Search for a command to run...
BEK nr 1591 af 15/12/2017
Beskæftigelsesministeriet
Tilskuds- og aktivitetsregistreringen skal omfatte tilskud til kommunen efter integrationslovens § 45, stk. 3, 7 og 8, og skal mindst indeholde oplysninger om følgende:
Personens CPR-nummer, tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse, opholdsgrundlag, dato for registrering i CPR-systemet og dato for første påbegyndelse af integrationsprogram.
Tilskudsart (kontonummer eller anden angivelse).
Tilskudsbeløb.
Tilskudsperiode.
Stk. 2. Tilskuds- og aktivitetsregistreringen efter stk. 1 skal ske pr. person, der udløser tilskud i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets budgetspecifikation, som danner grundlag for udbetalingen af tilskud til kommunen. I den enkelte kommune skal registreringen ske efter ensartede regler.
Stk. 3. Tilskuds- og aktivitetsregistreringen efter stk. 1 skal udformes således, at der umiddelbart skal kunne foretages en opgørelse over tilskud udløst pr. person.
Stk. 4. Aktivitetsregistreringen for refusion efter integrationsloven til danskuddannelse kan foretages pr. person, der udløser refusion, eller som samlet registrering for de personer, som kommunen hjemtager refusion for. Der skal af sagen eller registreringen, eksempelvis via lister fra udbyderne af danskuddannelse, fremgå oplysninger om personens CPR-nummer eller dokumentation for registrering hos skattemyndighederne samt oplysninger om personens sproglige udvikling.
Stk. 5. Kommunen kan opfylde registreringskravene efter stk. 1-4 ved at tilslutte sig til landsdækkende eller eget edb-system.
Stk. 6. Driftsudgifterne til tilbud i forbindelse med integrationsprogrammet skal være dokumenterede, og der skal foreligge tidsregistreringer for hver enkelt af de medarbejdere, der både udfører refusionsberettigede og ikke-refusionsberettigede opgaver. Tidsregistreringen opgøres med antal timer på projektet. Tidsregistreringen skal attesteres af projektleder.