Bekendtgørelse af barnets lov § 103

Det fremgår af § 71, stk. 1, i serviceloven, at barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringelsen uden for hjemmet. Det fremgår endvidere, at kommunalbestyrelsen under hensyntagen til barnets eller den unges bedste og under hensyntagen til beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed og udvikling og beskyttelsen af barnet eller den unge mod overgreb skal sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige.

Ved tilrettelæggelse af samværet skal der efter servicelovens § 71, stk. 1, lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at en ret til samvær og kontakt, der er aftalt mellem forældrene eller er fastsat i medfør af forældreansvarsloven, opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i servicelovens § 71, stk. 2-5.

Det foreslås med stk. 1, at barnet eller den unge under en anbringelses uden for hjemmet har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. I den forbindelse foreslås det, at barnet eller den unge skal have ret til, at kommunalbestyrelsen inddrager barnets eller den unges holdning til omfang, rammer og sted for samværet m.v.

Forslaget vil indebære, at børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, vil have ret til samvær og kontakt med deres forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer og venner m.v. Udtrykket forældrene dækker både forældremyndighedsindehavere og forældre, der ikke har del i forældremyndigheden. Kommunalbestyrelsen vil derfor skulle være opmærksom på, at også kontakten til og samværet med forældre uden del i forældremyndigheden holdes ved lige. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kommunalbestyrelsens afgørelser om samvær og kontakt efter § 104 vil kunne påklages til Ankestyrelsen af forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, når afgørelsen vedrører samvær og/eller kontakt med den pågældende forælder, jf. den foreslåede bestemmelse i § 145, stk. 2.

At det er barnet eller den unge, der har ret til samvær og kontakt, vil betyde, at hensynet til barnet eller den unge vil stå over forældrenes ønske om kontakt og samvær.

I forbindelse med tilrettelæggelse af samværet vil barnet eller den unge med forslaget have ret til, at kommunalbestyrelsen inddrager barnets eller den unges holdning til omfang, rammer og sted for samværet m.v. Hensynet er at sikre, at barnets perspektiv er i centrum for kommunens beslutninger om tilrettelæggelse af samværet, der vil skulle ses som en del af den samlede indsats for barnet eller den unge.

I forbindelse med vurderingen af barnets behov vil kommunalbestyrelsen i lighed med gældende ret være forpligtet til at sikre, at barnet eller den unge høres og inddrages, herunder at der finder en samtale sted med barnet eller den unge, jf. det foreslåede § 5, hvorved barnet eller den unges holdning til en afgørelse om samvær vil kunne tilvejebringes. Barnets eller den unges mening vil skulle tillægges vægt i forhold til barnets eller den unges alder, modenhed og udvikling, herunder barnets eller den unges eventuelle fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse.

Hensigten med forslaget er, at barnets eller den unges ønsker vil skulle være styrende i forhold til tilrettelæggelsen af samværet. I lighed med gældende ret, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 178 som fremsat, side 54, vil hensynet til barnet eller den unge endvidere skulle tillægges en større vægt end hensynet til forældrene. Dog vil det fortsat være kommunalbestyrelsen, der efter en konkret vurdering vil skulle tilrettelægge samværet samt om fornødent træffe afgørelse om samværet, herunder om samværets omfang. Det bør dog fremgå af afgørelsen, hvis barnets eller den unges holdning ikke følges og begrundelsen herfor. Det vil samtidig være vigtigt, at kommunalbestyrelsen åbent og tydeligt gør barnet eller den unge opmærksom på, at der ikke er tale om, at barnet eller den unge selv skal tage beslutningen om samvær. Dermed vil det for det første kunne undgås, at barnet eller den unge oplever selv at stå med ansvaret for beslutningen om samvær. For det andet bør barnet eller den unge få at vide, at kommunalbestyrelsen ud fra hensynet til barnet eller den unge vil kunne træffe en beslutning eller afgørelse, der går imod, hvad barnet eller den unge selv har peget på.

Udgangspunktet for forvaltningens tilrettelæggelse af samværet og afgørelser herom vil skulle være, at barnet eller den unge som hovedregel har brug for at bibeholde kontakten til sine forældre. Barnets eller den unges ret til samvær vil både omfatte en ret til, at forældrene kan besøge barnet eller den unge, og en ret til, at barnet eller den unge kan besøge forældrene. Dette vil også gælde for samværet med det øvrige netværk. Netværket til det anbragte barn eller den anbragte unge vil som udgangspunkt kunne være alle personer, som har eller kan opnå en tilknytning til barnet eller den unge på det tidspunkt, hvor afgørelsen om samvær og kontakt bliver truffet.

