel vil være på vej til at blive forelagt børne- og ungeudvalget.

Ved godkendelsen vil udvalget skulle tage stilling til, om betingelserne for den pågældende indsats var opfyldt på afgørelsestidspunktet, og om indsatsen af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kunne afvente, at der blev holdt et møde i børne- og ungeudvalget. Formanden eller næstformanden vil ikke være inhabil som medlem af børne- og ungeudvalget, selv om pågældende har truffet den foreløbige afgørelse.

Hvis børne- og ungeudvalget ikke godkender en foreløbig afgørelse om anbringelse uden for hjemmet af et barn eller en ung, vil der ikke længere foreligge en anbringelse. Kommunen vil i disse tilfælde derfor ikke kunne træffe afgørelse om hjemgivelse og vil ikke kunne fastsætte en hjemgivelsesperiode.

Det foreslås med stk. 5, at en afgørelse, der er godkendt efter stk. 4, har gyldighed i en måned. En afgørelse efter § 23 eller efter § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet har gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højst to måneder regnet fra den foreløbige afgørelse efter stk. 1 eller 2. En afgørelse efter § 42, stk. 4, har gyldighed, indtil der træffes en ny afgørelse om flytning eller hjemtagelse.

Forslaget er en videreførelse af servicelovens § 75, stk. 4, med de nødvendige konsekvensændringer som følge af, at de i bestemmelsen nævnte afgørelser efter servicelovens § 51 og § 78, stk. 4, fremadrettet vil blive truffet efter henholdsvis det foreslåede § 23 og det foreslåede § 42, stk. 4, i barnets lov.

Efter den foreslåede bestemmelse vil en foreløbig afgørelse, der er godkendt efter stk. 4, som udgangspunkt have gyldighed i en måned. Der vil dog være en række undtagelser herfra, som beskrevet nedenfor. Forslaget indebærer, at en indsats, der er iværksat på baggrund af en foreløbig afgørelse efter det foreslåede § 143, stk. 1 og 2, vil skulle ophøre, med mindre børne- og ungeudvalget i mellemtiden træffer afgørelse om at opretholde indsatsen.

Fristen vil skulle beregnes fra afgørelsen om børne- og ungeudvalgets godkendelse af den foreløbige afgørelse, jf. det foreslåede § 143, stk. 4.

I tilfælde, hvor indsatsen ophører inden udløbet af månedsfristen, jf. 1. pkt. i den foreslåede bestemmelse, vil der ikke være krav om fornyet forelæggelse for børne- og ungeudvalget, da formålet med en fornyet forelæggelse vil være at tage stilling til, om der fortsat skal være indsatser uden samtykke. Selv om indsatsen er ophørt, inden syv dages fristen er udløbet, vil børne- og ungeudvalget alligevel skulle godkende den foreløbige afgørelse, jf. det foreslåede § 143, stk. 4.

Der vil med den foreslåede bestemmelse være to undtagelser fra bestemmelsen om gyldighedsperioden for en foreløbig afgørelse på en måned.

Den første undtagelse vil være, hvis der er truffet afgørelse om undersøgelse af barnet eller den unge efter den foreslåede bestemmelse i § 23 eller efter § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. I disse tilfælde vil afgørelsen ikke skulle forelægges udvalget inden en måned, da afgørelsen om en undersøgelse efter § 23 eller efter § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. 2. pkt. i det foreslåede § 143, stk. 5, vil have gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højst to måneder. I disse tilfælde vil to måneders fristen skulle beregnes fra formandens afgørelse efter det foreslåede § 143, stk. 1 og 2.

Den anden undtagelse vil være, hvis der træffes en foreløbig afgørelse om, at et barn eller en ung ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat familiepleje, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 4. I disse tilfælde vil den foreløbige afgørelse ikke ændre på det forhold, at der vil være tale om et privat plejeforhold, som er foranstaltet af forældremyndighedsindehaveren selv. Afgørelsen vil derfor have gyldighed, indtil der træffes en ny afgørelse om flytning eller hjemtagelse, jf. 3. pkt. i den foreslåede § 143, stk. 5, eller kommunen vælger at træffe afgørelse om indsatser efter kap. 4-5 i barnets lov.

