BEK nr 1381 af 27/11/2025
Ministeriet for Grøn Trepart
Bekendtgørelse om tilskud til bio-ordninger for 2026 § 9
Basisstøtte for et areal er endvidere betinget af opfyldelse af følgende kriterier:
- Arealet må ved udløb af ansøgningsfristen ikke være omfattet af en regulering, der har virkning i 2026, og som indebærer, at betingelserne for økologisk jordbrugsproduktion eller betingelser, der i hovedsagen svarer hertil, skal opfyldes for arealet som følge af
a) tilskud i medfør af anden lovgivning end reglerne for de i § 8 omhandlede tilskudsordninger,
b) aftale, der indebærer betaling for den nævnte regulering,
c) servitut eller
d) krav, der er pålagt i medfør af anden lovgivning.
- Arealet må ved udløb af ansøgningsfristen ikke være omfattet af en regulering, der har virkning i 2026, og som indebærer, at arealet ikke må eller i hovedsagen ikke må tilføres kemiske plantebeskyttelsesmidler, og ikke må tilføres gødning eller alene må tilføres den gødning, der efterlades af græssende husdyr, som følge af
a) tilskud i medfør af anden lovgivning end reglerne for grundbetaling og reglerne for de i § 8 omhandlede tilskudsordninger,
b) aftale, der indebærer betaling for den nævnte regulering,
c) servitut eller
d) krav, der er pålagt i medfør af anden lovgivning end bekendtgørelse om konditionalitet og social konditionalitet for 2026.