Bekendtgørelse af barnets lov § 142

Det fremgår af § 74, stk. 1, i serviceloven, at børn og unge-udvalget i et møde træffer afgørelse om 1) gennemførelse af en undersøgelse efter § 51, 2) anbringelse uden for hjemmet efter § 58, 3) opretholdelse af en anbringelse efter § 62, 4) gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behandling efter § 63, 5) anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 63 a, stk. 1, 6) anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter § 63 b, stk. 1, 7) anbringelse på særligt sikrede afdelinger efter § 63 c, stk. 1 og 3, 8) videreførelse af en anbringelse efter § 68 a, 9) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3, 10) ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3, 11) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5, 12) flytning eller hjemtagelse efter § 78, stk. 4, 13) tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og 14) brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Det fremgår af § 74, stk. 2, i serviceloven, at inden der træffes afgørelse efter stk. 1, skal indehaveren af forældremyndigheden, barnet eller den unge, advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver eller barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig over for børn og unge-udvalget. Det fremgår endvidere, at tilbud efter 1. pkt. til barnet eller den unge kan undlades, hvis barnet er under 12 år, eller hvis det må antages at være til skade for barnet eller den unge.

Efter § 74, stk. 3, i serviceloven finder stk. 2 tilsvarende anvendelse på den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, inden der træffes afgørelse efter servicelovens § 71, stk. 3-5, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Stk. 2 finder ligeledes anvendelse på plejeforældre, inden der træffes afgørelse efter servicelovens § 78, stk. 4.

Det fremgår af § 74, stk. 4, i serviceloven, at til vedtagelse af en afgørelse efter lovens §§ 51, 58, 62 og 63, § 63 a, stk. 1, § 63 b, stk. 1, § 63 c, stk. 1 og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, og § 75, stk. 3, samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge kræves, at mindst 4 af børn og unge-udvalgets 5 medlemmer stemmer for afgørelsen. Afgørelser efter servicelovens § 78, stk. 4, træffes ved almindelig stemmeflerhed.

Det fremgår af § 74, stk. 5, i serviceloven, at såfremt dommeren ikke er enig i den trufne afgørelse, skal dette tilføres udvalgets protokol, og meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om dommerens afvigende opfattelse.

Efter § 74, stk. 6, i serviceloven, skal børn og unge-udvalgets afgørelser meddeles skriftligt.

Det foreslås med stk. 1, at børne- og ungeudvalget i et møde træffer afgørelse efter følgende bestemmelser: 1) Gennemførelse af en undersøgelse efter § 23. 2) Gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behandling efter § 40. 3) Flytning eller hjemtagelse efter § 42, stk. 4. 4) Anbringelse uden for hjemmet efter §§ 47 efter 49. 5) Opretholdelse af en anbringelse efter § 50. 6) Anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution efter § 61, stk. 1. 7) Anbringelse på en sikret døgninstitution efter § 62, stk. 1. 8) Anbringelse på en særligt sikret afdeling efter § 63, stk. 1 eller 3. 9) Videreførelse af en anbringelse efter § 67. 10) Ændring af anbringelsessted efter § 98, stk. 4. 11) Afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 105. 12) Godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 143, stk. 4. 13) Tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. 14) Brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af servicelovens § 74, stk. 1, med de nødvendige konsekvensændringer som følge af, at de konkrete afgørelser, der er opregnet i nr. 1-14, med lovforslaget fremadrettet vil skulle træffes efter de relevante bestemmelser i barnets lov, samt den foreslåede § 49 om afgørelse om anbringelse uden for hjemmet over for kommende forældre. Der er ikke herudover tilsigtet en ændring i retstilstanden og de opregnede bestemmelser i nr. 1-14, hvorefter børne- og ungeudvalget vil skulle træffe afgørelse i et møde, svarer således til gældende regler efter servicelovens bestemmelser.

Efter den foreslåede bestemmelse vil børne- og ungeudvalget have kompetence til at træffe afgørelse om iværksættelse af indsatser uden samtykke efter de bestemmelser, der er opregnet i nr. 1-14. Bestemmelsen er således afgrænset til tilfælde, hvor der ikke kan opnås samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år.

