BEK nr 211 af 28/02/2024
Børne- og Undervisningsministeriet
Bekendtgørelse om udbetaling af tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg § 1
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til faglige udvalg, jf. § 37 i lov om erhvervsuddannelser, og lokale uddannelsesudvalg, jf. § 40 i lov om erhvervsuddannelser, til vejledning om uddannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse mv. for elever, lærlinge og oplæringsvirksomheder i erhvervsuddannelserne, jf. § 12 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskuddet efter stk. 1 ved en ansøgningsproces, hvor faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg ansøger, jf. § 4, om tilskud til et projekt, der indeholder aktiviteter som nævnt i stk. 1.