Bekendtgørelse af barnets lov § 109

Det fremgår af § 140, stk. 2, i serviceloven, at en handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. § 50. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. § 46. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse.

Det fremgår af § 140, stk. 3, i serviceloven, at en handleplan endvidere skal angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, og § 58, skal en handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.

Det fremgår af § 140, stk. 6, i serviceloven, at når et barn eller en ung anbringes på et anbringelsessted efter § 66 eller visiteres til et behandlingstilbud for personer med et stofmisbrug efter § 101, skal relevante dele af handleplanen eller den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.

Det fremgår af § 46, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven, at formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.

Det fremgår af § 50, stk. 1, i serviceloven, at hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold.

Det fremgår af § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp i form af anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.

Det fremgår af § 58, stk. 1, i serviceloven, at er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge, overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for, misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7.

Anbringelsessteder for børn og unge kan efter § 66, stk. 1, i serviceloven, være almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier, specialiserede plejefamilier, netværksplejefamilier, egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, opholdssteder for børn og unge, døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, eller pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.

Det fremgår af § 101, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde social behandling til personer med et stofmisbrug.

Det foreslås med stk. 1, at ungeplanen skal tage udgangspunkt i den unges ønsker og behov og skal tage hensyn til forholdene i den konkrete sag. Ungeplanen skal i lighed med barnets plan, jf. § 92, stk. 1, indeholde konkrete mål i forhold til den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. § 32, stk. 3. De konkrete mål skal afspejle den enkelte unges ønsker og behov og overgangen til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Kommunalbestyrelsen skal inddrage den unge og forældrene, når der er tale om unge under 18 år, i formuleringen af målene.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse med ændringer af § 140, stk. 2, 3. og sidste pkt., i serviceloven, sådan at handleplanen erstattes af en ungeplan, og det præciseres, at målene skal afspejle den unges ønsker og behov.

Det vil med den foreslåede bestemmelse være op til en socialfaglig vurdering at tage stilling til planens omfang, detaljeringsgrad og udformning. Der vil således være fleksibilitet i forhold til f.eks. formatet for planen, antallet af mål m.m. I de tilfælde, hvor der vil skulle udarbejdes en ungeplan, vil planen skulle indeholde konkrete mål i forhold til den unges trivsel og udvikling.

De konkrete mål i ungeplanen vil skulle handle om den unges trivsel og udvikling og vil skulle tage afsæt i og have fokus på, hvordan den unge har det, fremfor på formelle mål for indsatsen. Derudover vil det være hensigten, at målene i højere grad skal væk fra det problemfokus, de opfattes som at have i dag. De konkrete mål vil først og fremmest skulle være fokuseret på de voksnes indsats og udvikling af konteksten, frem for på den unges person. Målene vil derfor kunne være rettet mod familie, netværk og fagpersoner, og hvordan de vil kunne understøtte den unges trivsel og udvikling.

Kravet om, at der i ungeplanen vil skulle opstilles konkrete mål betyder f.eks., at man ved beslutning om at anbringe en ung uden for hjemmet bør angive i ungeplanen, hvilke konkrete mål for den unges trivsel og udvikling, opholdet uden for hjemmet skal hjælpe med til at forbedre. Det vil eksempelvis kunne angives, om behovet for anbringelse fortrinsvist har baggrund i den unges egne udfordringer eller forholdet til forældrene eller helt andre forhold, der fører til, at den unge i en periode anbringes uden for hjemmet. De konkrete mål bør angive den unges eller familiens ønsker for fremtiden, og det bør angives præcist, hvordan de iværksatte indsatser og konteksten omkring den unge skal bidrage til at opnå målene. Dermed vil ungeplanen kunne bidrage til at følge op på effekterne af indsatsen løbende.

Planens målsætninger bør anføres så specifikt som muligt. Det vil bl.a. betyde, at ungeplanen bør give præcise og konkrete anvisninger på, hvordan den unges kontekst kan understøtte, at de konkrete mål for den unges trivsel og udvikling kan nås. Samtidig vil målene også skulle beskrives så præcist, at det er muligt for både den unge, familien, når der er tale om unge under 18 år, kommunen og personalet i de enkelte indsatser at vurdere målene og tage stilling til, om og hvornår målene er opnået.