I disse tilfælde vil forvaltningen skulle foretage en indstilling om godkendelse af de indsatser, der er opremset i nr. 1-14. Forvaltningens indstilling vil skulle være klar og entydig, således at der ikke vil kunne opstå tvivl om, hvad der kan træffes beslutning om. Børne- og ungeudvalget vil med den foreslåede ordning alene have kompetence til at tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for uden samtykke at gennemføre de indsatser, som forvaltningen indstiller. Udvalget vil således eksempelvis ikke kunne træffe beslutning om, at forbindelsen mellem barnet og forældrene skal afbrydes, hvis der kun foreligger en indstilling om, at samværet skal være overvåget. Børne- og ungeudvalget vil heller ikke have kompetence til at fastsætte vilkår i forbindelse med en afgørelse om, at barnet eller den unge skal anbringes et specifikt sted, eller at der skal foranstaltes et bestemt behandlingstilbud.

Der vil som udgangspunkt ikke kunne foretages alternative indstillinger, således at der eksempelvis primært indstilles til afbrydelse af samvær og sekundært til overvåget samvær under en anbringelse uden for hjemmet. Dog har Ankestyrelsen ved principafgørelse 128-10 fastslået, at der administrativt kan foreligge to indstillinger fra forvaltningen til børne- og ungeudvalget, når der foreligger en anbringelsessag, hvor der er grundlag for at kunne træffe afgørelse om videreført anbringelse efter § 68 a og om fortsat anbringelse efter § 58. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 142, stk. 6.

De beføjelser, der med den foreslåede bestemmelse vil være henlagt til børne- og ungeudvalget, vil ikke kunne varetages af andre, hverken i forvaltningen eller i andre udvalg i kommunen. Hvis afgørelsen af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i udvalget, vil formanden eller i dennes fravær næstformanden kunne træffe en foreløbig afgørelse efter reglerne i det foreslåede § 143. Forvaltningen vil således ikke kunne iværksætte akutte indsatser uden, at formanden for børne- og ungeudvalget eller dennes stedfortræder har truffet afgørelse i sagen.

Det foreslås endvidere med stk. 2, at inden børne- og ungeudvalget træffer afgørelse, skal forældremyndighedsindehaver, barnet eller den unge, advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedsindehaver eller barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig over for børne- og ungeudvalget. Dette kan dog, for så vidt angår barnet eller den unge, undlades, hvis barnet er under 10 år, eller hvis det må antages at være til skade for barnet eller den unge.

Den foreslåede ordning er en videreførelse af servicelovens § 74, stk. 2, hvoraf det følger, at forældremyndighedsindehaver, barnet eller den unge, advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedsindehaver eller barnet eller den unge vil skulle have lejlighed til at udtale sig over for børn og unge-udvalget, inden der træffes afgørelse efter det foreslåede stk. 1. I overensstemmelse med gældende ret følger det endvidere af den foreslåede ordning, at tilbud efter 1. pkt. til barnet eller den unge vil kunne undlades, hvis barnet er under 10 år, eller det må antages at være til skade for barnet eller den unge, men udgangspunktet er, at barnet eller den unge har ret til at udtale sig over for børn og unge-udvalget. Undtagelsen i 2. pkt. har til formål at beskytte barnet eller den unge.

Den foreslåede bestemmelse angår alene retten til at udtale sig over for børne- og ungeudvalget. Herudover vil barnet eller den unge efter den foreslåede bestemmelse i § 5 skulle inddrages, før der træffes afgørelse om indsatser efter de i stk. 1 opregnede bestemmelser.

Det foreslås endvidere med stk. 3, at stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, inden der træffes afgørelse efter § 105 i denne lov og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Det foreslås endvidere, at stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for plejeforældre, inden der træffes afgørelse efter § 42, stk. 4.

