Bekendtgørelse af barnets lov § 137

Det fremgår af § 155 a, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal genvurdere sagen, når kommunen modtager en underretning om et barn eller en ung, som modtager foranstaltninger efter serviceloven.

Det foreslås, at de gældende regler i § 155 a, stk. 1, i serviceloven overføres uden materielle ændringer men med de redaktionelle ændringer, der følger af barnets lov.

Det foreslås i stk. 1, at det fastsættes, at når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om et barn eller en ung, som kommunalbestyrelsen allerede har iværksat en indsats for, skal kommunalbestyrelsen genvurdere sagen. En eller flere personer i den myndighed, der løser opgaver inden for området udsatte børn og unge, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen.

Det foreslåede stk. 1 indebærer, at kommunen altid vil skulle genvurdere en konkret sag, hvis der indkommer underretninger vedrørende et barn eller en ung, hvor kommunalbestyrelsen allerede har iværksat indsatser. Hvis underretningen modtages, mens der pågår en børnefaglig undersøgelse efter § 20, vil den som et led i den almindelige sagsbehandling skulle indgå som en del af undersøgelsen I disse tilfælde vil der således ikke skulle indgå en genvurdering efter forslagets stk. 1. Genvurderingen vil skulle afklare, hvorvidt underretningen giver anledning til at revidere indsatsen over for barnet eller den unge og familien.

Kommunalbestyrelsen vil som led heri skulle inddrage en eller flere andre personer i den myndighed, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen. Dette vil have til hensigt at fremme en fælles faglige drøftelse af den konkrete sag, således at det vil blive sikre, at den enkelte ansvarlige børne- og ungerådgiver vil få kvalificeret sparring og opbakning, herunder til at vurdere om den igangværende indsats vil være tilstrækkelig eller skal justeres i forhold til barnets eller den unges behov, eller om underretningen vil give anledning til at undersøge andre aspekter af barnets eller den unges forhold og træffe afgørelse om nye indsatser.

Formålet med stk. 1 er at sikre, at en bekymring vedrørende et udsat barn eller en ung ikke vil blive overset i de tilfælde, hvor der er igangsat støtte, men hvor der fortsat kan være grund til bekymring for et konkret barns eller en ungs trivsel på trods af, at kommunalbestyrelsen har iværksat indsatser for barnet eller den unge.

Kommunalbestyrelsen vil selv kunne vælge, hvilken person eller personer der vil skulle inddrages i drøftelsen, herunder om drøftelsen for eksempel skal foregå i et fagligt team eller med en kollega eller en faglig leder. Det vil dog være afgørende, at den ansvarlige børne- og ungerådgiver sikres mulighed for at få kvalificeret sparring, således at der er mindre risiko for, at sagens forskellige aspekter overses eller fejltolkes. Drøftelsens karakter må bero på et konkret skøn og kan være af kortere eller længere varighed. Det bemærkes, at genvurderingen må antages at have karakter af et væsentligt sagsskridt, der bør noteres på sagen.

Det fremgår af § 155 a, stk. 2, 1. pkt.., i serviceloven, at der kan afholdes en samtale med barnet eller den unge til brug for vurderingen af en underretning efter servicelovens §§ 152-154, og at denne samtale kan afholdes uden samtykke fra og deltagelse af forældremyndighedsindehaveren, når dette sker under hensyn til barnets eller den unges bedste.

Det foreslås i stk. 2, at der til brug for en vurdering af en underretning efter §§ 132, 133 og 135 kan finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor, herunder, når der er mistanke eller viden om, at barnet eller den unge kan være udsat for eller i risiko for negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt.

Kommunen skal forud for gennemførelsen af en samtale med barnet eller den unge, herunder særligt hvis samtalen gennemføres uden forældrenes tilstedeværelse, altid vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt for samtalens gennemførelse at sørge for, at barnet eller den unge kender til sin ret til at medbringe en bisidder til samtalen, jf. lovforslagets § 6. Kommunalbestyrelsen vil skulle være særligt opmærksom på at afholde samtalen i tryghedsskabende rammer for barnet eller den unge. Det kan være i et børnevenligt indrettet lokale eller et sted uden for forvaltningen, hvor barnet eller den unge føler sig tryg, eksempelvis i barnets dagtilbud eller på barnets eller den unges skole.

