Search for a command to run...
BEK nr 219 af 07/03/2019
Beskæftigelsesministeriet
Ressortministerierne er forpligtede til at anvende Statens Koncernsystem til deres regnskabsaflæggelse, jf. § 11, stk. 1, i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. og Udbetaling Danmark er for opgaverne, jf. § 1, forpligtet til at anvende systemet til det, som Udbetaling Danmark skal udføre månedligt i medfør af § 4, stk. 3, og kvartalsvist i medfør af § 4, stk. 4.
Stk. 2. Udbetaling Danmark kan til varetagelse af opgaverne, jf. § 1, anvende et andet økonomisystem end det i § 11, stk. 2, i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. nævnte. Systemet skal dog tilgodese de informations-, sikkerheds-, kontrol- og tidsmæssige krav, der til enhver tid gælder for de i § 11, stk. 2, i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. nævnte systemer. Endvidere skal data kunne udveksles elektronisk eller på anden måde med Moderniseringsstyrelsens systemer.
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal ved anvendelse af supplerende systemer til at understøtte digitaliseringen af regnskabsvæsenet, herunder fagsystemers integration til økonomisystemet, overholde gældende statslige standarder.
Stk. 4. Til betalingsforretninger i forbindelse med opgaverne, jf. § 1, anvender Udbetaling Danmark Statens Koncernbetalinger, herunder de relevante ressortministeriers konti, jf. i øvrigt § 27 i lov om Udbetaling Danmark.