Retten til kontakt vil også omfatte brev-, e-mail- og telefonkontakt samt anden kommunikation, med mindre der er truffet afgørelse om begrænsning af kontakten.

Det foreslås med stk. 2, at give barnet eller den unge ret til at anmode om, at samværet alene kan finde sted med tilstedeværelse af en støtteperson til barnet eller den unge eller om at få suspenderet samværet med forældre eller netværk i en periode på op til 8 uger.

Forslaget indebærer, at barnet eller den unge vil få en eksplicit ret til at anmode om, at samværet alene kan finde sted med tilstedeværelse af en støtteperson til barnet eller den unge, ligesom barnet eller den unge vil kunne anmode om at få suspenderet samværet med forældre eller netværk i en periode på op til 8 uger. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis barnet eller den unge giver udtryk for at opleve utrygge samvær på grund af en forælders adfærd under samværet, og barnet eller den unge derfor ikke ønsker at have samvær med den pågældende i en periode.

Med forslaget vil barnet eller den unge til enhver tid kunne fremsætte en anmodning efter bestemmelsen i stk. 2. Barnets eller den unges anmodning vil herefter skulle behandles af kommunalbestyrelsen. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen på baggrund af barnets eller den unges anmodning vil skulle foretage en konkret og individuel vurdering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse om regulering eller suspendering af samværet og periodens længde, dog maksimalt 8 uger. En sådan afgørelse vil herefter skulle træffes efter den foreslåede bestemmelse i § 104. Det vil således være kommunalbestyrelsen, der vil være ansvarlig for at foretage vurderingen af, hvorvidt barnets eller den unges anmodning skal imødekommes, samt eventuelt træffe afgørelse herom.

Der vil være tilfælde, hvor en konkret anmodning fra barnet eller den unge efter den foreslåede § 103, stk. 2, ikke kan imødekommes, fordi det vurderes ikke at være i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. En sådan beslutning om ikke at imødekomme barnets eller den unges anmodning vil ikke være at anse som en forvaltningsretlig afgørelse. I forlængelse af kommunalbestyrelsens pligt til at sikre løbende inddragelse af barnet eller den unge vil kommunalbestyrelsen imidlertid skulle sikre, at barnet eller den unge føler sig inddraget i og forstår de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer i barnets eller den unges sag. Det vil også gøre sig gældende i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen beslutter, at barnets anmodning efter § 103, stk. 2, ikke kan imødekommes.

Barnet eller den unge vil efter den foreslåede bestemmelse kunne anmode om at få suspenderet samværet i en afgrænset periode. Det følger af det foreslåede § 104, stk. 5, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne træffe afgørelse, der suspenderer samværet i mere end en måned, der efter praksis i Ankestyrelsen er fastsat til fire uger. Selvom barnet eller den unge til enhver tid vil kunne fremsætte en anmodning om suspension af samværet, vil kommunalbestyrelsen ikke kunne træffe successive afgørelser om suspension af samværet, der indebærer, at samværet suspenderes i mere end fire uger, idet dette, jf. det foreslåede § 104, stk. 5, vil være sidestillet med en afbrydelse af forbindelsen. Hvis et barn eller en ung gentagne gange anmoder om at få samværet suspenderet, bør det imidlertid give anledning til overvejelser om, hvorvidt der er grundlag for, at børne- og ungeudvalget træffer afgørelse om afbrydelse af forbindelsen, jf. det foreslåede § 105, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen bør ved behandling af barnets eller den unges anmodning foretage en konkret og individuel vurdering ud fra forholdene i den enkelte sag, herunder barnets eller den unges alder, modenhed, ressourcer og eventuelle funktionsnedsættelse m.v. Kommunalbestyrelsen bør tage hensyn til, om barnet eller den unge er i stand til selv at kunne tage stilling til, om det eksempelvis vil være i barnets interesse at suspendere samværet. I den forbindelse vil kommunalbestyrelsen skulle foretage en vurdering af barnets eller den unges udfordringer og behov for støtte, herunder som følge af en eventuel fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge.

