BEK nr 653 af 14/04/2021
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Bekendtgørelse om tilskud til projekter om etablering af konstruerede minivådområder § 11
Tilsagnshaver er forpligtet til, at
-
gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet, herunder med det i tilsagnet anførte antal hektar, antal investeringer, type investeringer og placering af minivådområdet,
-
informere om den offentlige medfinansiering af projektet, herunder skilte, jf. bilag III i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014,
-
afslutte projektet senest den dato, der er anført i tilsagnet, dog senest 2 år fra den i § 6, stk. 5, valgte startdato, jf. dog § 15,
-
sende udbetalingsanmodning med bilag, rettidigt til Landbrugsstyrelsen, jf. § 17, stk. 3,
-
holde udbetalingsanmodning med tilhørende regnskabsbilag tilgængelig i mindst 5,5 år, regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud,
-
opbevare alt materiale til brug for dokumentation af, at reglerne for udbetaling af de minimis-støtte er overholdt, i 10 år fra den dato, hvor tilskuddet blev modtaget, hvis tilskuddet gives som de minimis-støtte, jf. § 2, stk. 2,
-
give vederlagsfri adgang til forskere fra et universitet udpeget af Landbrugsstyrelsen, til at foretage målinger i minivådområdet i hele opretholdelsesperioden,
-
på etableringstidspunktet at sikre, at hoveddrænet fra drænoplandet afvander til minivådområdet og at der ikke eksisterer øvrige drænudløb fra drænoplandet,
-
sikre, at de anvendte teknologier og investeringer er nye,
-
sikre adgang til fods rundt om hele minivådområdet,
-
sørge for, at projektet ikke udsættes for væsentlig ændring, der berører dets art, mål eller gennemførelsesvilkår i 10 år fra datoen for slutudbetaling, og
-
etablere projektet i henhold til bilag 3.