Det foreslås med bestemmelsen, at det fremadrettet vil skulle beskrives i forbindelse med afgørelsen om indsatsen, hvad det overordnede formål er. De konkrete mål i ungeplanen vil skulle opstilles i overensstemmelse med det overordnede formål med indsatsen, men vil konkret skulle være målrettet den unges trivsel og udvikling og vil samtidig skulle defineres sammen med den unge og familien.

Når de konkrete mål i barnets plan vil skulle være i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, er det begrundet i et hensyn til at sikre, at der er sammenhæng mellem de konkrete mål og det overordnede formål med den valgte indsats. Hensigten er bl.a. at understøtte, at målene i ungeplanen bliver et anvendeligt redskab for børne- og ungerådgiveren såvel som for den unge og familien, når der er tale om unge under 18 år, i forbindelse med den løbende opfølgning på den unges trivsel og udvikling samt den løbende vurdering af behovet for justering af indsatsen.

Hvis der eksempelvis er iværksat en indsats i form af praktisk eller pædagogisk støtte i hjemmet med det overordnede formål at hjælpe familien for unge under 18 år med at få mere struktur på hverdagen, så bør de konkrete mål for den unges trivsel og udvikling i ungeplanen formuleres således, at de er i overensstemmelse med det overordnede formål. Ungeplanen vil f.eks. kunne omfatte en konkret målsætning om, at det skal være en god oplevelse for den unge at komme op og afsted om morgenen. I forlængelse heraf kan det i planen aftales, at forældrene hjælper den unge med at stå op på et bestemt tidspunkt hver dag med henblik på at sikre mere tid og ro og dermed færre konflikter i familien om morgenen. Hensigten med de konkrete mål vil således være at konkretisere for den unge og familien, hvilke skridt der skal tages for at nå det overordnede formål med den iværksatte indsats.

De konkrete mål vil skulle opstilles under hensyntagen til forholdene i den konkrete sag, og kommunalbestyrelsen vil for unge under 18 år skulle tage hensyn til familiens samlede situation og støttebehov, herunder om den iværksatte støtte primært er rettet mod den unge selv eller mod forældrene eller den samlede familie. Dette kan således have betydning for behovet i den enkelte sag i forhold til den unges og forældrenes indflydelse på og ejerskab over målene i planen. I den forbindelse bør kommunalbestyrelsen være særligt opmærksom på årsagen til den unges eller familiens behov for støtte, herunder om det primært udspringer af en nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne hos den unge eller forældrene.

Hvis behovet for støtte udspringer af en funktionsnedsættelse hos den unge, vil det kunne være et mål i sig selv at fastholde det aktuelle funktionsniveau frem for at have fokus på udvikling.

Ungeplanen vil så vidt muligt skulle udarbejdes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge. Baggrunden for forslaget er, at efter gældende ret, jf. servicelovens § 70, stk. 1, der foreslås videreført i den foreslåede bestemmelse i § 95, stk. 5, skal revision af ungeplanen så vidt muligt ske med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge. Efter gældende ret er det obligatorisk at udarbejde en handleplan, men med den foreslåede bestemmelse i § 108 vil det fremadrettet bero på en konkret socialfaglig vurdering i den enkelte sag, om der skal udarbejdes en ungeplan, med mindre der er tale om en anbringelse. Det foreslås derfor, at udarbejdelse af ungeplanen ligesom revision af ungeplanen så vidt muligt vil skulle ske med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge. Med forslaget vil der hermed sikres parallelitet mellem samtykkekrav ved hhv. udarbejdelse og revision af planen.

De konkrete mål vil skulle afspejle den enkelte unges ønsker og behov, og kommunalbestyrelsen vil skulle inddrage den unge og forældrene i udarbejdelsen af ungeplanen og formuleringen af de konkrete mål. Formålet vil være at sikre, at målene i ungeplanen også bliver den unges mål, som den unge selv har været med til at formulere. Derudover bør forældrene inddrages i formuleringen i relevant omfang, og der bør i den forbindelse tages hensyn til den unges modenhed.

