LBK nr 282 af 17/03/2025
Social- og Boligministeriet
Bekendtgørelse af barnets lov § 108
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan i følgende tilfælde:
-
Når en ung, der har en barnets plan efter § 91, fylder 16 år.
-
Når en ung, der modtager støtte efter § 32, stk. 1, hvor kommunen har vurderet, at der ikke skulle udarbejdes en barnets plan efter § 91, fylder 16 år.
-
Når der træffes afgørelse om støtte efter §§ 32, 114, 115 og 120 til en ung, der er fyldt 16 år, og som ikke tidligere har modtaget støtte efter § 32, stk. 1.
-
Når der træffes afgørelse om støtte efter § 116, jf. § 114.
Stk. 2. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 og 47, hvor den unge er fyldt 16 år, og ved genetablering af døgnophold, jf. § 116, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en ungeplan.
Stk. 3. En ungeplan skal foreligge, senest 3 måneder efter at der er truffet afgørelse om indsatsen, eller efter at den unge er fyldt 16 år, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. I sager om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke skal ungeplanen udarbejdes, før der træffes afgørelse, jf. § 51, stk. 1, nr. 3.
Stk. 5. Der kan udarbejdes en samlet ungeplan for flere unge i familien. Den samlede ungeplan skal i så fald tage højde for de unges individuelle forhold.
Forarbejder til Bekendtgørelse af barnets lov § 108
RetsinformationDet fremgår af § 140, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, jf. §§ 52, 76 og 76 a. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden fire måneder at opstille en handleplan.
Det foreslås med stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan i følgende tilfælde: 1) Når en ung, der har en barnets plan efter § 91 fylder 16 år, 2) når en ung, der modtager støttende indsatser efter § 32, stk. 1, hvor kommunen har vurderet, at der ikke skulle udarbejdes en barnets plan efter § 91, fylder 16 år, 3) når der iværksættes støtte efter §§ 32, 114, 115 og 120 til en ung, der er fyldt 16 år, som ikke tidligere har modtaget støtte efter § 32, stk. 1 og 4) når der iværksættes støtte efter §§ 114, og 115 og 120.
Forslaget indebærer, at de gældende regler om handeplan efter servicelovens § 140 vil blive erstattet af en ny bestemmelse om barnets plan, jf. de foreslåede § 91, og en ny bestemmelse om en ungeplan, jf. de foreslåede §§ 108 og 109.
Hensynet med at erstatte handleplanen for unge med en ungeplan vil være at tydeliggøre, at planen først og fremmest vil skulle være den unges plan, og sekundært en plan for den unges børne- og ungerådgiver og et eventuelt tilbud, hvor den unge er anbragt og modtager stofmisbrugsbehandling. Dog vil det også fremadrettet gælde, at planen vil være et centralt redskab for den løbende opfølgning i sagen, ligesom relevante dele af planen vil skulle udleveres til det tilbud, hvor den unge er anbragt og modtager stofmisbrugsbehandling i de tilfælde, hvor det er relevant.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1, indebærer, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan, når en ung, der har en barnets plan efter § 91, fylder 16 år.
Kommunalbestyrelsen vil for børn, der ud fra en socialfaglig vurdering har fået udarbejdet en barnets plan efter den foreslåede § 91, være forpligtet til at tage stilling til, om der vil skulle udarbejdes en ungeplan, når den unge fylder 16 år. Ungeplanen vil dermed kunne ses som en slags videreførelse af barnets plan.
Det foreslåede stk. 1, nr. 2, indebærer, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan, når en ung, der modtager støttende indsatser efter hvor kommunen har vurderet, at der ikke skulle udarbejdes en barnets plan efter § 91, fylder 16 år.
Kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at skulle tage stilling til, om børn, der modtager støttende indsatsaser efter lovforslagets § 32, stk. 1, hvor det tidligere er vurderet, at der ikke skulle udarbejdes en barnets plan efter den foreslåede § 91, har behov for at der udarbejdes en ungeplan, når den unge er fyldt 16 år.
Det foreslåede stk. 1, nr. 3, indebærer, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan, når der iværksættes støtte efter §§ 32, 114, 115 og 120 til en ung, der er fyldt 16 år, som ikke tidligere har modtaget støttende indsatser efter 32, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen vil have en forpligtelse til at tage stilling til, om der er behov for at udarbejde en ungeplan efter den foreslåede § 108, stk. 1, nr. 3, hvis der bliver iværksat indsatser til den unge efter de foreslåede §§ 32, 114, 115 og 120 efter, at den unge er fyldt 16 år. Med den foreslåede bestemmelse fastslås det dermed, at der også vil kunne være mulighed for, at der udarbejdes en ungeplan, selvom den unge ikke forud for det fyldte 16. år har modtaget hjælp og støtte, hvis behovet først er opstået efter, at den unge er fyldt 16 år.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, indebærer, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan, når der iværksættes støtte efter § 116, jf. § 114.
