Bekendtgørelse af barnets lov § 124

Det fremgår af § 50 a i serviceloven, at kommunerne i hver region skal oprette et børnehus, som skal anvendes til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for eller ved mistanke om overgreb. Det fremgår videre, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om børnehusene. Bestemmelsen foreslås videreført i barnets lov med redaktionelle ændringer.

Det foreslås stk. 1, at kommunalbestyrelserne i regionerne skal oprette et børnehus i hver region til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der forsat skal være fysiske børnehuse i hver region. Såfremt geografiske forhold m.v. tilsiger det, kan der til et børnehus tilknyttes en eller flere matrikler. Der er i dag oprettet to matrikler i tre regioner: Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden, med henblik på at sikre let tilgængelighed for børnene og de unge og deres familier.

Bestemmelsen indebærer videre, at kommunalbestyrelserne i hver region skal aftale nærmere herom. I forbindelse med aftalen om drift af børnehusene kan aftales, hvordan samarbejdet i børnehuset skal organiseres, og hvordan børnehuset skal samarbejde med de involverede kommuner og de involverede samarbejdspartnere, navnlig politiet og sundhedsvæsenet i regionen. Disse samarbejdspartner bør inddrages ved udarbejdelsen af aftalerne om børnehuset.

Det foreslåede stk. 1 indebærer, at den kommunale myndighedsrådgiver fra barnets eller den unges handlekommune vil kunne få rådgivning, vejledning og bistand til løsningen af den konkrete sag og herunder i forhold til familiens situation af det faste personale i børnehuset. Den kommune, som driver et børnehus, er ansættelsesmyndighed for det faste personale i børnehuset.

Personalet i børnehuset inddrager øvrige relevante fagpersoner som eksempelvis politi og sundhedsvæsen efter behovet i den konkrete sag og sørger for, at myndighedernes udredninger og undersøgelser m.v. koordineres, så forløbet i børnehuset tilrettelægges efter barnets eller den unges behov og så skånsomt som muligt for barnet eller den unge. I tilfælde hvor barnet eller den unge har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan der inddrages fagpersoner med særlig ekspertise på dette område. De involverede myndigheder og fagpersoner samarbejder om hjælpen til barnet eller den unge og har mulighed for at dele oplysninger fra udredninger, undersøgelser og samtaler m.v., således at barnet eller den unge ikke skal fortælle hændelsesforløb m.v. gentagne gange, jf. også bemærkningerne til § 126.

Børnehuset skal dermed udgøre den fysisk ramme for samarbejdet mellem kommuner, sygehusvæsen og politi. Medarbejderne i børnehuset samarbejder således med en række faste eksterne samarbejdsparter, som inddrages efter behov i de konkrete sager. Det vil som oftest være den kommunale myndighedsrådgiver, politi, pædiater og/eller retsmediciner.

Politiet deltager i den tværsektorielle koordinering af sagerne og anvender derudover børnehusene til afhøringer og videoafhøringer af barnet til brug i en politimæssig efterforskning. Hvis politiet vurderer, at der er grundlag for det, rekvireres desuden en retsmedicinsk undersøgelse til brug i den politimæssige efterforskning.

Det sundhedsfaglige personale, i form af en pædiater eller socialpædiater, deltager i den tværsektorielle koordinering af sagerne og foretager den indledende sundhedsfaglige udredning og vurdering af behov for eventuel sundhedsfaglig viderevisitation.

Det foreslås i stk. 2, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om børnehusenes indretning, drift, finansiering og opgaver m.v.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at social- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler for børnehusenes indretning, drift, og herunder om fast personale i børnehusene, finansiering og opgaver m.v.

Denne hjemmel forventes, i lighed med den gældende bemyndigelse, som er udmøntet i bekendtgørelsen om børnehuse, at blive benyttet at fastsætte, at finansieringen af børnehusene fortsat forventes at ske ved primært objektivt finansiering suppleret med betaling efter forbrug per udredningsforløb.

Den objektive finansiering indebærer, at hver enkelt kommune betaler et fast beløb til ordningen fastsat på baggrund af objektive kriterier. Kombinationen af objektiv finansiering og betaling efter forbrug sikrer både stabil drift af en ordning, hvor efterspørgslen kan variere, og at den enkelte kommune fortsat har incitament til forebyggelsesaktiviteter på området.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil desuden blive anvendt til at fastsætte regler om faste formaliserede samarbejdsaftaler med samtlige kommuner og politikredse i regionen og med et retsmedicinsk institut og en sygehusafdeling, der er højt specialiseret i relation til overgreb mod børn. Aftalerne skal sikre, at der i det enkelte børnehus opretholdes et højt fagligt niveau. Aftalerne skal endvidere understøtte en ensartethed i børnehusenes arbejde på landsplan. Det foreslås videre, at kommunalbestyrelserne i en region forpligtes til at samarbejde om børnehuset. Det er således ikke muligt for en kommune at stå uden for børnehussamarbejdet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.16.1-3.16.3.