Det følger bl.a. af formålsbestemmelserne i de foreslåede §§ 1 og 2, at ungeplanen så vidt muligt vil skulle udarbejdes i samarbejde med den unge og eventuelt forældremyndighedsindehaveren. Et forpligtigende samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge vil således være det bedste udgangspunkt for at afhjælpe problemerne. Derfor vil det også være vigtigt, at både den unge og forældrene forstår og føler sig inddraget i de enkelte mål i ungeplanen.

Kommunalbestyrelsen vil i denne forbindelse skulle være opmærksom på de særlige tilfælde, hvor tilstedeværelsen af en funktionsnedsættelse hos den unge kan nødvendiggøre en særlig kommunikationsform, eller hvor det kan være vanskeligt at bibringe den unge en forståelse af ungeplanen.

Selve beslutningen om at udarbejde en ungeplan vil ikke kræve forældrenes samtykke, men kommunalbestyrelsen vil så vidt muligt altid skulle udarbejde ungeplanen i samarbejde med forældrene, hvis den unge er under 18 år, og den unge, da det vil give en fælles forståelse af målet med indsatsen, og da det bl.a. også kan medvirke til at forhindre en tilbagekaldelse af et samtykke til en indsats.

Det vil være centralt, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den løbende opfølgning jævnligt genovervejer, hvilke konkrete mål der er relevante at have fokus på i ungeplanen og i indsatsen for en ung. Det skyldes bl.a., at der med tiden kan opstå nye behov hos den unge. Derfor vil kommunalbestyrelsen i forbindelse med den løbende opfølgning og revision af ungeplanen, jf. den foreslåede § 95, stk. 4, skulle overveje, hvorvidt nogle af de konkrete mål som hidtil ikke har været relevante for den enkelte unge nu er relevante. Samtidig kan behovet for at inddrage forældrene i formuleringen af de konkrete mål også udvikle sig over tid.

I ungeplanen vil der til forskel fra barnets plan skulle opstilles konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Formålet vil være at sikre en mere sammenhængende og langsigtet indsat i forhold til den unges overgang til voksenlivet, hvorfor der allerede inden det fyldte 18. år skal være et fokus på at sikre den unge de nødvendige kompetencer.

Der bør i forbindelse med fastsættelsen af disse mål indgå overvejelser om, hvilket forløb den unge bør have før og efter sin 18 års fødselsdag, herunder fokus på hvilke konkrete initiativer der er nødvendige for at sikre en god overgang. I forlængelse heraf vil det være særligt relevant at have fokus på, hvordan det sikres, at den unge tilegner sig de nødvendige kompetencer for at kunne klare sig selv. Der kan f.eks. være tale om et særligt fokus på fastholdelse i uddannelse, fremtidige jobmuligheder, husholdningsøkonomi, tøjvask m.v. I forhold til unge med funktionsnedsættelse bør kommunen være opmærksom på, at der på grund af funktionsnedsættelsen kan være behov for at opretholde en anbringelse efter de foreslåede §§ 119 og 120 eller for iværksættelse af støtte efter servicelovens voksenbestemmelser umiddelbart ved den unges fyldte 18. år, hvilket bør indgå i ungeplanen.

Den foreslåede bestemmelse stiller ikke krav til omfanget af beskrivelsen af de konkrete mål. Formålet vil være at sikre, at børne- og ungerådgiveren kommer omkring de emner, som vurderes at være relevante i forbindelse med formuleringen af de konkrete mål for den unges trivsel og udvikling, således at planen bliver et anvendeligt redskab for såvel den unge og familien samt den enkelte børne- og ungerådgiver i forbindelse med den løbende opfølgning.

Ungeplanen vil skulle koordineres med den unges uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022 om kommunal ungeindsats for unge under 25 år (KUI-loven). Det følger af KUI-loven, at alle unge skal have en uddannelsesplan ved udgangen af grundskolens 9. klasse. Uddannelsesplanen er en gennemgående plan for den unges uddannelses- og jobmæssige aktiviteter og skal medvirke til at sikre overblik over den unges situation samt understøtte gennemførelsen af en sammenhængende indsats for den unge på tværs af uddannelses-, social- og beskæftigelsesområdet.

