Bekendtgørelse af barnets lov § 123

Det fremgår af § 19 a, stk. 1, 3. og sidste pkt., i serviceloven, at forberedelsen af overgangen til voksenlivet skal være tværgående og helhedsorienteret og skal foregå i dialog med den unge og dennes forældre. Forberedelsen skal ikke være mere omfattende, end formålet i det enkelte tilfælde tilsiger.

Det fremgår videre af § 19 a, stk. 2, i serviceloven, at i forberedelsen, jf. § 19 a, stk. 1, skal indgå overvejelser om følgende forhold vedrørende den unge; behov for hjælp og støtte som følge af funktionsnedsættelsen eller lidelsen, uddannelse, beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag, boligforhold, sociale forhold og øvrige relevante forhold.

Det fremgår videre af § 19 a, stk. 3, i serviceloven, at forberedelsen af overgangen, jf. § 19 a, stk. 1 og 2, skal være afsluttet, således at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om den fremtidige hjælp og støtte, og således at denne kan iværksættes, umiddelbart efter at den unge er fyldt 18 år.

Det foreslås med stk. 1, at forberedelsen efter § 122 skal være tværgående og helhedsorienteret og skal foregå i dialog med den unge og dennes forældre. Forberedelsen skal ikke være mere omfattende, end formålet i det enkelte tilfælde tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse uden ændringer af § 19 a, stk. 1, 3. og sidste pkt., i serviceloven.

I overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 19 a, stk. 1, 3. pkt., vil den foreslåede stk. 1, sikre, at forberedelsen til overgangen til voksenlivet, jf. § 122 vil være tværgående og helhedsorienteret, og at forberedelsen vil ske i dialog med den unge selv og vedkommendes forældre, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 17 som fremsat, side 6. At forberedelsen vil skulle være tværgående og helhedsorienteret, vil sikre kommunalbestyrelsens forpligtelse at få alle relevante forhold afdækket og vurderet i den enkelte sag.

Formålet med det foreslåede krav om, at forberedelsen vil skulle foregå i dialog med den unge og dennes forældre, er i overensstemmelse med forarbejderne til § 19 a, stk. 1, i serviceloven at sikre, at både den unge og forældrene bliver inddraget og hørt i forbindelse med forberedelsen af den unges overgang til voksenlivet, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 17 som fremsat, side 7.

Med den foreslåede bestemmelse vil forberedelsen ikke skulle være mere omfattende, end formålet i det enkelte tilfælde tilsiger.

I overensstemmelse med forarbejderne til § 19 a, stk. 1, i serviceloven vil omfanget af forberedelsen skulle afspejle den enkelte unges ressourcer og behov og tage afsæt i en konkret og individuel vurdering af disse, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 17 som fremsat, side 7. Endvidere må forberedelsen, herunder dialogen med den unge og forældrene, ikke kunne begrunde en udsættelse af et øjeblikkeligt behov for ændring af de allerede igangværende indsatser.

Den foreslåede forpligtelse til dialog efter det foreslåede stk. 1 vil indebære, at kommunalbestyrelsen kort efter den unges 16 års fødselsdag vil skulle kontakte den unge og dennes forældre med henblik på at påbegynde forberedelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 17 som fremsat, side 7.

Forpligtelsen til at igangsætte forberedelsen af overgangen til voksenlivet, når den unge fylder 16 år, vil kunne imødekommes via udfærdigelse af en ungeplan efter den foreslåede § 108.

Unge under 25 år er omfattet af lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022. For unge med betydelig og varig funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse vil forpligtelsen til at igangsætte forberedelsen af overgangen til voksenlivet, når den unge fylder 16 år, helt eller delvist kunne imødekommes via iværksættelse af initiativer i regi af den sammenhængende ungeindsats.

Det foreslås med stk. 2, at i forberedelsen, jf. den foreslåede § 122, skal indgå overvejelser om følgende forhold om den unge: 1) Behov for indsats og støtte som følge af funktionsnedsættelsen eller lidelsen, 2) uddannelse, 3) beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag, 4) boligforhold, 5) sociale forhold og 6) øvrige relevante forhold.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse med sproglige ændringer af § 19 a, stk. 2, i serviceloven.

I overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 19 a, stk. 2, vil kommunalbestyrelsen skulle indgå i dialog med den unge og forældrene om overvejelserne om overgangen, herunder overvejelserne om de konkrete temaer; den unges behov for indsats og støtte som følge af funktionsnedsættelsen eller den indgribende lidelse, uddannelse, beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag, boligforhold, sociale forhold og øvrige relevante forhold, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 17 som fremsat, side 7.

Øvrige relevante forhold vil i overensstemmelse med forarbejderne til § 19 a, stk. 2, i serviceloven eksempelvis kunne dreje sig om den unges netværk og relationer, fritidsliv og sundhedsmæssige forhold, som har betydning for den unges overgang til voksenlivet. Det vil i den forbindelse eksempelvis være relevant at overveje faktorer, der kan øge den enkelte unges oplevelse af livskvalitet og trivsel, herunder muligheden for at understøtte den unges vaner, interesser og netværk.

I det omfang det er relevant for den enkelte unge, vil det for eksempel kunne overvejes at give eller henvise til støtte til at skabe eller fastholde sociale relationer og venskaber eller deltage i fritidsaktiviteter. Det vil endvidere kunne overvejes, om det vil være relevant at give eller henvise til sundhedsmæssig vejledning, herunder vejledning om kost, motion eller seksualitet.

