Bekendtgørelse af barnets lov § 126

Det fremgår af § 50 c i serviceloven, at de myndigheder, der inddrages under behandlingen af sag, hvor et børnehus benyttes, kan udveksle oplysninger i den konkrete sag. Bestemmelsen omfatter fagpersoner og myndigheder, der er involveret i en sag, hvor et børnehus benyttes, herunder den kommunale myndighedsrådgiver fra barnets eller den unges handlekommune, politiet og sundhedsmyndigheder i form af lægefagligt personale, sygeplejersker m.v. Endvidere omfatter bestemmelsen det faste personale i børnehuset.

Bestemmelsen foreslås videreført uændret i barnets lov, dog med en tydeliggørelse af sundhedspersoners pligt til at videregive oplysninger til brug for en sag i børnehuset.

Det foreslås derfor med bestemmelsen i § 126, at under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes, jf. § 125, kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden, sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold om barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Autoriserede sundhedspersoner er forpligtet til under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes, at videregive oplysninger omfattet af 1. pkt. til fagpersoner og myndigheder nævnt i 1. pkt., hvis videregivelsen anses for at være nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling.

Bestemmelsen medfører, at oplysningerne i en konkret sag vil kunne udveksles op til, at et barn eller en ung undersøges i børnehuset, under forløbet i børnehuset og efter forløbet i børnehuset, når udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Derudover vil der i den konkrete sag kunne foretages udveksling af oplysninger som led i erfaringsudveksling og etablering af fælles vidensgrundlag myndighederne imellem.

De oplysninger, der efter bestemmelsen må udveksles, omfatter oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, herunder oplysninger om helbredsmæssige forhold og væsentlige sociale problemer. Derudover vil der kunne ske udveksling af oplysninger om barnets eller den unges tilstand som eksempelvis barnets eller den unges fortælling om hændelsesforløb, psykiske traumer, fysiske skader m.v. Endvidere vil der kunne ske udveksling af oplysninger i forhold til, hvilke undersøgelser og sagsskridt, de involverede myndigheder og fagpersoner vurderer, vil være nødvendige i den konkrete sag, således at myndighedernes indsatser vil kunne koordineres, og der vil kunne samarbejdes om indsatsen over for barnet eller den unge. Sådanne oplysninger vil efter en konkret vurdering kunne omfatte oplysninger om barnets eller den unges rent private forhold.

Oplysninger, det vil kunne være relevant at udveksle, kan eksempelvis være oplysninger fra videoafhøring af barnet eller den unge. Her vil der kunne være behov for, at politiet videregiver barnets eller den unges oplevelse af hændelsesforløbet til eksempelvis børnehusets faste personale, der yder krisestøtte og psykologbehandling til barnet eller den unge. Der vil ligeledes kunne være behov for, at oplysninger om resultater af undersøgelser og behandlinger foretaget i sundhedsvæsenet videregives til de øvrige involverede fagpersoner.

Derudover vil børnehusets faste personale i forbindelse med, at der ydes krisestøtte og psykologbehandling til barnet eller den unge, kunne få beretninger fra barnet eller den unge, indsigt i traumer m.v., som vil være relevante at videregive til øvrige fagpersoner, der er involveret i sagen.

Muligheden for at udveksle oplysninger vil kunne benyttes af hensyn til barnet eller den unge med henblik på at beskytte barnet eller den unge og yde en skånsom indsats, der belaster barnet eller den unge mindst muligt. Det vil herunder være vigtigt, at barnet eller den unge vil blive skånet fra gentagne gange at skulle videregive de relevante oplysninger. Muligheden vil endvidere kunne benyttes af hensyn til fyldestgørende at afdække barnets eller den unges situation og behov med henblik på at kunne yde barnet eller den unge en hjælp og støtte, der imødekommer barnets eller den unges behov.

Hjemlen vil således kunne benyttes til, at fagpersoner og myndigheder, der vil være involveret i en konkret sag i et børnehus, vil kunne opbygge et fælles vidensgrundlag i sagen, og dermed kan samarbejde og koordinere sine indsatser hensigtsmæssigt med henblik på, at barnet eller den unge kan få afdækket sine behov og modtage en højt kvalificeret og helhedsorienteret indsats og støtte.

