Search for a command to run...
BEK nr 1591 af 15/12/2017
Beskæftigelsesministeriet
Hvis en person er optaget i et tilbud, som udløser refusion efter §§ 109 og 110 i lov om social service, skal samtlige ydelser være dokumenteret og kunne henføres til et CPR-nummer, jf. dog stk. 2. Endvidere skal tilbudstypen med henvisning til den konkrete foranstaltning, som personen er optaget i (boformen) fremgå af personsagen og være dokumenteret.
Stk. 2. Hvis en kvinde, der deltager i et tilbud efter § 109 i lov om social service, ønsker anonymitet, herunder uden CPR-registrering, skal kvindens ønske respekteres, jf. lovens § 109, stk. 2. Hvis en kvinde ønsker anonymitet ved optagelse i et § 109-tilbud, som udløser refusion efter § 177 i lov om social service, vil det dog være et krav, at kvinden over for kvindekrisecentrets leder dokumenterer eller i det mindste oplyser, hvilken kommune hun kommer fra. Oplysningen herom skal tillige kunne efterprøves af revisionen.