Planen skal tage udgangspunkt i den unges behov med henblik på, at den unge støttes i at tilrettelægge et realistisk forløb, der forankrer vedkommende i uddannelse eller beskæftigelse. Alle relevante indsatser og oplysninger, som bidrager til at forankre den unge i uddannelse og beskæftigelse, skal fremgå af uddannelsesplanen, herunder uddannelsesønsker, standpunkts- og prøvekarakterer fra grundskolen, forberedende aktivitetsforløb og uddannelsesforløb og -hændelser (optag, afbrud, gennemførelse af forløb, frafald, risiko for frafald), beskæftigelsesforløb, boligsituation, sociale forhold og misbrugsindsatser.

Uddannelsesplanen revideres, når det er påkrævet. Det vil sige, når der sker ændringer i den unges situation, mål, ønsker og behov, som har betydning for den unges uddannelse eller beskæftigelse.

Det foreslås med stk. 2, at planen så vidt muligt skal udarbejdes med samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge.

Med den foreslåede bestemmelse vil der så vidt muligt skulle opnås samtykke. Det vil betyde, at ungeplanen vil kunne udarbejdes, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil være til den unges bedste i den konkrete sag, at der udarbejdes en ungeplan, uanset at forældremyndighedsindehaver for unge under 18 år eller den unge ikke samtykker. Der kan også være tilfælde, hvor forældrenes samtykke til ungeplanen ikke kan opnås, men hvor den unge samtykker hertil. Her vil kommunen trods det manglende samtykke fra forældrene kunne udarbejde planen. Dermed vil det være muligt at tilgodese den unges behov for en ungeplan, uanset at samtykke fra forældrene ikke kan opnås.

Det foreslås med stk. 3, at ungeplanen skal tage udgangspunkt i den valgte indsats og kan tage udgangspunkt i barnets plan, jf. § 91, hvis der er udarbejdet en sådan. Er der foretaget en afdækning eller undersøgelse af den unges behov, jf. §§ 19 eller 20, skal ungeplanen desuden tage udgangspunkt i resultaterne heraf.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse med ændringer af § 140, stk. 2, 2. pkt., i serviceloven, sådan at handleplanen erstattes af ungeplanen og ændringer i udgangspunktet sådan at der først og fremmest tages udgangspunkt i den valgte indsats og barnets plan.

Hvis det af kommunalbestyrelsen besluttes, at der skal laves en ungeplan, vil planen skulle tage udgangspunkt i den valgte indsats. Såfremt der er foretaget en afklaring eller undersøgelse af den unges behov, ville resultaterne heraf også skulle indgå. Ungeplanen vil, hvor det er relevant, kunne tage udgangspunkt i barnets plan, idet denne ofte vil indeholde indsatser og mål, der vil skulle videreføres i ungeplanen.

Det foreslås, at ungeplanen vil skulle tage udgangspunkt i den valgte indsats. Formålet vil være, at sikre, at der i forbindelse med formuleringen af de konkrete mål er fokus på at sikre, hvordan den valgte indsats kan understøtte, at målene nås. Samtidig vil de konkrete mål skulle formuleres i overensstemmelse med det overordnede formål med indsatsen, jf. den foreslåede § 109, stk. 1.

Hensigten med forslaget vil bl.a. være at understøtte, at børne- og ungerådgiveren kan bruge målene i ungeplanen som udgangspunkt for at foretage en løbende vurdering af den valgte indsats, og så det vil være muligt at vurdere indsatsens effekt. Rådgiveren bør således løbende tage stilling til, om den valgte indsats er med til at understøtte en positiv udvikling og trivsel for den unge eller den samlede familie. Hvis det ikke er tilfældet, bør det give anledning til at se på, om der er behov for at justere indsatsen.

Det foreslås derudover, at planen vil skulle tage udgangspunkt i resultaterne af afdækningen eller den børnefaglige undersøgelse af den unges behov. Hvis der på tidspunktet for udarbejdelse af ungeplanen ikke er foretaget en afdækning eller undersøgelse, eller hvis denne ikke er afsluttet på det givne tidspunkt, bør kommunalbestyrelsen være opmærksom på at få inddraget resultaterne heraf i forbindelse med den efterfølgende opfølgning og eventuelle revision af ungeplanen.

