Search for a command to run...
BEK nr 1591 af 15/12/2017
Beskæftigelsesministeriet
Staten yder i 2017 og 2018 til den enkelte kommunalbestyrelse et tilskud på 25.000 kr. for hver ekstra flygtning og familiesammenført til en flygtning, der er kommet i ustøttet beskæftigelse. Tilskuddet beregnes på grundlag af en opgørelse af antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i ustøttet beskæftigelse i 4. kvartal 2016 og en opgørelse af antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i ustøttet beskæftigelse i 4. kvartal 2015. Der udbetales et tilskud på 25.000 kr. for hver ekstra flygtning og familiesammenført til en flygtning, der er kommet i ustøttet beskæftigelse i 4. kvartal 2016 i forhold til 4. kvartal 2015. Dette gøres på tilsvarende måde i 4. kvartal 2017 i forhold til 4. kvartal 2016. Opgørelsen foretages af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.