Bekendtgørelse af barnets lov § 125

Det fremgår af § 50 b i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal anvende børnehuset i regionen, til brug for den børnefaglige undersøgelse efter § 50 i sager, hvor et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller når der er mistanke om overgreb.

Bestemmelsen foreslås videreført i barnets lov med enkelte redaktionelle ændringer.

Det foreslås derfor i § 125, at når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller når der er mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen til brug for den børnefaglige undersøgelse efter lovens § 20, benytte det børnehus, kommunen er tilknyttet efter reglerne i § 124.

Den foreslåede bestemmelse i § 125, indebærer, at kommunalbestyrelsen skal foretage en undersøgelse af barnets eller den unges forhold ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, med henblik på afklaring af barnets eller den unges behov for særlig støtte. Undersøgelsen foretages som del af den børnefaglige undersøgelse efter § 20 i barnets lov.

Målgruppen for børnehuse er børn og unge til og med 17 år, der har været udsat for overgreb, eller hvor der er mistanke herom, samt deres nærmeste omsorgspersoner.

I børnehusene håndteres som udgangspunkt sager, hvor overgrebet har en sådan karakter, at der er behov for et samarbejde mellem kommune, politi og/eller sundhedsvæsen. Det vil som udgangspunkt være sager, hvor der er mistanke om strafbare forhold, og hvor der derfor er behov for en tværsektoriel indsats i sagen. Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse, jf. også bemærkningerne til den foreslåede § 20. Hvis der efter den foreslåede § 20 skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse, og der er tale om en sag, hvor der er behov for et tværsektorielt samarbejde mellem kommune, politi og/eller sundhedsvæsen, skal kommunalbestyrelsen benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. den foreslåede § 124. Dog vil eksempelvis sager om vold i nattelivet mellem to jævnaldrende som udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen for anvendelse af børnehuset. Det er underordnet, om overgrebet mod barnet netop er sket, eller om overgrebet er begået tilbage i tiden.

Når kommunalbestyrelsen vurderer, at en sag er omfattet af bestemmelsen, bør kommunalbestyrelsen forinden kontakte børnehuset med henblik på at advisere om den forestående sag samt modtage rådgivning og vejledning i forhold til den indledningsvise håndtering af sagen ud fra det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens konkrete situation. Vejledningen vil eksempelvis kunne omhandle spørgsmål i forhold til, om forældrene bør følge med barnet eller den unge i børnehuset, og om barnet eller den unge har behov for akutte indsatser efter barnets lov. Det gælder særligt i tilfælde, hvor overgrebet er begået af forældre eller en omsorgsperson, hvor det kan være nødvendigt at foretage en akut anbringelse af barnet eller den unge.

I de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt det i en konkret sag er relevant at lade barnet eller den unge blive udredt i børnehuset, eksempelvis fordi der er tale om en yderst vag mistanke, vil kommunalbestyrelsen kunne kontakte børnehuset med henblik på at vurdere sagen sammen med børnehusets faste personale og modtage rådgivning og vejledning fra personalet i forhold til, om barnet eller den unge bør udredes og undersøges i børnehuset.

I børnehuset foretages de nødvendige undersøgelser af barnets eller den unges forhold med henblik på at afdække barnets eller den unges behov for indsatser efter barnets lov. Da udredning og undersøgelse m.v. i børnehuset alene fokuserer på de forhold hos barnet eller den unge, der er relateret til overgrebet eller mistanken om overgrebet, vil det fortsat være påkrævet at foretage en samlet børnefaglig undersøgelse. Den børnefaglige undersøgelse vil da gennemføres i sammenhæng med forløbet i børnehuset. Oplysninger om barnets eller den unges forhold, der fremkommer under udredning eller undersøgelser i børnehuset, vil skulle inddrages i den samlede vurdering af barnets eller den unges behov for støtte.