Der vil i overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 140, stk. 2, ikke blive stillet krav om, at ungeplanen skal opstille mål i forhold til alle de forhold, som indgår i undersøgelsen, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 178 som fremsat, side 56. Disse bør alene indgå i ungeplanen i det omfang, der er behov for at have fokus herpå eller for at iværksætte indsatser i forhold hertil. Planen bør således forholde sig til de relevante ressourcer og problemer, der er afdækket i den unges familie og netværk, og som således vil kunne være relevante i forhold til den unges konkrete mål for fremtiden og vejen derhen.

Resultatet af afdækningen eller undersøgelsen vil også kunne understøtte kommunalbestyrelsen med i ungeplanen at forholde sig til, hvilke af den unges forhold og behov der skal handles på og gøres en særlig indsats i forhold til og angive, hvad målene for denne indsats er.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke udelukke, at der kan være tilfælde, hvor det i den enkelte sag vurderes, at det ikke er relevant at inddrage resultatet af undersøgelsen direkte i forbindelse med udarbejdelsen af ungeplanen. Hensigten vil være, at der tages udgangspunkt heri, når de konkrete mål skal formuleres, men det vil ikke være et krav, at resultatet af undersøgelsen skal kunne ses direkte afspejlet i målene.

Det foreslås med stk. 4, at i sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 og § 47, skal ungeplanen tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at den unge er anbragt uden for hjemmet, og i tiden efter den unges hjemgivelse.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse med ændringer af § 140, stk. 3, 2. pkt., i serviceloven, sådan at handleplanen erstattes af en ungeplan.

Som følge af den helhedsorienterede indsats omfattende både den unge og familien vil ungeplanen skulle beskrive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at den unge er anbragt uden for hjemmet og i tiden efter den unges hjemgivelse.

Det vil f.eks. kunne være støtte efter de foreslåede bestemmelser i kapitel 4.

Spørgsmålet om, hvilken støtte familien vil have behov for efter en hjemgivelse af den unge, kan være vanskeligt at forudse på tidspunktet for udarbejdelse af ungeplanen. Dette element i planen vil imidlertid kunne konkretiseres ved den løbende vurdering og ved revisioner af ungeplanen under den unges anbringelse uden for hjemmet. Dette element i ungeplanen bør således kunne beskrives klart ved den sidste revision af planen forud for en hjemgivelse.

Der vil derudover gælde de samme krav for ungeplanen i sager om anbringelse uden for hjemmet som beskrevet i den foreslåede § 109, stk. 1 og 2. Det bemærkes, at der jf. den foreslåede § 108, stk. 4, vil være krav om, at der som udgangspunkt altid skal udarbejdes en ungeplan i sager om anbringelse uden for hjemmet.

Det vil således være vigtigt, at der under en anbringelse arbejdes med at støtte familien til en løsning af de problemer, som har været medvirkende til den unges vanskeligheder. For det første fordi det er vigtigt at arbejde på at løse familiens eventuelle problemer, således at den unge igen kan hjemgives. For det andet fordi det er centralt at støtte forældrene i at kunne udfylde deres forældrerolle også under anbringelsen. Det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på de forældre, som på grund af egen eller den unges funktionsnedsættelse, har et særligt behov for støtte til at kunne udfylde deres forældrerolle under anbringelsen. Forholdet til forældrene er således væsentligt for den unge også under anbringelsen, og forældrene kan spille en vigtig rolle i forhold til at sikre en positiv udvikling for den unge.

Formålet med den foreslåede bestemmelse vil være at sikre, at der også fremadrettet vil være fokus på at tage stilling til behovet for støtte over for forældrene og den samlede familie, når en ung anbringes uden for hjemmet, og at de konkrete mål i ungeplanen vil således både skulle ses i sammenhæng med det overordnede formål med anbringelsen samt de andre former for støtte, der vil kunne være iværksat over for familien i forbindelse med anbringelsen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det foreslåede kapitel 7.

