Lovguiden Logo
Historisk

BEK nr 493 af 22/03/2021

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Bekendtgørelse om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse § 10

Ansøgninger om undtagelse ved dispensation efter §§ 4 og 6 og om undtagelse ved forhåndstilsagn om dispensation efter § 7 kan indgives til Energistyrelsen fra og med den 31. marts 2014 kl. 07.00. Der skal anvendes et ansøgningsskema, der er udarbejdet af Energistyrelsen og offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside. Ansøgningsskemaer udfyldes elektronisk på www.ens.dk, eventuelt via en af Energistyrelsen anvist webformular, eller indsendes til Energistyrelsen. Ansøgninger modtaget inden den 31. marts 2014 kl. 07.00 bliver ikke behandlet.

Stk. 2. Energistyrelsen træffer afgørelse om dispensation efter §§ 4 og 6 og om forhåndstilsagn om dispensation efter § 7. Afgørelser i henhold til §§ 6 og 7 træffes i den rækkefølge, som Energistyrelsen modtager fyldestgørende ansøgninger.

Stk. 3. Hvis omfanget af fyldestgørende ansøgninger modtaget på samme dag, overstiger de resterende watt i puljen, jf. § 5, trækker Energistyrelsen lod om rækkefølgen. Hvis en fyldestgørende ansøgning overstiger antallet af resterende watt i puljen, tilbydes ansøger at reducere sin ansøgning, således at den kan rummes inden for de resterende watt i puljen. Accepteres dette ikke, gives afslag på ansøgningen.

Stk. 4. En kommune kan til og med den 31. oktober 2014 ansøge Energinet om, at kommunen mod tilbagelevering af et eller flere tilsagn eller forhåndstilsagn om dispensation efter §§ 6 eller 7, jf. stk. 2, i stedet kan få et eller flere tilsagn eller forhåndstilsagn efter §§ 6 eller 7 for solcelleanlæg, som kommunen har modtaget afslag om dispensation for på grund af manglende plads i puljen. Energistyrelsen kan træffe afgørelse efter 1. pkt., hvis:

  1. de oprindelige ansøgninger om tilsagn eller forhåndstilsagn efter §§ 6 og 7 for anlæg, som kommunen har modtaget afslag for, er modtaget hos Energinet den 31. marts 2014,

  2. den installerede effekt i de solcelleanlæg, der søges om dispensation for, kan rummes inden for den installerede effekt i de tilsagn eller forhåndstilsagn efter §§ 6 og 7, som den pågældende kommune tilbageleverer og

  3. betingelserne for at opnå dispensation til de anlæg, som tidligere har modtaget afslag, i øvrigt måtte være opfyldt.

Stk. 5. En kommune kan til og med den 14. december 2018 ansøge Energistyrelsen om, at kommunen mod tilbagelevering af et eller flere tilsagn eller forhåndstilsagn om dispensation efter §§ 6 eller 7, jf. stk. 2, som kommunen har modtaget i 2018, i stedet kan få et eller flere tilsagn eller forhåndstilsagn efter §§ 6 eller 7 for solcelleanlæg i kommunen, som kommunen ikke har opnået dispensation for tidligere. Energistyrelsen kan træffe afgørelse efter 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 4, nr. 2, og § 2 er opfyldt.

Stk. 6. I stk. 4 sidestilles den del af en ansøgning, som kommunen har reduceret efter stk. 3, 2. pkt., med et afslag om tilsagn på grund af manglende plads i puljen.

Stk. 7. Hvis den installerede effekt i et eller flere tilsagn eller forhåndstilsagn om dispensation, som tilbageleveres, overstiger den installerede effekt i de solcelleanlæg, der gives tilsagn for efter stk. 4 og 5, falder den overskydende del af effekten tilbage til puljen, jf. § 5.

Stk. 8. Opnår en kommune tilsagn efter stk. 4 eller 5, anses ansøgning om det eller de tilsagn eller forhåndstilsagn om dispensation, som tilbageleveres, for bortfaldet.

Detaljer

Relateret indhold