Kommunalbestyrelsen vil efter denne bestemmelse have en forpligtelse til at tage stilling til, om der er behov for at udarbejde en ungeplan efter den foreslåede § 108, stk. 1, nr. 4, hvis der bliver iværksat indsatser til den unge efter de foreslåede § 116, jf. § 114. Med den foreslåede bestemmelse fastslås det dermed, at der også vil kunne være mulighed for, at der udarbejdes en ungeplan, når der iværksættes støtte efter § 116, jf. § 114, dvs. i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at indsatser efter § 114 kan tildeles eller genetableres indtil den unges fyldte 23. år.
Formålet med ungeplanen vil som med barnets plan være todelt: Ungeplanen vil skulle fungere som et dialogværktøj og et aftaledokument for den samlede omsorgsopgave, så der er enighed om en fælles retning. Den vil derfor skulle være et dokument, som den unge og familien, når der er tale om en ung under 18 år, kan læse og forstå, og som den unge og familien føler ejerskab over. Ungeplanen vil samtidig skulle være et værktøj for kommuner og tilbud til at følge op på den unges trivsel og udvikling.
Med den foreslåede ordning vil det fremadrettet bero på en socialfaglig vurdering i den enkelte sag, om der skal udarbejdes en ungeplan, ligesom der vil være større fleksibilitet i forhold til udarbejdelse af planen. Omfanget og detaljeringsgraden af ungeplanen vil således skulle afspejle tyngden af problemerne og hvor indgribende indsatser, der sættes i værk.
Kommunalbestyrelsen vil med den foreslåede stk. 1 i den enkelte sag skulle tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan, og det vil skulle ske, når der er iværksat en indsats. Formålet med at rykke udarbejdelsen af ungeplanen til efter iværksættelsen af indsatsen er at understøtte, at de konkrete mål i ungeplanen udarbejdes i samarbejde med og med inddragelse af den unge og familien, når der er taget stilling til den unges behov for indsats. Hensynet vil bl.a. være at sikre, at den unge og forældrene, når der er tale om unge under 18 år, i højere grad skal kunne se deres egne ønsker afspejlet i målene og i højere grad vil kunne tage ejerskab over de opstillede mål. Det skal være med til at understøtte, at ungeplanen bliver et fælles redskab for den unge og familien og børne- og ungerådgiveren.
Kommunalbestyrelsens beslutning vil skulle tage udgangspunkt i den unges egne ønsker og behov og skal tage hensyn til forholdene i den konkrete sag. Det betyder bl.a., at kommunalbestyrelsen vil skulle tage hensyn til den unges og familiens samlede situation, når den foretager en vurdering af behovet for at udarbejde ungeplanen. Kommunalbestyrelsen bør i den forbindelse være opmærksom på baggrunden for den unges støttebehov, herunder om behovet helt eller delvist skyldes en funktionsnedsættelse hos den unge eller forældrene. Kommunalbestyrelsen bør tage hensyn til den unges ressourcer og evne til at formulere egne holdninger og tage stilling til egne behov. I den forbindelse bør kommunalbestyrelsen altid foretage en konkret afvejning af den unges egne ønsker over for den socialfaglige vurdering af behovet for en ungeplan i den konkrete sag.
Den unge og forældremyndighedsindehaver, for unge under 18 år, vil altid kunne anmode kommunen om at udarbejde en ungeplan. Det vil betyde, at kommunen i disse tilfælde vil skulle foretage en konkret og individuel vurdering af, om der er grundlag for at imødekomme anmodningen. Hvis kommunen ikke finder grundlag for at imødekomme anmodningen, vil der ikke være tale om en forvaltningsretlig afgørelse, som kan påklages.
Ungeplanen vil således skulle sikre en god opfølgning på den unges trivsel og udvikling og effekterne af indsatsen i den henseende, samt give den unge og eventuelt familien et overblik over sagens forløb og give en konstruktiv overlevering af sagen ved et eventuelt rådgiverskift.
Det foreslås med stk. 2, at i sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 og § 47, og ved genetablering af døgnophold, jf. § 116, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en ungeplan.