Det foreslås med stk. 5, at når en ung anbringes på et anbringelsessted efter § 43 eller visiteres til et behandlingstilbud for personer med et stofmisbrug efter § 33 jf. § 101 i serviceloven, og der er udarbejdet en ungeplan efter § 108 eller en helhedsorienteret plan efter § 110, skal relevante dele af ungeplanen udleveres til tilbuddet.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse med ændringer af servicelovens § 140, stk. 6, som følge af, at handleplanen med den foreslåede ordning i § 108 fremadrettet vil erstattes af en ungeplan for unge, der er fyldt 16 år.

Når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet eller visiteres til et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter den foreslåede § 33 i denne lov jf. servicelovens § 101, vil relevante dele af ungeplanen eller den helhedsorienterede plan efter den foreslåede bestemmelse skulle udleveres til tilbuddet. For så vidt angår det tilbud, hvor den unge er anbragt og modtager stofmisbrugsbehandling, vil den foreslåede bestemmelse alene finde anvendelse i det omfang, kommunalbestyrelsen har besluttet efter den foreslåede § 108, stk. 1, at der skal udarbejdes en ungeplan.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle sikre, at der både er pligt og adgang til, at kommunalbestyrelsen kan udlevere relevante oplysninger om den unges forhold til det konkrete tilbud, hvor den unge er anbragt og modtager stofmisbrugsbehandling, hvor den unge anbringes eller modtager stofmisbrugsbehandling efter § 33 i denne lov jf. servicelovens § 101. Det kan f.eks. være om den unges helbredsmæssige forhold, familieforhold eller sociale problemer.

Hensynet vil være at sikre, at det enkelte tilbud kender til de konkrete forhold for den unge, der er anbragt eller visiteret til et tilbud, hvor en ung modtager stofmisbrugsbehandling, for på det bedste mulige grundlag at kunne sikre, at den unge får den nødvendige og rette indsats. Kommunens udlevering af oplysninger om den unges rent private forhold vil ske med henblik på at sikre, at den unges behov for hjælp er tilstrækkeligt oplyst.

Kommunens videregivelse af relevante dele af ungeplanen eller en helhedsorienteret plan til tilbuddet vil medføre, at konkrete oplysninger om rent private forhold vedrørende den unge, som oplysningerne i planen vedrører, bliver undergivet databehandling, som er omfattet af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, idet oplysningerne kan vedrøre den unges eventuelle sociale problemer eller helbredsmæssige forhold.

Kommunens videregivelse af oplysninger til tilbuddet må aldrig gå ud over, hvad der i det konkrete tilfælde må anses for nødvendigt til brug for tilbuddets indsats for den unge. Der vil derfor skulle foretages en konkret vurdering af oplysningerne i planen, så det kun er de oplysninger i den enkelte plan, som i det konkrete tilfælde kan anses for relevante og nødvendige i forhold til den konkrete indsats, der skal ydes til den unge, der må udleveres til det konkrete tilbud.

Både kommunens udlevering af oplysninger til tilbuddet om den unge uden samtykke og tilbuddets efterfølgende behandling af disse oplysninger vil i hvert enkelt tilfælde skulle leve op til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslovens regler, herunder de grundlæggende krav til databehandlingen. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 6.

Mens der, jf. den foreslåede § 108, stk. 4, vil være krav om at udarbejde en ungeplan i sager om anbringelse, så vil det ikke være et krav for kommunerne at udarbejde en ungeplan i forbindelse med stofmisbrugsbehandling efter § 33 i denne lov jf. servicelovens § 101. Det vil som udgangspunkt alene være relevant at udarbejde en ungeplan efter den foreslåede § 108, hvis der foruden behandling efter den foreslåede § 33 i denne lov jf. servicelovens § 101 er iværksat anden indsats og støtte efter de foreslåede §§ 32, 46, 114, 115 eller 120.

Formålet med den foreslåede § 109 er at fastsætte regler om de nærmere krav til indholdet af ungeplanen efter barnets lov. Det er endvidere formålet at fastsætte, hvilke krav til ungeplanen der er, såfremt den unge er anbragt uden for hjemmet og om ungeplanen skal udleveres, såfremt en ung er visiteret til et behandlingstilbud for personer med stofmisbrug.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.14.3.