Undersøgelse i børnehuset er et led i den samlede børnefaglige undersøgelse efter § 20 af barnet eller den unge. Reglerne om gennemførelse af børnefaglige undersøgelser efter § 20 i barnets lov vil således også finde anvendelse på undersøgelser, der af de sociale myndigheder foretages i et børnehus.

Der vil være tilfælde, hvor et barn eller en ung udredes i et børnehus på baggrund af en mistanke, og hvor mistanken aldrig bliver be- eller afkræftet, og hvor politiet eksempelvis lukker straffesagen. I disse tilfælde vil barnet eller den unge fortsat kunne have behov for støtte efter barnets lov, og det er derfor vigtigt, at den en af barnets eller den unges forhold fortsættes, så der kan træffes de fornødne afgørelser om behovet for indsatser over for barnet eller den unge.

Der vil endvidere kunne være tilfælde, hvor viden eller mistanke om overgreb mod et barn eller en ung først fremkommer nogen tid efter, at der er truffet afgørelse om en indsats over for barnet eller den unge. Det vil eksempelvis gælde i situationer, hvor barnet eller den unge er blevet anbragt og først efterfølgende beretter om overgreb. I disse tilfælde vil barnet eller den unge ligeledes skulle henvises til en indsats i et børnehus. I sådanne sager vil der allerede foreligge en børnefaglig undersøgelse efter § 20 samt en barnets plan eller ungeplan efter § 91 eller § 108. Imidlertid vil viden eller mistanke om overgreb udgøre nye oplysninger i sagen, hvorfor det vil kunne være nødvendigt at udrede disse forhold sideløbende med indsatsen i børnehuset med henblik på at revurdere barnets samlede behov for indsatser.

Indsatsen i børnehuset vil være tilendebragt, når de involverede myndigheder har foretaget de nødvendige udredninger og undersøgelser m.v. samt når barnets eller den unges behov for støtte foranlediget af overgrebet er afdækket. Den nødvendige støtte til barnet eller den unge gives efter bestemmelserne i barnets lov herom. Det vil være barnets eller den unges handlekommune, der har kompetence til at træffe afgørelse om støttende indsatser m.v. på baggrund af den undersøgelse af barnets eller den unges forhold, der er fortaget i børnehuset. Kommunalbestyrelsen i barnets handlekommune bevarer således myndighedsansvaret i forhold til barnet eller den unge under hele forløbet i børnehuset.

En myndighedsrådgiver fra barnets eller den unges handlekommune vil skulle følge barnet eller den unge i børnehuset og deltage i forløbet heri. I løsningen af den konkrete sag indgår børne- og ungerådgiveren i praksis som en del af børnehusteamet. Ved gennemførelse af undersøgelser, som ikke henhører under andre myndigheder, vil sagsbehandleren fortsat have ansvar for at foretage de nødvendige vurderinger og beslutninger under vejledning, rådgivning og bistand fra personalet i børnehuset.

Myndighedsrådgiveren kan vælge at lade sig bistå af børnehusets personale i gennemførelsen af konkrete sagsskridt. Det vil eksempelvis kunne være hensigtsmæssigt i forhold til gennemførelse af samtaler med barnet eller den unge, hvis børne- og ungerådgiveren finder det vanskeligt at tale med barnet eller den unge om selve overgrebet eller forhold der relaterer sig hertil. Myndighedsrådgiveren vil dog bevare sit myndighedsansvar og vil derfor altid skulle forestå de konkrete sagsskridt, således at børne- og ungerådgiveren efterfølgende selvstændigt kan vurdere barnets eller den unges behov for støtte.

Undersøgelse i et børnehus er ikke en indsats eller et tilbud i barnets lovs forstand, og derfor er kommunernes anvendelse af børnehuset ikke omfattet af det grundlæggende princip i barnets lov om, at tilbud finansieres ved takstbetaling af de visiterende kommuner. Den foreslåede § 195 om takster finder således ikke anvendelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.16.1-3.16.3.