Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 1436 af 06/12/2024

Ministeriet for Grøn Trepart

Bekendtgørelse om tilskud til skolemælk i skoleåret 2025-2026 § 16

Ansøger er forpligtet til følgende:

  1. Sikre, at skolemælk gøres tilgængelig med henblik på konsum til børnene i uddannelsesinstitutionen.

  2. Godtgøre uretmæssigt udbetalt tilskud for de pågældende mængder, hvis det viser sig, at skolemælk ikke er blevet uddelt til børnene eller ikke giver ret til tilskud.

  3. Fremlægge relevante bilag på styrelsens anmodning.

  4. Tillade, at styrelsen gennemfører den nødvendige kontrol, navnlig hvad der angår regnskabskontrol og kontrolbesøg.

  5. Sikre, at EU-regler og nationale regler om offentlige udbud overholdes, hvis tilskuddet, eller dele heraf, er omfattet af disse regler.

  6. Overholde de særlige oplysningspligter, jf. lovens § 8.

  7. Sikre, at skolemælk uddeles i overensstemmelse med § 13, hvis produkterne uddeles i forbindelse med uddelingen af normale skolemåltider.

  8. Sikre, at der iværksættes læringsaktiviteter i uddelingsperioden, at disse kan dokumenteres, og at alle børn, der deltager i ordningen, kan deltage i disse læringsaktiviteter.

  9. Sikre, at der på kontrolbesøg kan fremvises underliggende dokumentation for de reelt leverede produkter med angivelse af art, antal og størrelse af de specifikke produkter.

  10. Sikre skiltning i overensstemmelse med § 8.

  11. Sikre, at minimum 80 pct. af tilskuddet til skolemælk går direkte til nedsættelse af den pris, som børnene betaler for produkterne.

  12. Sikre, at der udarbejdes en leveringsliste over den leverede skolemælk i overensstemmelse med § 9, § 10 og § 11, jf. dog § 12.

  13. Sikre, at der udarbejdes en månedlig opgørelse over antallet af deltagende børn i uddannelsesinstitutionen. Antallet opgøres den sidste hverdag i måneden.

  14. Tilvejebringe oplysninger om antallet af deltagende børn, der er registreret i uddannelsesinstitutionen i begyndelsen af skoleåret.

  15. Sikre opbevaring af al dokumentation i relation til tilskuddet i 5 år og 6 måneder fra datoen for slutudbetaling.

Detaljer

Relateret indhold