I forhold til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse vil der endvidere kunne være særlige kommunikative vanskeligheder som følge af funktionsnedsættelsen, som der bør tages højde for ved gennemførelse af samtalen. Kommunalbestyrelsen vil endvidere skulle være særligt opmærksom på at søge at opretholde en god dialog med barnets eller den unges forældremyndighedsindehaver. Der bør forsøges at opnå forældremyndighedsindehaverens forståelse for, hvorfor det ikke vil være hensigtsmæssigt, at vedkommende deltager i samtalen. Endvidere bør der efter samtalen være en god dialog med forældremyndighedsindehaveren om samtalens formål m.v.

Kommunen skal altid som led i sin behandling af en underretning overveje, om det vil være relevant at gennemføre en samtale med barnet eller den unge, jf. også den foreslåede § 5.

Bestemmelsen vil indebære adgang til, at samtalen med barnet eller den unge vil kunne ske uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver og uden dennes tilstedeværelse, når det vil kunne være nødvendigt under hensynet til barnets bedste, og herunder – som noget nyt - i forhold til underretninger om børn eller unge, hvor der er bekymring for, at et barn eller en ung kan være udsat for eller i risiko for negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt.

Æresrelaterede konflikter dækker over konflikter, der kan opstå i kollektivistiske og patriarkalske familieformer, hvor individets rettigheder og trivsel begrænses af hensyn til kollektivets ære og omdømme. Kollektivet kan både udgøres af den nære familie, af den udvidede familie og af netværket, hvoraf dele kan være bosiddende i andre lande.

For at beskytte eller genoprette kollektivets ære og omdømme anvendes en række handlinger til at regulere og/eller sanktionere individets adfærd. Handlingerne omfatter negativ social kontrol, trusler, udøvelse af forskellige former for vold (fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk, digital og stalking), drab, kvindelig omskæring, tvangsægteskaber og udlandsophold, der er til skade for barnet eller den unges sundhed og udvikling, f.eks. genopdragelsesrejser. Individet kan blive udsat for ét eller flere af disse handlinger, i enkeltstående tilfælde eller over længere tid, og udøver kan være én eller flere personer.

Æresrelaterede konflikter har alvorlige konsekvenser for det enkelte barn, ung, og voksen i form af dårligere mentalt helbred og trivsel samt manglende muligheder for at deltage aktivt i samfundsmæssige aktiviteter.

I æresrelaterede konflikter vil forældremyndighedsindehavers viden om underretningen – og afholdelsen af en børnesamtale – kunne udgøre en betydelig risiko for barnet eller den unge, herunder for, at konflikten eskalerer. Formålet med denne del af bestemmelsen er således at tydeliggøre over for kommunerne, der er behov for at være særligt opmærksom på beskyttelse af barnet eller den unge og på familiens og netværkets eventuelle rolle i forhold til den unges sikkerhed ved overvejelser om inddragelse af familien i forbindelse med håndteringen af underretninger, hvor der er risiko for eller viden om en æresrelateret konflikt.

Negativ social kontrol kan blandt andet komme til udtryk som begrænsning af individets muligheder for at træffe alderssvarende valg for sit eget liv, herunder socialt liv, fritidsinteresser, seksualitet, krop, uddannelse og job, fastholdelse i uønskede relationer og gennem isolation og overvågning. Negativ social kontrol kan have en karakter eller et omfang, hvor den falder inden for straffelovens definition på psykisk vold.

Når reguleringen og/eller sanktioneringen medfører begrænsning af individets rettigheder, trivsel eller alderssvarende udvikling bliver den negativ. Negativ social kontrol anvendes i æresrelaterede konflikter, men kan også anvendes i eksempelvis ekstremistiske miljøer.

Det fremgår af § 155 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., i serviceloven, at der ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal afholdes en samtale med barnet eller den unge, og at samtalen – hvis underretningen vedrører overgreb fra forældrenes side – skal ske uden samtykke fra og deltagelse af forældremyndighedsindehaveren.