Bestemmelsen i den foreslåede § 126, 1. pkt., vil give personalet i børnehuset og politi og anklagemyndighed, sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, mulighed for at udveksle oplysninger om rent private forhold også i de tilfælde, hvor det ikke vurderes muligt eller hensigtsmæssigt at opnå samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år. Bestemmelsen vil udgøre hjemlen til at videregive oplysninger for de angivne myndigheder. For så vidt angår personalet i børnehuset og de involverede myndigheder, som er nævnt i 1. pkt. vil videregivelsen vil herefter ske efter reglerne i forvaltningslovens § 31, hvilket som udgangspunkt vil indebære, at personalet i børnehuset og de involverede myndigheder, som er nævnt i 1. pkt., vil skulle videregive oplysningerne, hvis de er af betydning for børnehusets virksomhed. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.16.1-3.16.3 for en nærmere beskrivelse af forvaltningslovens § 31.

For så vidt angår autoriserede sundhedspersoner vil pligten til at videregive oplysninger følge af den foreslåede bestemmelse i § 126, 2. pkt., hvoraf det fremgår, at autoriserede sundhedspersoner har pligt til at videregive helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger om barnet til de relevante myndigheder i forbindelse med behandlingen af en sag i børnehuset, i det omfang udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling, sammenholdt med sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Det fremgår af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, at sundhedspersoner skal videregive oplysninger om helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og at oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling. Denne bestemmelse indebærer, at det skal være fastsat ved lov eller i bekendtgørelse med hjemmel i lov, at sundhedspersonen skal videregive oplysninger, hvis sundhedspersonen efter sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, skal være berettiget til at videregive oplysningerne.

Det er ikke med den foreslåede § 126, 2. pkt., hensigten at ændre retstilstanden. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af lovbemærkningerne til den gældende bestemmelse i servicelovens § 50 c, at bestemmelsen indebærer, at sundhedspersoner skal videregive de nødvendige oplysninger om den mindreåriges helbredsmæssige forhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til brug for behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes. Det følger desuden af den gældende bestemmelse i servicelovens § 50 c, at udvekslingen af oplysninger alene må finde sted, når det anses for nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, jf. lovbemærkningerne til lov om ændring af lov om social service, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, s. 26.

Formålet med den foreslåede § 126, 2. pkt. er således at fastsætte direkte i lovteksten, at autoriserede sundhedspersoner er forpligtet til at videregive oplysningerne for at sikre, at bestemmelsen omfattes af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Det kan dog i visse situationer af hensyn til det videre arbejde med forældremyndighedsindehaverne være hensigtsmæssigt at søge at indhente samtykke til videregivelse af oplysninger, såfremt det ikke unødigt forsinker iværksættelse af tiltag i sagen. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis undersøgelse af barnet i børnehuset sker på baggrund af mistanke om, at en eller begge forældre har udsat barnet for overgreb, skal der ikke indhentes samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Overvejelse om indhentning af samtykke vil således navnlig kunne komme på tale, hvis mistanke i sagen er rettet mod personer, der er helt udenforstående i forhold til familien.

Den foreslåede bestemmelse indeholder en særregel i forhold til forvaltningslovens og sundhedslovens regler om tavshedspligt samt i forhold til reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen om behandling af personoplysninger, idet der efter bestemmelsen kan videregives følsomme personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, uden den pågældendes samtykke. Det er videre tydeliggjort i bestemmelsen, at der er tale om en pligt for autoriseret sundhedspersonale til at udveksle sådanne oplysninger i forbindelse med en sag i børnehuset, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling.

Den foreslåede § 126 vil således være en særregel i forhold til reglerne i databeskyttelsesforordningen, herunder artikel 5-10, og databeskyttelsesloven, herunder §§ 5-10. Oplysninger, der er omfattet af § 126, kan således videregives uden samtykke fra den registrerede.

De oplysninger, der kan videregives mellem de omtalte fagpersoner og myndigheder kan således ske til varetagelse af andre formål, end oplysningerne oprindeligt er indsamlet. Videregivelsen af disse oplysninger kan kun ske, hvis betingelserne i artikel 6, stk. 4, jf. artikel 23, i databeskyttelsesforordningen er opfyldte. Dette er tilfældet, da videregivelsen af oplysningerne sker med henblik på at varetage barnets bedste og dermed beskyttelsen af barnets rettigheder og frihedsrettigheder.

Den foreslåede bestemmelse i § 126 medfører ikke indskrænkninger i den registreredes rettigheder efter kapitel III i forordningen, der bl.a. indeholder regler om den dataansvarliges oplysningspligt over for den registrerede og den registreredes rettigheder efter artikel 15-23 i databeskyttelsesforordningen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.16.1-3.16.3 og punkt 6.