Det foreslås med stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Det skal ske under hensyntagen til barnets eller den unges bedste og til beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed og udvikling og beskyttelsen af barnet eller den unge mod overgreb.

Med forslaget pålægges kommunalbestyrelsen at sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige.

Baggrunden for forslaget er, at barnet eller den unge ofte har gavn af og interesse i at skabe og bevare nære relationer til forældrene i de tilfælde, hvor forældrene har lyst og ressourcer til at være inddraget i barnets liv og kan spille en positiv rolle under anbringelsen. Dette vil eksempelvis typisk være tilfældet i situationer, hvor barnet eller den unge på grund af omfattende fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke kan bo fast hos forældrene og derfor er anbragt uden for hjemmet. Samtidig kan der være socialt udsatte børn og unge, der er anbragt, fordi forældrene ikke er i stand til at varetage den daglige omsorg eller ikke har den fornødne forældreevne, men hvor det alligevel er til barnets eller den unges bedste at bibeholde kontakten til forældrene, eventuelt i et begrænset omfang, under anbringelsen.

Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse også skulle være opmærksom på, at bedsteforældre, søskende, andre nære pårørende, naboer og andre personer i barnets eller den unges dagligdag kan have haft tætte relationer til barnet eller den unge, som det kan være af betydning at opretholde under anbringelsen uden for hjemmet. Kontakten til netværket og nære slægtninge bør af kommunalbestyrelsen støttes i dét omfang, det findes at være til gavn for barnet eller den unge.

Ud over at arbejde for at bevare kontakten til forældrene, vil kommunen således skulle sørge for samvær med andre fra barnets eller den unges netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v., jf. også det foreslåede § 103, stk. 1. I den forbindelse vil det skulle vurderes, om der er behov for særlige initiativer for at fremme og holde kontakten ved lige, i det omfang det vurderes at være til gavn for barnet eller den unge.

Med forslaget vil der skulle lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare relationer til familiemedlemmer og netværk, som barnet eller den unge kan støtte sig til, og som kan spille en vigtig rolle i barnets eller den unges liv. F.eks. kan det være afgørende for barnet eller den unge at bevare kontakt til sine søskende, ligesom bedsteforældrene også i tiden inden anbringelsen kan have spillet en stor rolle i barnets eller den unges liv. På samme måde vil samværet skulle ses som led i, at barnet eller den unge kan bevare eller skabe nære relationer, som i sig selv kan være med til at støtte barnet eller den unge, også efter en anbringelse er ophørt.

Kommunen vil desuden skulle lægge vægt på barnets eller den unges egne ønsker om at bevare tilknytningen til bestemte personer, jf. det foreslåede § 103, stk. 1. Behovet for kontakt til en eller flere personer fra netværket vil ofte kunne afdækkes gennem samtalerne med barnet eller den unge selv, bl.a. jf. det foreslåede § 4 om løbende inddragelse. Barnets eller den unges relationer til personer i netværket, f.eks. søskende, bedsteforældre, andre familiemedlemmer, venner m.v. bør desuden være afdækket i den børnefaglige undersøgelse efter det foreslåede § 20. På den måde bør der allerede fra sagens start være et godt indblik i, hvilke værdifulde relationer der bør bevares under anbringelsen.

Med den foreslåede bestemmelse understreges det i øvrigt, at kommunen i forbindelse med samvær vil skulle have et særligt fokus på at beskytte barnet eller den unge mod overgreb, herunder mod nye overgreb i de sager, hvor der er viden eller formodning om overgreb.

En formodning om overgreb mod barnet eller den unge begået af forældrene eller netværket vil eksempelvis kunne opstå i forbindelse med underretninger fra personer omkring barnet, den unge eller familien, en samtale med barnet eller den unge eller gennem oplysninger fra politiet. Det vil ikke være en forudsætning, at der er rejst eller kan rejses sigtelse mod den person, formodningen er rettet mod. Kommunen vil i den forbindelse skulle være opmærksom på, at børn eller unge, der er udsat for overgreb, ofte ikke selv fortæller direkte om det, mens overgrebene står på. Kommunen vil derfor skulle være opmærksom på, at der både kan være tale om sager, hvor barnet eller den unge er anbragt på grund af overgreb, men også sager, hvor det anbragte barn eller den unge først senere fortæller om overgreb.