Herudover bør kommunalbestyrelsen i forbindelse med forberedelsen tilbyde en drøftelse med den unge og forældrene om forældrenes eventuelle fremtidige rolle i den unges dialog med myndighederne. I denne sammenhæng vil det i overensstemmelse med forarbejderne være relevant at orientere den unge og forældrene om reglerne vedrørende værgemål, fuldmagt og bisidder-rollen eller andre forhold, der findes relevante i det konkrete tilfælde.

Omfanget og tilrettelæggelsen af dialogen vil bero på de konkrete forhold samt på den unges og dennes families formåen/overskud til inddragelse og den unges og forældrenes egne ønsker om inddragelse. I dialogen bør kommunalbestyrelsen blandt andet være opmærksom på vigtigheden af, at den unge selv bliver inddraget og hørt. Dette vil ikke mindst være væsentligt i familier, hvor der kan være uoverensstemmelse mellem forældrenes og den unges egne ønsker og vurderinger i forhold til den unges fremtid.

Idet overvejelserne omfatter forhold, som er reguleret efter forskellig lovgivning, vil der for den enkelte kommunalbestyrelse kunne være behov for, at forberedelsen varetages på tværs af kommunens forvaltninger og med inddragelse af personale med forskellige ekspertiseområder, kompetencer og fagligheder. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen forholder sig til og eventuelt fastsætter nærmere interne retningslinjer og processer for tilrettelæggelsen på baggrund af forvaltningernes indretning.

De konkrete forhold, som er oplistet i det foreslåede stk. 2, vil altid skulle overvejes i forbindelse med forberedelsen.

Forpligtelsen til at igangsætte forberedelsen af overgangen til voksenlivet, når den unge fylder 16 år, vil kunne imødekommes via udfærdigelse af en ungeplan efter den foreslåede § 108. I givet fald vil det i overensstemmelse med forarbejderne være væsentligt, at kommunalbestyrelsen ved udfærdigelse af ungeplanen har overvejet alle relevante forhold i forbindelse med den unges overgang til voksenlivet i overensstemmelse med retningslinjerne i det foreslåede stk. 2.

Det foreslås med stk. 3, at forberedelsen af overgangen, jf. stk. 1 og 2, skal være afsluttet, således at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om den fremtidige indsats og støtte, og således at denne kan iværksættes, umiddelbart efter at den unge er fyldt 18 år.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse med sproglige ændringer af § 19 a, stk. 3, i serviceloven.

Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsen blive pålagt at påse, at forberedelsen afsluttes i så god tid, at kommunalbestyrelsen vil kunne træffe afgørelse om den fremtidige indsats og støtte, og således at denne vil kunne iværksættes umiddelbart efter den unge er fyldt 18 år.

Formålet med dette krav er i overensstemmelse med forarbejderne til § 19 a, stk. 3, i serviceloven at sikre en grundig og rettidig sagsbehandling som opfølgning på den forberedelse af overgangen til voksenlivet, som er iværksat i forbindelse med den unges 16 års fødselsdag, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 17 som fremsat, side 6. Ved at sikre dette kan kommunalbestyrelsen forebygge, at den unge kommer til at stå uden støtte i en periode i forbindelse med overgangen til voksenlivet.

Den konkrete vurdering af, hvordan dette sikres i forhold til den enkelte unge, vil dog i overensstemmelse med forarbejderne til § 19 a, stk. 3, i serviceloven kunne variere fra sag til sag, blandt andet afhængigt af hvilken indsats og støtte der konkret skal træffes afgørelse om og iværksættes for den enkelte, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 17 som fremsat, side 8.

Eksempelvis bør kommunalbestyrelsen typisk kunne træffe afgørelse om indsats og støtte i voksenlivet straks efter den unge er fyldt 18 år i de sager, hvor den unges hjælpebehov er enkelt og entydigt, eksempelvis fordi den unge alene har behov for fortsat at have adgang til et bestemt hjælpemiddel i voksenlivet, mens sagsbehandlingstiden må forventes at kunne være lidt længere i sager, hvor den unges behov er meget sammensatte og komplekse, og der derfor vil være behov for tilkendelse af indsatser og støtte efter en række forskellige bestemmelser i serviceloven og/eller anden lovgivning.

Vurderingen af, om der vil kunne træffes afgørelse om indsatser og støtte ind i voksenlivet straks efter den unge er fyldt 18 år, vil skulle tage afsæt i dialogen med den unge og forældrene samt i de overvejelser og vurderinger, som kommunalbestyrelsen har gennemført i forbindelse med den tværgående og helhedsorienterede forberedelse af overgangen. Den foreslåede forpligtelse til at sikre, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse, umiddelbart efter den unge er fyldt 18 år, indebærer dog i overensstemmelse med forarbejderne til § 19 a, stk. 3, også, at sagsbehandlingen efter serviceloven og/eller anden lovgivning aldrig må tage længere tid, end det er nødvendigt for at sikre en korrekt afgørelse i den enkelte unges sag.

Formålet med den foreslåede § 123 er, at der også efter barnets lov fastsættes nærmere regler om selve forberedelsen af overgangen til voksenlivet for unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, herunder at forberedelsen skal foregå i dialog med den unge og dennes forældre, hvilke overvejelser der skal indgå, og hvornår den skal være afsluttet. Der er ikke med de foreslåede bestemmelser tiltænkt materielle ændringer i forhold til gældende ret, men dog foreslås enkelte sproglige ændringer og opdeling i flere stykker med henblik på at øge læsbarheden.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.14.1- 3.14.3.