BEK nr 1381 af 27/11/2025
Ministeriet for Grøn Trepart
Bekendtgørelse om tilskud til bio-ordninger for 2026 § 4
Hvis et areal, hvortil der er søgt tilskud, bliver overdraget, vil tilskuddet uanset overdragelsen blive udbetalt til ansøger. Ansøger forbliver ansvarlig for opfyldelse af kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis rådigheden over et areal, hvortil der er søgt tilskud, overgår til en anden landbruger i 2026.