Forslaget er en videreførelse af servicelovens § 74, stk. 3, med de nødvendige konsekvensændringer som følge af, at afgørelser om henholdsvis afbrydelse af forbindelsen m.v. eller om flytning eller hjemtagelse fra privat familiepleje fremadrettet vil skulle træffes efter de foreslåede bestemmelser i §§ 105 og 42.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at inden der træffes afgørelse i en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter de foreslåede bestemmelser i § 105 i denne lov eller om brev- og telefonkontrol efter § 15 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, og afgørelsen angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, skal denne, dennes advokat eller en bisidder have lejlighed til at udtale sig over for udvalget. Plejeforældrene ved sager om privat familiepleje efter lovens § 42 vil ligeledes have ret til at udtale sig, inden der træffes afgørelse om flytning eller hjemtagelse efter den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 4.

Forslaget vil skulle ses i sammenhæng med det foreslåede § 140, stk. 3, og det foreslåede § 141, stk. 2, hvorefter en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, vil have konkrete partsbeføjelser i en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 105, i barnets lov, eller om brev- og telefonkontrol efter § 15 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, når afgørelsen vedrører den pågældende forælder.

Forslaget vil endvidere skulle ses i sammenhæng med det foreslåede § 140, stk. 2, og § 141, stk. 2, hvorefter plejeforældrene vil have konkrete partsbeføjelser i en sag om flytning eller hjemtagelse fra privat familiepleje efter lovens § 42, stk. 4.

Det foreslås endvidere med stk. 4, at mindst fire ud af børne- og ungeudvalgets fem medlemmer skal stemme for vedtagelse af en afgørelse efter §§ 23, 40, 47 og 50, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1, § 63, stk. 1 og 3, § 67, § 98, stk. 4, § 105, og § 143, stk. 4, i denne lov og efter § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Afgørelser efter § 42, stk. 4, træffes ved almindelig stemmeflerhed.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af servicelovens § 74, stk. 4, med de nødvendige konsekvensændringer som følge af, at de i bestemmelsen konkrete opregnede afgørelser fremadrettet vil skulle træffes efter de relevante bestemmelser i barnets lov. Der er ikke herudover tilsigtet en ændring i retstilstanden, og de opregnede bestemmelser i barnets lov, hvorefter børne- og ungeudvalget vil skulle træffe afgørelse, svarer således til gældende regler efter servicelovens bestemmelser.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der til vedtagelse af afgørelser efter de foreslåede bestemmelser i §§ 23, 40, 47 og 50, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1, § 63, stk. 1 og 3, § 67, § 98, stk. 4, § 105, og § 143, stk. 4, samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, kræves at mindst fire af børne- og ungeudvalgets fem medlemmer vil skulle stemme for afgørelsen. Udvalget vil således kun være beslutningsdygtigt, hvis mindst fire af udvalgets medlemmer (inkl. dommeren og en pædagogisk-psykologisk sagkyndig) er til stede, og vedtagelse af beslutningen vil kræve, at mindst fire medlemmer stemmer for beslutningen, jf. forretningsordenen for børne- og ungeudvalgene, § 7, stk. 2.

Begrundelsen for forslaget er i overensstemmelse med gældende ret, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 163 som fremsat, side 19, at der vil være tale om indgribende afgørelser over for barnet eller den unge og forældrene.

Ved en afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 4, vil udvalget være beslutningsdygtigt, når tre af udvalgets medlemmer, herunder dommeren og en pædagogisk-psykologisk sagkyndig, og et medlem valgt af kommunalbestyrelsens medlemmer er til stede, jf. 2. punktum i den foreslåede bestemmelse. Afgørelsen vil i disse tilfælde træffes ved almindelig stemmeflerhed, dvs. at et flertal af de fremmødte vil skulle stemme for beslutningen. Der henvises til § 7 i bekendtgørelsen om forretningsorden for børn og unge-udvalgene.

Begrundelsen for, at beslutninger efter § 42, stk. 4, vil kunne træffes ved almindelig stemmeflerhed, og ikke ved kvalificeret flertal, er, at det ikke er helt entydigt, hvilken beslutning der vil kunne betegnes som mest vidtgående. I forhold til forældrene vil et afslag på flytning eller hjemtagelse være mest vidtgående, mens det omvendte vil være tilfældet for plejeforældrene og muligvis for barnet, hvis barnet har været i plejefamilien længe.

