Lovguiden Logo
Historisk

BEK nr 493 af 22/03/2021

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Bekendtgørelse om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse § 8

En kommune kan producere elektricitet fra solcelleanlæg nettilsluttet før den 18. december 2020 uden opfyldelse af kravet om selskabsmæssig udskillelse af anlægget i medfør af § 4, stk. 1, i lov om elforsyning, hvis kommunen ikke tidligere har opnået dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse for det pågældende anlæg, og hvis anlægget er eller har været nettilsluttet før den 18. december 2020.

Stk. 2. For anlæg omfattet af stk. 1 skal betingelserne i § 2 være opfyldt.

Stk. 3. Ansøgning om dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse skal ske på et ansøgningsskema, der er udarbejdet af Energistyrelsen. Ansøgningsskemaet skal som minimum indeholde oplysninger om ejerens CVR-nummer og kontaktoplysninger, solcelleanlæggets installationsadresse, solcelleanlæggets installerede effekt og nettilslutningstidspunktet. For frakoblede solcelleanlæg vil det være det oprindelige nettilslutningstidspunkt, der skal oplyses.

Stk. 4. Frakoblede solcelleanlæg, der modtager tilsagn om dispensation efter stk. 1, skal være nettilsluttede senest 3 måneder efter, at dispensationen er meddelt kommunen. Såfremt nettilslutning ikke er foretaget inden for fristen, bortfalder dispensationen. Dokumentation for nettilslutning skal indsendes til Energistyrelsen.

Detaljer

Relateret indhold