BEK nr 837 af 20/08/2019
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på fiskerihavne og landingssteder § 20
Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indsendes via sikker Digital Post på det udbetalingsskema, der findes på Fiskeristyrelsens hjemmeside, og vedlægges:
-
alle udgiftsbilag,
-
de eventuelle nødvendige tilladelser til projektet fra offentlige myndigheder,
-
dokumentation for betaling af udgifterne,
-
dokumentation for eventuelle offentlige tilskud,
-
dokumentation for eventuelt afholdte udbud samt de indkomne tilbud, og
-
ved slutudbetaling: en slutrapport, der skal udfærdiges på et særligt skema, der findes på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
Stk. 2. Tilskud kan udbetales i én rate og én slutudbetaling. Den enkelte rate skal udgøre mindst 20 pct. og maksimum 80 pct. af det samlede tilsagnsbeløb.
Stk. 3. Anmodning om slutudbetaling skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest tre måneder efter datoen, hvor projektet senest skal være afsluttet.
Stk. 4. Inden slutudbetaling er det en betingelse, at Fiskeristyrelsen har godkendt slutrapporten.
Stk. 5. Alle udgifter skal være afholdt og betalt af tilsagnshaver. De skal være betalt senest på tidspunktet, hvor udbetalingsanmodningen indsendes, jf. stk. 3.
Stk. 6. Såfremt tilsagnshaver har afholdt udgifter til en afhængig virksomhed, kan Fiskeristyrelsen alene udbetale tilskud til kostprisen. Tilsagnsbeløbet vil ligeledes blive reduceret til kostprisen. Tilsagnshaver skal vedlægge dokumentation for kostprisen.