Det foreslås med stk. 6, at direktøren for Ankestyrelsen har samme beføjelser som formanden for børne- og ungeudvalget, jf. stk. 1-3, og kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelsen. Den foreløbige afgørelse har gyldighed i en måned, jf. dog de frister, der er nævnt i stk. 5, 2. og 3. pkt. Direktøren kan undtagelsesvis bestemme, at den foreløbige afgørelse skal godkendes af Ankestyrelsen inden for den frist, der er nævnt i stk. 4.

Der er tale om en videreførelse af servicelovens § 75, stk. 5, hvorefter direktøren for Ankestyrelsen vil have samme beføjelser til at træffe foreløbige afgørelser som børne- og ungeudvalgets formand eller næstformand.

Forslaget indebærer således, at direktøren for Ankestyrelsen eller den, der af direktøren er bemyndiget hertil, vil have samme adgang som formanden for børne- og ungeudvalget til at træffe en foreløbig afgørelse efter det foreslåede § 143, stk. 1 og 2, og således vil kunne pålægge kommunen at gennemføre afgørelsen.

Direktørens foreløbige afgørelse vil som udgangspunkt have gyldighed i en måned, jf. dog de udtagelser, der er nævnt i det foreslåede § 143, stk. 5, og afgørelsen vil ikke skulle godkendes. Direktøren vil dog undtagelsesvis kunne bestemme, at den foreløbige afgørelse skal godkendes af Ankestyrelsen snarest muligt og senest inden syv dage efter iværksættelsen af afgørelsen, jf. fristen efter det foreslåede § 143, stk. 4, uanset at indsatsen eventuelt er ophørt.

Reglerne efter det foreslåede § 143, stk. 3 og 5 om underretning af forældremyndighedsindehaver og eventuelle andre parter om gyldighedsperiode, vil tilsvarende finde anvendelse i situationer, hvor direktøren træffer en foreløbig afgørelse efter den foreslåede bestemmelse.

Formålet med bestemmelsen er i overensstemmelse med gældende ret, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 84 som fremsat, side 17, at sikre, at den nødvendige hjælp vil kunne iværksættes i tilfælde, hvor det enten ikke er muligt at komme i kontakt med formanden eller næstformanden for børne- og ungeudvalget, eller hvor denne ikke finder, at det er nødvendigt at træffe en foreløbig afgørelse om eksempelvis anbringelse uden for hjemmet.

Betingelserne for, at Ankestyrelsen vil kunne træffe en sådan foreløbig afgørelse, vil være de samme, som når formanden for børne- og ungeudvalget træffer en foreløbig afgørelse, dog med den undtagelse, at Ankestyrelsens foreløbige afgørelse ikke vil skulle godkendes syv dage efter af børne- og ungeudvalget. Det vil således også indebære, at bestemmelsen vil finde anvendelse i tilfælde, hvor sagen af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov for støtte ikke kan afvente, at sagen behandles i børne- og ungeudvalget. Bestemmelsen vil således finde anvendelse i tilfælde, hvor situationen er sådan, at der er behov for øjeblikkelig indgriben, f.eks. i tilfælde af akut omsorgssvigt. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i § 143, stk. 1 og 2.

Det foreslås med stk. 7, at træffer børne- og ungeudvalget eller, når et barn eller en ung er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, Ungdomskriminalitetsnævnet ikke inden en måned afgørelse i overensstemmelse med direktørens foreløbige afgørelse, jf. stk. 6, skal børne- og ungeudvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet umiddelbart orientere Ankestyrelsen herom. Børne- og ungeudvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse har ikke virkning, før direktøren snarest muligt og senest 10 dage efter afgørelsen har taget stilling til, om afgørelsen skal have virkning. Træffer direktøren afgørelse om, at børne- og ungeudvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse ikke skal have virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse efter § 151, stk. 3, senest otte uger efter børne- og ungeudvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Ankestyrelsens afgørelse efter 3. pkt. træffes dog efter §§ 40 og 100 i denne lov og efter § 14, stk. 2-4, og § 32, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, når sagen vedrører et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Den foreslåede bestemmelse retter sig mod de tilfælde, hvor direktøren for Ankestyrelsen har truffet en foreløbig afgørelse efter det foreslåede § 143, stk. 6, og hvor børne- og ungeudvalget ikke inden en måned træffer afgørelse i fuld overensstemmelse med direktørens foreløbige afgørelse. Bestemmelsen fastsætter således, at i disse tilfælde vil børne- og ungeudvalget straks skulle orientere Ankestyrelsen herom.

