Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 1381 af 27/11/2025

Ministeriet for Grøn Trepart

Bekendtgørelse om tilskud til bio-ordninger for 2026 § 18

Tillæg for reduceret kvælstoftilførsel for et areal er betinget af opfyldelse af følgende forpligtelser:

  1. De forpligtelser for basisstøtte for arealet, der er anført i § 10, skal opfyldes.

  2. På bedriften må der i gennemsnit maksimalt tilføres 65 kg udnyttet kvælstof pr. ha harmoniareal i den planperiode, der udløber i 2026.

  3. Ansøger skal for den planperiode, der udløber i 2026, udarbejde gødningsplanlægning og gødningsregnskab samt indsende gødningsregnskab efter reglerne i og regler fastsat i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag. Det skal af gødningsplanlægning og gødningsregnskab fremgå, at den i nr. 2 anførte forpligtelse henholdsvis er planlagt overholdt og er overholdt.

  4. Oplysninger om gødningsplanlægning for den planperiode, der udløber i 2026, skal fremgå af et særligt skema »Gødningskvote og Efterafgrøder«, som findes i Tast selv. Oplysninger om gødningsplanlægning skal være modtaget i styrelsen senest ved udløb af ansøgningsfristen.

Detaljer

Relateret indhold