Search for a command to run...
BEK nr 1687 af 16/12/2025
Udlændinge- og Integrationsministeriet
En prøvedeltager tilmelder sig både den skriftlige og den mundtlige del af prøven, og de to dele aflægges i samme prøvetermin, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lederen hos den prøveafholdende udbyder kan efter ansøgning fra prøvedeltager meddele tilladelse til, at den skriftlige eller den mundtlige del af Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven aflægges i en senere prøvetermin, hvis prøvedeltageren på grund af dokumenteret sygdom ikke har været i stand til at aflægge den skriftlige del og den mundtlige del i samme prøvetermin. Sygdom dokumenteres ved en aktuel lægeerklæring.
Stk. 3. Bestås kun den skriftlige eller den mundtlige del af Studieprøven, kan prøvedeltageren aflægge den del af prøven, som ikke blev bestået, i en senere prøvetermin.