Search for a command to run...
BEK nr 1591 af 15/12/2017
Beskæftigelsesministeriet
Staten refunderer en kommunes udgifter til repatriering efter repatrieringslovens §§ 7 og 8 og reintegrationsbistand efter repatrieringslovens § 10. Staten yder endvidere et resultattilskud på 25.000 kr. (2017-prisniveau) til kommunalbestyrelsen for hver udlænding med bopæl i kommunen, som efter 30. juni 2017 repatrierer med støtte i medfør af lovens § 13, stk. 2. En udlænding regnes som repatrieret fra den dato, den pågældende er registreret som udrejst af Danmark i Det Centrale Personregister (CPR). Resultattilskuddet ydes, uanset om udlændingen senere vender tilbage til Danmark i medfør af udlændingelovens § 17 a (fortrydelsesretten), og kommunalbestyrelsen som følge heraf træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 9.