Børne- og ungeudvalgets sammensætning er reguleret i retssikkerhedslovens § 19.

Det foreslås med stk. 5, at er dommeren ikke enig i børne- og ungeudvalgets afgørelse, skal dette tilføres udvalgets protokol, og meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om dommerens afvigende opfattelse.

Forslaget er en videreførelse af servicelovens § 74, stk. 5, som er en videreførelse af retstilstanden tilbage fra bistandsloven. Der henvises til forarbejderne, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 4901, hvoraf det følger, at der vil skulle gøres bemærkning til protokollen, hvis dommeren har en anden opfattelse af sagen end udvalgets øvrige medlemmer, og at meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om dommerens afvigende opfattelse.

Forslaget er i overensstemmelse med § 8, stk. 2, i forretningsordenen for børne- og ungeudvalget.

Det foreslås med stk. 6, at kommunalbestyrelsen skal underrette Ankestyrelsen, hvis børne- og ungeudvalget ikke træffer afgørelse i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens indstilling om anbringelse uden samtykke efter § 47 eller om opretholdelse af en anbringelse efter § 67, og der ved afgørelsen ikke er enstemmighed i børne- og ungeudvalget. Er barnet eller den unge allerede anbragt, opretholdes anbringelsen under Ankestyrelsens behandling af sagen.

Forslaget indebærer, at Ankestyrelsen altid vil skulle underrettes i tilfælde, hvor kommunens børne- og ungeudvalg ikke træffer afgørelse i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens indstilling om anbringelse uden samtykke efter den foreslåede bestemmelse i § 47 eller om opretholdelse af en anbringelse efter den foreslåede bestemmelse i § 67, og der ved afgørelsen ikke er enstemmighed i børne- og ungeudvalget. Ankestyrelsen vil således altid skulle underrettes, når der ikke er enighed i børne- og ungeudvalget, og en anbringelse uden samtykke dermed ikke igangsættes eller opretholdes. Det vil betyde, at Ankestyrelsen vil få mulighed for at foretage en uvildig vurdering af børne- og ungeudvalgets afgørelse og således vurdere grundlaget for anbringelsen i disse sager.

Efter den foreslåede § 142 vil det således også fremadrettet være børne- og ungeudvalget, der på baggrund af en indstilling fra forvaltningen, træffer afgørelse om at iværksætte en anbringelse uden samtykke efter § 47 eller om opretholdelse af en anbringelse efter § 67. Efter det foreslåede § 142, stk. 4, vil en afgørelse om anbringelse uden samtykke efter § 47 eller om opretholdelse af en anbringelse efter § 67 kræve, at mindst fire ud af fem af børne- og ungeudvalgets medlemmer stemmer for vedtagelse af afgørelsen. Hvis dette ikke er tilfældet, vil afgørelsen ikke kunne iværksættes. Det vil konkret betyde, at børne- og ungeudvalget i disse tilfælde træffer en beslutning, der går imod forvaltningens faglige vurdering.

Med den foreslåede ordning vil pligten til at underrette Ankestyrelsen i de pågældende tilfælde tilfalde kommunalbestyrelsen. Begrundelsen for dette er, at det vil være kommunalbestyrelsen, der jf. det foreslåede § 139, stk. 1, vil være ansvarlig for at fuldbyrde en afgørelse truffet af børne- og ungeudvalget.

Ankestyrelsens behandling af en underretning efter den foreslåede bestemmelse vil svare til Ankestyrelsens behandling af underretninger efter gældende regler. Det vil sige, at Ankestyrelsen vil kunne beslutte at tage sagen op af egen drift, hvis Ankestyrelsen vurderer, at der er grundlag herfor. Der henvises i den forbindelse til den foreslåede bestemmelse i § 151.

