Search for a command to run...
BEK nr 617 af 03/06/2019
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Et skrotningsbevis som nævnt i stk. 2 giver ejeren ret til at modtage pristillæg efter § 42, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi for elektricitet produceret på en fabriksny vindmølle nettilsluttet i perioden fra den 1. januar 2005 til og med den 31. december 2011.
Stk. 2. En vindmølleejer kan under de i stk. 3, 4 og 6 nævnte betingelser og under forbehold af den i stk. 3 nævnte pulje opnå skrotningsbevis for en vindmølle med en effekt på 450 kW eller derunder, der nedtages i perioden fra den 15. december 2004 og senest til og med den 15. december 2011. Et skrotningsbevis kan opdeles i op til 10 selvstændige skrotningsbeviser.
Stk. 3. Skrotningsbevis kan kun udstedes inden for en pulje, som svarer til en samlet effekt på 175 MW i nedtagne vindmøller med en effekt på 450 kW og derunder, som er nedtaget fra den 15. december 2004 til og med den 15. december 2011.
Stk. 4. Skrotningsbevis er endvidere betinget af, at der foreligger
en erklæring underskrevet af den pågældende netvirksomhed med oplysning om, at vindmøllen har været opstillet, har været i drift og har haft en effekt på 450 kW eller derunder, samt tidspunktet for, hvornår vindmøllen er frakoblet det kollektive elforsyningsnet, og
en erklæring underskrevet af vindmølleejeren om, at vindmøllen is nedtaget.
Stk. 5. Netvirksomheden afgiver den i stk. 4, nr. 1, nævnte erklæring til vindmølleejeren senest 8 dage efter at have modtaget anmodning herom.
Stk. 6. Anmodning om skrotningsbevis indgives til Energinet.dk senest den 15. december 2011.