Med den foreslåede bestemmelse vil det blive fastslået, at der i alle tilfælde skal udarbejdes en ungeplan, hvis der iværksættes en anbringelse uden for hjemmet. Dette vil gælde uanset, om der er tale om en anbringelse med eller uden samtykke. Samme krav om udarbejdelse af en ungeplan vil gælde, hvis der genetableres et døgnophold på et anbringelsessted efter § 116. For unge, der har været anbragt umiddelbart inden det fyldte 18. år, vil der være udarbejdet en ungeplan inden eller under anbringelsen og planen vil dermed blive videreført for unge, som modtager ungestøtte i form af døgnophold efter de foreslåede §§ 114 eller 120.
I forhold til anbringelser uden for hjemmet vil ungeplanen således spille en særlig rolle. For en frivillig anbringelse efter den foreslåede § 46 vil samtykket fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, skulle omfatte formålet med anbringelsen, jf. den foreslåede § 46, stk. 2.
Det foreslås med stk. 3, at en ungeplan skal foreligge senest 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse om indsatsen, jf. dog stk. 4.
Når kommunalbestyrelsen vurderer, at der skal udarbejdes en ungeplan efter stk. 1, eller skal udarbejde en plan efter stk. 2, vil planen efter den foreslåede stk. 3 skulle foreligge senest tre måneder efter, der er truffet afgørelse om indsats. De tre måneder vil løbe fra det tidspunkt, hvor afgørelsen om, at der skal iværksættes en indsats, er truffet. Det gælder uanset, om indsatsen iværksættes sideløbende med eller på baggrund af en afdækning eller undersøgelse af den unges behov. For anbringelser uden for hjemmet gælder dog, at ungeplanen skal udarbejdes, før der træffes eftergørelse, jf. nedenfor om stk. 4.
Formålet med tidsfristen vil være at sikre, at planen bliver udarbejdet, og at der tidligt i forløbet vil være en dialog mellem børne- og ungerådgiveren, den unge og familien, når der er tale om unge under 18 år, om de konkrete mål for den unges trivsel og udvikling, som ønskes opnået med indsatsen. Tidsfristen på tre måneder vil desuden skulle ses i sammenhæng med den foreslåede ordning om løbende opfølgning på den unges trivsel, hvor det ligeledes foreslås, at der skal tages stilling til behovet for opfølgning senest efter tre måneder. Hensynet med parallelitet i fristerne er bl.a. at sikre, at der er en sammenhæng mellem kommunalbestyrelsens beslutning om ungeplanen og om tilrettelæggelse af opfølgning i den enkelte sag. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 95.
Når ungeplanen udarbejdes efter, der er truffet afgørelse om indsats, vil det også være muligt at tage udgangspunkt i den indsats, der er iværksat, samt at inddrage det konkrete tilbud, hvis det vurderes at være relevant. Samtidig vil det betyde, at iværksættelse af indsatsen ikke fremadrettet vil være afhængig af, om der er udarbejdet en ungeplan. Det betyder dels, at udarbejdelse af planen ikke risikerer at forsinke igangsættelsen af indsatsen unødigt, ligesom rådgiveren ikke risikerer at befinde sig i en situation, hvor det kan være nødvendigt at haste en ungeplan igennem, for at kunne iværksætte indsatsen.
Det foreslås med stk. 4, at i sager om anbringelse uden samtykke skal planen udarbejdes før, der træffes afgørelse, jf. 51, stk. 1, nr. 3.
Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsen, hvis der er tale om en anbringelse uden samtykke, skulle udarbejde en ungeplan, før der træffes afgørelse. Det vil således være nødvendigt, således at planen kan indgå i kommunalbestyrelsens indstilling til børne- og ungeudvalget og for at anbringelsen kan iværksættes.
Ved anbringelser efter § 47 vil ungeplanen skulle indgå i kommunalbestyrelsens indstilling til børne- og ungeudvalget om, at der skal træffes en sådan beslutning, og vil derfor være af væsentlig betydning for afgørelsen.
I tilfælde, hvor det vurderes, at en anbringelse uden samtykke ikke kan afvente udarbejdelse af ungeplanen, vil der være mulighed for at træffe en foreløbig afgørelse efter det foreslåede § 143.
Formålet med den foreslåede § 108 er at fastsætte regler om, hvornår kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan til en ung, der er fyldt 16 år. Det er endvidere formålet at fastsætte nærmere regler om, hvornår ungeplanen senest skal være udarbejdet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.14.2-3.14.3