Det foreslås i stk. 3, at ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Det foreslås videre, at ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung fra forældrenes side skal samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver og uden dennes tilstedeværelse.

Bestemmelsen foreslås videreført uændret og der er dermed ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden, men alene sproglige opdateringer.

Ved overgreb forstås vold eller seksuelle overgreb, det vil sige sådanne strafbare handlinger mod et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af straffelovens kapitel 24-26 (seksualforbrydelser, forbrydelser mod liv og legeme, herunder groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, samt forbrydelser mod den personlige frihed) samt straffelovens §§ 210 og 213.

Den foreslåede stk. 3, vil skulle sikre, at kommunalbestyrelsen altid gennemfører en børnesamtale i forbindelse med underretninger om overgreb mod et barn eller en ung. Med underretninger om overgreb sigtes på de tilfælde, hvor underretningen omfatter et konkret tilfælde eller en konkret mistanke om overgreb mod et barn eller en ung. Såfremt underretningen omhandler bekymring for, at en eller begge forældre begår overgreb eller har begået overgreb mod barnet eller den unge, skal samtalen gennemføres uden forældremyndighedsindehaverens samtykke og tilstedeværelse.

Formålet hermed vil være at sikre, at barnet eller den unge høres og inddrages og at forældrenes tilstedeværelse ikke vil udgøre en barriere for, at barnet eller den unge uforbeholdent kan tilkendegive sine synspunkter. Kommunen vil i sådanne tilfælde skulle inddrage det børnehus, som kommunen samarbejder med efter de foreslåede bestemmelser i §§ 124 og 125.

Det fremgår af § 155 a, stk. 3, i serviceloven, at samtalen efter § 155 a kan undlades i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod at afholde en sådan samtale med barnet eller den unge.

Endelig foreslås i stk. 4, at det fastsættes at samtalen efter stk. 2 og 3 kan udelades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod gennemførelse af samtalen.

Bestemmelsen indebærer, at kravet om at afholde en børnesamtale kunne undlades, hvis barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse. For eksempel vil der ikke være krav om at gennemføre en børnesamtale, såfremt underretningen i sig selv vil føre til, at der træffes afgørelse om at igangsætte en børnefaglig undersøgelse. Endvidere vil en vurdering af barnets eller den unges modenhed kunne lægges til grund for ikke at gennemføre en samtale. Endelig vil det i tilfælde, hvor der åbenlyst er tale om chikane eller grundløse underretninger kunne betyde, at der ikke skal gennemføres en børnesamtale i forbindelse med kommunens behandling af en underretning.

Bestemmelsen vil indebære, at såfremt kommunen modtager en underretning om overgreb mod et barn eller en ung sideløbende med, at kommunen er i færd med at vurdere en tidligere underretning om en bekymring for barnet eller den unge, vil den nye underretning skulle indgå i en samlet vurdering af behovet for eventuelt at igangsætte en børnefaglig undersøgelse efter § 20 i barnets lov.

Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse skulle gennemføre en samtale med barnet eller den unge, således at bekymringen vedrørende et eventuelt overgreb vil kunne belyses. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen eventuelt allerede har gennemført en børnesamtale med barnet eller den unge, vil det skulle vurderes, om endnu en samtale vil være til unødig belastning for barnet eller den unge. Det bemærkes, at der således løbende bør tages højde for, om barnet eller den unge for eksempel vil kunne bidrage til at belyse behovet for en børnefaglig undersøgelse yderligere. Ved underretninger om overgreb vil det i nogle situationer kunne være hensigtsmæssigt at gennemføre samtalen med barnet eller den unge, inden forældremyndighedsindehaver er orienteret om underretningen og dermed uden samtykke fra denne eller disse, samt uden at forældremyndighedsindehaver deltager i samtalen. Dette vil for eksempel kunne være relevant i forbindelse med underretninger, der omhandler en mistanke om overgreb eller negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt begået af personer i barnets eller den unges nære familie eller det nære netværk. Gennemførelsen af en samtale med barnet eller den unge uden forældrenes samtykke eller tilstedeværelse vil altid skulle bero på en konkret vurdering af, hvad underretningen omhandler.