LBK nr 282 af 17/03/2025
Social- og Boligministeriet
Bekendtgørelse af barnets lov § 116
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at indsatser efter § 114 kan tildeles eller genetableres indtil den unges fyldte 23. år i følgende situationer:
-
Den unge fortryder tidligere at have afvist indsatser, og behovet er fortsat til stede.
-
Den unges situation ændrer sig, så der opstår et behov for støtte.
-
Indsatsen er ophørt, jf. § 117, og behovet for støtte opstår igen.
Forarbejder til Bekendtgørelse af barnets lov § 116
RetsinformationDet fremgår af § 76, stk. 4, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at støtte efter § 76, stk. 2 og 3, kan tildeles eller genetableres indtil det fyldte 23. år, hvis den unge fortryder tidligere at have afvist støtte, og behovet fortsat er til stede, den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte, eller støtten er ophørt, jf. § 76, stk. 7, og behovet for støtte opstår igen.
Det foreslås i § 116, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at indsatser efter § 114 kan tildeles eller genetableres indtil det fyldte 23. år, hvis: 1) Den unge fortryder tidligere at have afvist støtte, og behovet fortsat er til stede, 2) den unges situation ændrer sig, så der opstår et behov for støtte, eller 3) indsatsen er ophørt, jf. § 117, og behovet for støtte opstår igen.
Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse med sproglige ændringer af § 76, stk. 4, i serviceloven.
Kommunalbestyrelsen vil i overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 76, stk. 4, kunne træffe afgørelse om, at indsatser i form af opretholdelse af en udpeget fast kontaktperson, opretholdelse af døgnophold, en fast kontaktperson, etablering af en udslusningsordning, eller andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for unge, jf. den foreslåede § 114, kan tildeles eller genetableres efter det fyldte 18. år, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 178 som fremsat, side 27-28.
Der vil kunne træffes afgørelse om at indsatsen enten kan genetableres eller tildeles efter det fyldte 18 år i tilfælde, hvor unge, der i første omgang har takket nej til støtte og senere har ændret holdning, i tilfælde, hvor der senere opstår et behov for støtte, selvom den unge ikke umiddelbart ved det fyldte 18. år, blev vurderet til at have behov for støtte, eller i tilfælde, hvor støtte til den unge tidligere er ophørt på baggrund af den foreslåede § 117.
Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for at tildele eller genetablere indsatsen i perioden frem til, at den unge fylder 23 år.
Det vil betyde, at kommunalbestyrelsen på et hvilket som helst tidspunkt i perioden, hvor den unge er mellem 18 og 22 år, f.eks. vil kunne anbringe den unge på et tidligere eller på et nyt anbringelsessted. Selv om den unge afslår et tilbud om ungestøtte, kan kommunen f.eks. genetablere en anbringelse eller tilbyde den unge en kontaktperson på et senere tidspunkt, hvis den unge f.eks. efterfølgende får problemer eller fortryder et tidligere afslag på støtte. Det er ikke nødvendigt, at rollen som kontaktperson personligt varetages af den samme person som tidligere.
Som udgangspunkt vil det dog i overensstemmelse med forarbejderne til § 76, stk. 4, i serviceloven ikke give mening at tale om genetablering af udslusning, da den unge i sådanne tilfælde vil have forladt institutionen, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 178 som fremsat, side 56. I stedet må andre former for indsatser overvejes.
Formålet med den foreslåede § 116 er, at der efter barnets lov fastsættes regler om genetablering eller tildeling af indsatser til unge, der fortryder, og stadig har behov for støtte, unge, hvis situation ændrer sig, og unge, hvor indsatsen er ophørt efter den foreslåede § 117, og behovet opstår igen. Der er ikke med de foreslåede bestemmelser tiltænkt materielle ændringer i forhold til gældende ret, men dog foreslås enkelte sproglige ændringer med henblik på at øge læsbarheden.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.14.1-3.14.3.