Search for a command to run...
BEK nr 1591 af 15/12/2017
Beskæftigelsesministeriet
Resultattilskud efter integrationslovens § 45, stk. 8, nr. 2, kommer til udbetaling med 76.500 kr. (2017-prisniveau), hvis udlændingen inden for de første 3 år af introduktionsperioden påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, og med 51.000 kr. (2017-prisniveau), hvis udlændingen inden for det 4. eller 5. år af introduktionsperioden påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.
Stk. 2. Det er en betingelse for resultattilskud efter stk. 1, at udlændingen fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn el.lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.
Stk. 3. Ved studiekompetencegivende uddannelser efter stk. 1 forstås uddannelser, som giver adgang til det videre uddannelsessystem, herunder HF, HTX, HHX eller almen gymnasial uddannelse.
Stk. 4. Ved erhvervskompetencegivende uddannelser efter stk. 1 forstås uddannelser, som kommunalbestyrelsen vurderer i almindelighed giver et godt grundlag for at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.
Stk. 5. Uddannelse efter stk. 1 anses for påbegyndt på udlændingens første aktive studiedag.
Stk. 6. Et sammenhængende uddannelsesforløb på mindst 6 måneder kan blandt andet dokumenteres ved en udtalelse fra uddannelsesinstitutionen eller ved en tilskudsopgørelse, herunder en SU-oversigt eller lønsedler fra elevløn.