Afviklingen af samvær og kontakt kan rejse en række praktiske problemer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at samværet og kontakten med forældrene og netværket vil skulle udøves under hensyntagen til, at barnet eller den unge nu er i et nyt miljø, og at anbringelsesstedet har sin tilrettelæggelse af dagligdagen, som må respekteres. Udgangspunktet vil derfor skulle være, at forældrene eller netværket og anbringelsesstedet aftaler, hvornår samværet skal foregå inden for de rammer, der er udstukket af kommunen, således at afviklingen af samværet kommer til at passe begge parter og sker under hensyntagen til barnets eller den unges bedste.

Det foreslås med stk. 4, at kommunalbestyrelsen under hensyntagen til barnets eller den unges bedste skal understøtte, at forældrene kan spille en positiv rolle i barnets eller den unges liv. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets eller den unges hverdag og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet.

Med forslaget tydeliggøres kommunalbestyrelsens forpligtelse til at understøtte, at forældrene kan spille en positiv rolle i barnets eller den unges liv under anbringelsen under hensyntagen til barnets eller den unges bedste. Dette er formålet med kommunalbestyrelsens pligt til at sikre, at forældrene får relevant information om barnets hverdag og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet. Der er således tale om en tydeliggørelse af gældende ret.

Formålet er bl.a. at understøtte, at barnet på sigt kan bevare en god relation til forældrene, herunder når anbringelsen ophører. Den foreslåede forpligtelse til at understøtte forældrenes rolle i barnets eller den unges liv skal derfor ses i tæt sammenhæng med den foreslåede forpligtelse til at understøtte kontakten til forældre og netværk i det foreslåede § 103, stk. 3.

Hensigten med forslaget er, at forældrene vil skulle have mulighed for at danne sig et indtryk af barnets eller den unges dagligdag, herunder forholdet til dagtilbud, skole eller uddannelsessted, samt forholdet til venner, aktiviteter og lignende. Der vil med forslaget ikke være tale om, at forældrene vil have krav på en detaljeret beskrivelse af alle forhold i barnets eller den unges liv, men forældrene vil skulle kunne føle, at de opnår en rimelig indsigt i barnets eller den unges dagligdag. Det vil i mange tilfælde være naturligt, at anbringelsesstedet selv informerer forældrene om barnets eller den unges hverdag i forbindelse med det løbende samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet, men der kan være tilfælde, hvor det er mest hensigtsmæssigt, at orienteringen sker via kommunen. Kommunens forpligtelse vil alene være at sikre, at forældrene modtager de nødvendige informationer. Det vil f.eks. kunne påses i de aftaler, kommunen indgår med anbringelsesstedet.

Det foreslås med stk. 5, at samvær og kontakt, der er aftalt eller fastsat efter forældreansvarsloven, opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i §§ 104 og 105.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret.

Med forslaget understreges, at for en forælder eller et andet familiemedlem m.v., der har samvær eller kontakt med barnet eller den unge efter forældreansvarsloven, vil udgangspunktet for samværet eller kontakten med barnet eller den unge være det samvær, der er fastsat i medfør af forældreansvarsloven. Kommunalbestyrelsen kan tilrettelægge den praktiske gennemførelse af samværet og kontakten, f.eks. fordele samværet over to dage.

Hviler samværet eller kontakten på en aftale, vil det være det aftalte samvær eller den aftalte kontakt, der danner udgangspunkt for samværet eller kontakten mellem barnet eller den unge og den pågældende forælder mv.

I begge de nævnte tilfælde vil der med de foreslåede §§ 104 og 105 kunne træffes beslutning om at regulere eller midlertidigt afbryde det aftalte eller fastsatte samvær eller den aftalte eller fastsatte kontakt.

Det bemærkes, at efter § 24 i forældreansvarsloven finder forældreansvarslovens bestemmelser om samvær og anden kontakt ikke anvendelse, hvis barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet. Dette indebærer, at efter en anbringelse kan Familieretshuset og familieretten ikke træffe afgørelse om samvær og kontakt, og at kompetencen til at træffe afgørelse om samvær alene tilkommer kommunalbestyrelsen eller børne- og ungeudvalget, jf. de foreslåede §§ 104 og 105.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.9.2 og 3.9.3.