Bekendtgørelse af barnets lov § 119

Det fremgår af § 76 a, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter § 76 a, stk. 2 og 3, til unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge eller dennes værge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste boform.

Det foreslås med stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde indsatser efter § 120 til unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge har samtykket.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse med en mindre sproglig ændring af § 76 a, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven, således at værge udgår, da det forudsættes, at såfremt den unge ikke selv kan tage stilling, vil det være værgen, der vil indtræde i den unges sted.

Med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne forstås i overensstemmelse med forarbejderne til § 76 a, stk. 1, i serviceloven, at funktionsnedsættelsen vil medføre, at den unge vil være afhængig af massiv støtte i sin voksentilværelse og ikke forventes at kunne bo i selvstændig bolig, gennemføre en uddannelse eller opnå selvforsørgelse gennem et arbejde, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 15 som fremsat, side 8.

Med væsentlig betydning for den unges behov for støtte forstås i overensstemmelse med forarbejderne til § 76 a, stk. 1, i serviceloven, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 15 som fremsat, side 8. at opretholdelse af anbringelse i plejefamilien forudsætter, at den unge ikke er klar til at flytte hjemmefra, men har behov for den familiære støtte og omsorg, som plejefamilien kan give i kraft af de relationer, der allerede er blevet knyttet gennem anbringelsen.

Hvis den unge således ikke vurderes at kunne drage nytte af denne familiære omsorg efter sit fyldte 18. år, men vurderes at ville have mere gavn af at flytte i en anden boform, der i højere grad kan understøtte den unges særlige behov, vil den unge således ikke være omfattet af den foreslåede § 119, stk. 1.

Opretholdelsen af anbringelsen vil samlet set skulle vurderes at være den bedste løsning for den unge.

At den unge eller den unges værge vil skulle have samtykket til anbringelsen, medfører, at der alene er tale om en frivillig anbringelsesform. Hvis den unge eller dennes værge ikke ønsker at fortsætte anbringelsen, vil kommunalbestyrelsen skulle finde et andet tilbud til den unge.

Det vil i overensstemmelse med forarbejderne til § 76 a, stk. 1, i serviceloven så vidt muligt skulle tilstræbes at få den unge til selv at træffe afgørelse om sin boligsituation, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 15 som fremsat, side 8.

Såfremt den unge ikke selv er i stand til at give udtryk for sit ønske, vil den unges værge skulle samtykke for at det er en frivillig anbringelse. Det vil være værgens ansvar at træffe en beslutning ud fra en vurdering af, hvad der er i den unges interesse. Da opretholdelse af anbringelse i plejefamilie efter den foreslåede § 119, stk. 1, er et frivilligt og midlertidigt ophold, vil magtanvendelsesreglerne i overensstemmelse med forarbejderne til § 76 a, stk. 1, i serviceloven ikke finde anvendelse, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 15 som fremsat, side 9.

Det foreslås med stk. 2, at støtten skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste bolig.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse med sproglige ændringer af § 76 a, stk. 1, 2. pkt., i serviceloven.

Med den foreslåede bestemmelse vil støtten i form af opretholdelse af anbringelse efter § 119, stk. 1, skulle bidrage til en god overgang til voksenlivet, og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste bolig.

I overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 76 a, stk. 1, 2. pkt., vil opretholdelsen af anbringelsen skulle ses i et udviklingsperspektiv, hvor den pågældende plejefamilie gennem familiær omsorg og nærvær støtter den unge i forberedelsen til voksenlivet, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 15 som fremsat, side 9.

Når et barn eller en ung anbringes i en plejefamilie, bliver der ofte knyttet tætte relationer, som kan være til gavn for den unge at fastholde i en overgangsfase, hvis den unge ikke er moden til at flytte hjemmefra som 18 årig. For disse unge vil det være en hjælp at blive i deres plejefamilies trygge og omsorgsfulde rammer et par år endnu og bruge den opbyggede familiære relation som en støtte i forbindelse med forberedelsen til deres voksentilværelse.

Formålet med bestemmelsen er i overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 76 a, stk. 1, dermed at skabe hjemmel til, at kommunen kan imødekomme den unges behov for støtte og omsorg i plejefamiliens trygge rammer og derigennem bidrage til en god overgang til voksentilværelsen, hvor den unge bl.a. forberedes til sin næste bolig, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 15 som fremsat, side 4.

Det vil f.eks. kunne gøres ved at have samtaler med den unge om, hvad der kommer til at ændre sig, når den unge en dag flytter hjemmefra, hvordan relationen til plejefamilien bliver fremover, besøge det næste sted den unge skal bo m.v. Opretholdelse af anbringelsen vil ligeledes i overensstemmelse med forarbejderne til § 76 a, stk. 1, i serviceloven kunne være relevant for at sikre kontinuitet i forbindelse med væsentlige ændringer i den unges liv omkring det 18. år, herunder f.eks. ophør i specialskole, start på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud m.v. Ved sådanne skift vil det kunne være en hjælp for den unge at bevare stabilitet i forhold til boligsituationen, således at der ikke sker for mange større skift på en gang.

Formålet med den foreslåede § 119 er at fastsætte regler efter barnets lov om, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte til unge mellem 18 og 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte. Der er ikke med de foreslåede bestemmelser tiltænkt materielle ændringer i forhold til gældende ret, men dog foreslås enkelte sproglige ændringer og opdeling i flere stykker med henblik på at øge læsbarheden.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.14.1-3.14.3.