LBK nr 282 af 17/03/2025
Social- og Boligministeriet
Bekendtgørelse af barnets lov § 132
Flytter en familie med et eller flere børn under 18 år eller kommende forældre fra én kommune til en anden kommune, og finder fraflytningskommunen, at et eller flere børn eller de kommende forældre har behov for særlig støtte af hensyn til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen herom.
Stk. 2. I forbindelse med en underretning efter stk. 1 skal fraflytningskommunen oversende nødvendigt sagsmateriale, herunder en opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen.
Forarbejder til Bekendtgørelse af barnets lov § 132
RetsinformationServicelovens kapitel 27 indeholder regler om underretningspligt og behandling af underretninger.
Underretningspligten vedrører som udgangspunkt den kommune, hvor forældremyndighedsindehaver bor, idet det er denne kommune, der som udgangspunkt har forpligtelsen til at iværksætte særlig støtte efter servicelovens kapitel 11. Det følger af i § 9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven.
Det fremgår af servicelovens § 152, at hvis en familie med et eller flere børn under 18 år eller vordende forældre flytter fra én kommune til en anden kommune, og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn eller de vordende forældre har behov for særlig støtte af hensyn til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommune.
Det foreslås i stk. 1, at flytter en familie med et eller flere børn under 18 år eller kommende forældre fra én kommune til en anden kommune, og finder fraflytningskommunen, at et eller flere børn eller de kommende forældre har behov for særlig støtte af hensyn til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen herom.
Det foreslåede stk. 1 svarer til de gældende regler i servicelovens § 152, med den sproglige ændring, at vordende forældre er ændret til kommende forældre.
Det foreslåede stk. 1 indebærer, at en fraflytningskommune har pligt til at underrette en tilflytningskommune, når der er tale om en familie med børn og unge, som kommunen finder, har behov for særlig støtte. Bestemmelsen indebærer videre en mellemkommunal underretningspligt, når der er tale om kommende forældre, og hvor fraflytningskommunen finder, at det kommende barn kan have behov for særlig støtte efter fødslen.
Bestemmelsens stk. 1 omfatter familier, der flytter mellem danske kommuner, hvilket som udgangspunkt medfører, at opholdskommunen, dvs. den kommune, som er forpligtet til at iværksætte støtte over for familien, skifter.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at den kommune. som familien eller de kommende forældre flytter til (tilflytningskommunen) bliver opmærksomme på, at et barn eller en ung eller kommende forældre kan have behov for særlig støtte, og modtager de relevante oplysninger af fraflytningskommunen, med henblik på at sikre, at tilflytningskommunen får afdækket forholdene og hurtigst muligt kan iværksætte den nødvendige indsats over for barnet, den unge, familien eller de kommende forældre.
Det er fastsat i servicelovens § 152, stk. 2, at fraflytningskommunen i forbindelse med en mellemkommunal underretning skal oversende nødvendigt sagsmateriale, herunder en opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen.
Det foreslås i stk. 2, at fraflytningskommunen i forbindelse med en underretning efter stk. 1 skal oversende nødvendigt sagsmateriale, herunder en opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen.
Det foreslåede stk. 2, svarer til de gældende regler i servicelovens § 152, stk. 2.
Bestemmelsens stk. 2 indebærer, at fraflytningskommunen af egen drift skal fremsende nødvendig og relevant materialet til tilflytningskommunen. Endvidere stilles der krav om, at der samtidig hermed skal oversendes en kort opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen.
Bestemmelsen medfører ikke, at alt sagsmateriale vil skulle oversendes. Fraflytningskommunen vil alene skulle oversende det, som kommunen vurderer, er relevant og nødvendigt for at tilflytningskommunen vil kunne foretage en vurdering af familiens eller de kommende forældres behov for hjælp og støtte. Oversendelse af sagsmateriale kan efter gældende ret ske uden samtykke, jf. også retssikkerhedslovens § 11 c.
Det vil eksempelvis kunne omfatte oplysninger, som har indgået i en screening, en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse efter de foreslåede bestemmelser i §§ 18, 19 og 20, eller de foreslåede §§ 24-26 om screening, afdækning og undersøgelse for kommende forældre, barnets plan efter den foreslåede § 91 eller ungeplan efter den foreslåede § 108 eller andre vigtige vurderinger. Der vil også kunne være tale om nylige underretninger om familien. Desuden vil fraflytningskommunen skulle udarbejde en kort opsummering af de vurderinger, som kommunen har foretaget.
Formålet er, at tilflytningskommunen hurtigt kan danne sig et overblik over fraflytningskommunens foreløbige vurdering af karakteren af familiens eller de kommende forældres sociale problemer, således at kommunen får et bedre grundlag for at bedømme, om der kræves akut handling i forhold til støtte til barnet, den unge, familien eller de kommende forældre.
Det nødvendige og relevante sagsmateriale vil kunne oversendes uden forældremyndighedsindehavers eller de kommende forældres samtykke med henblik på at sikre, at tilflytningskommunen hurtigt kan danne sig et overblik over forholdene i sagen og kan iværksætte den nødvendige støtte til et udsat barn, en udsat ung eller vordende forældre.
Tilflytningskommunen vil ikke være forpligtet af de vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget og oversender, men de skal indgå i sagsoplysningen på linje med andre fagpersoners vurderinger, som måtte være i kommunens besiddelse.
I forhold til beskrivelse af databeskyttelsesreglerne og adgangen til at videregive oplysninger uden samtykke henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 6.