Børne- og ungeudvalgets afgørelse om ikke at træffe afgørelse i overensstemmelse med direktørens foreløbige afgørelse vil i disse tilfælde ikke have virkning, før direktøren snarest muligt og senest inden 10 dage efter afgørelsen har taget stilling til, om afgørelsen alligevel skal have virkning. Formålet hermed er at sikre barnet eller den unge mod at blive flyttet frem og tilbage, således at der sikres kontinuitet i barnets eller den unges anbringelsesforløb.

Hvis direktøren træffer afgørelse om, at børne- og ungeudvalgets afgørelse om ikke at iværksætte indsatser ikke skal have virkning, vil Ankestyrelsen skulle træffe afgørelse efter reglerne i det foreslåede § 151. Dette vil skulle ske senest otte uger fra børne- og ungeudvalgets afgørelse. Herved vil Ankestyrelsen træffe en endelig afgørelse, som det vil påhvile kommunen at gennemføre.

Hvis direktøren ikke finder grundlag for, at sagen behandles efter Ankestyrelsens egendriftsbeføjelse, jf. det foreslåede § 151, vil børne- og ungeudvalgets afgørelse kunne iværksættes umiddelbart herefter.

Efter den foreslåede bestemmelse vil orienteringspligten efter 1. pkt. tilfalde Ungdomskriminalitetsnævnet i sager om et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion eller er i et forbedringsforløb efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og hvor der træffes afgørelse efter det foreslåede § 143, stk. 6. Det vil i praksis indebære, at kommunalbestyrelsen, når den bliver bekendt med direktøren for Ankestyrelsens foreløbige afgørelse, jf. stk. 6, vil skulle forelægge sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet med henblik på, at nævnet vil kunne træffe afgørelse i overensstemmelse med direktørens afgørelse.

Det følger af 1. pkt. i den foreslåede bestemmelse, at hvis Ungdomskriminalitetsnævnet ikke inden for en måned træffer afgørelse i overensstemmelse med Ankestyrelsens direktørs foreløbige afgørelse, vil Ungdomskriminalitetsnævnet skulle underrette Ankestyrelsen herom. Det følger endvidere af 2. pkt. i den foreslåede bestemmelse, at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse ikke vil have virkning, før direktøren for Ankestyrelsen har taget stilling til, om afgørelsen skal have virkning. Hvis direktøren træffer afgørelse om, at børne- og unge-udvalgets afgørelse om ikke at iværksætte indsatser ikke skal have virkning, vil Ankestyrelsen skulle træffe afgørelse efter reglerne i det foreslåede § 151. Der vil således gælde de samme betingelser som i tilfælde beskrevet, hvor orienteringspligten vil tilfalde børne- og ungeudvalget.

Dog gælder det, jf. 4. pkt. i den foreslåede bestemmelse, at Ankestyrelsens afgørelse efter 3. pkt. træffes efter §§ 40 og 100 og efter § 14, stk. 2-4, og § 32, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, når sagen vedrører et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det foreslås med stk. 8, at formanden eller i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget, jf. § 143, stk. 1 og 2, eller direktøren for Ankestyrelsen, jf. § 143, stk. 6, straks skal orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om en foreløbig afgørelse efter stk. 1 og 2, der vedrører et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Der er tale om en videreførelse af servicelovens § 75, stk. 7, hvorefter formanden eller i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget, jf. stk. 1 og 2 i det foreslåede § 143, eller direktøren for Ankestyrelsen, jf. det foreslåede § 143, stk. 6, straks vil skulle orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om en foreløbig afgørelse efter § 143, stk. 1 og 2, der vedrører et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Formålet med forslaget er at sikre, at Ungdomskriminalitetsnævnet bliver opmærksom på de konkrete sager, med henblik på at nævnet vil kunne træffe afgørelse i overensstemmelse med den foreløbige afgørelse, der vil være truffet af børne- og ungeudvalgets formand eller næstformand, jf. det foreslåede § 143, stk. 1 og 2, eller af direktøren for Ankestyrelsen, jf. det foreslåede § 143, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.18.2 og 3.18.3.