Til forskel fra efter gældende regler vil det imidlertid følge af den foreslåede bestemmelse, at en allerede iværksat anbringelse vil skulle opretholdes under Ankestyrelsens behandling af en underretning, jf. § 142, stk. 6, 2. pkt.. Det vil indebære, at hvis barnet eller den unge allerede er anbragt uden for hjemmet, vil anbringelsen blive opretholdt under Ankestyrelsens behandling af sagen, uanset at børne- og ungeudvalget ikke har truffet afgørelse om at opretholde anbringelsen. Hensynet er at sikre, at barnet eller den unge ikke vil blive hjemgivet til forældrene, før Ankestyrelsen har taget stilling til, om der er grundlag for at tage sagen op af egen drift. Kommunalbestyrelsen vil imidlertid i alle tilfælde skulle være opmærksom på, om der kan være forhold i sagen, der betyder, at det ikke vil være i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste, at anbringelsen opretholdes. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der er mistanke om vold eller overgreb m.v. på anbringelsesstedet. I så fald vil kommunalbestyrelsen skulle tage stilling til, om det eksempelvis vil være til barnets eller den unges bedste at flytte til et andet anbringelsessted, mens Ankestyrelsen behandler sagen.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 128-10 fastslået, at der administrativt skal foreligge to indstillinger fra forvaltningen til børne- og ungeudvalget, når der foreligger en anbringelsessag, hvor der er grundlag for at kunne træffe afgørelse om videreført anbringelse efter servicelovens § 68 a, der med lovforslaget foreslås videreført i § 67 i barnets lov, og om fortsat anbringelse efter servicelovens § 58, der med lovforslaget foreslås videreført i § 47 i barnets lov. Ankestyrelsen har i den forbindelse fastslået, at en indstilling om videreført anbringelse ikke automatisk vil indebære, at børne- og ungeudvalget også vil kunne træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke. Dertil vil der skulle foreligge en særskilt indstilling, hvis børn og unge-udvalget skal kunne tage stilling til dette. Det vil betyder, at kommunen i sager, hvor der sker indstilling om en videreført anbringelse efter den foreslåede bestemmelse i § 67, samtidig vil skulle udarbejde en indstilling om en fortsat anbringelse efter den foreslåede bestemmelse i § 47, hvis kommunen vurderer, at betingelserne for at bruge denne bestemmelse er opfyldte.

Det vil således være i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis i denne type sager, når det med den foreslåede ordning fastsættes, at en iværksat anbringelse vil skulle opretholdes under Ankestyrelsens behandling af en underretning efter det foreslåede stk. 6.

Formålet med forslaget er at styrke børn og unges retssikkerhed i tilfælde, hvor børne- og ungeudvalget ikke følger forvaltningens indstilling om at iværksætte eller opretholde en anbringelse uden samtykke, og der ikke er enighed i børne- og ungeudvalget om afgørelsen. Kommunalbestyrelsen vil således ikke have pligt til at underrette, hvis et enigt børne- og ungeudvalg ikke følger forvaltningens indstilling. Der henvises i den forbindelse til de almindelige bemærkninger, punkt 3.18.2 og 3.18.3.

Det foreslås endvidere med stk. 7, at børne- og ungeudvalgets afgørelser skal meddeles skriftligt.

Der er tale om en videreførelse af gældende servicelovens § 74, stk. 6, 1. pkt., hvorefter børne- og ungeudvalgets afgørelser skal meddeles skriftligt.

Der vil i overensstemmelse med gældende ret skulle gives meddelelse om den trufne afgørelse snarest muligt. Ved afgørelser om anbringelse uden samtykke efter den foreslåede bestemmelse i § 47, vil meddelelsen skulle omfatte den fastsatte genbehandlingsfrist efter den foreslåede bestemmelse i § 50, samt meddelelse om, at en eventuel anke vil medføre udsættelse af, hvornår sagen vil skulle behandles igen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 50, stk. 3, 1. pkt.

Børne- og ungeudvalgets afgørelser vil desuden efter forvaltningslovens regler skulle indeholde en begrundelse for afgørelsen samt klagevejledning, der lever op til kravene i forvaltningslovens §§ 22-24 og § 25.

Formålet med den foreslåede ordning i § 142 er dels at afgrænse de konkrete afgørelser, der vil blive truffet af børne- og ungeudvalget efter den foreslåede bestemmelses stk. 1, og dels at fastsætte de særlige betingelser og proceskrav, der vil gøre sig gældende for børne- og ungeudvalgets behandling af sagerne.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.18.2 og 3.18.3.