BEK nr 1253 af 06/09/2022
Skatteministeriet
Bekendtgørelse om platformoperatørers indberetningspligt vedrørende sælgere og udlejere § 36
Hvis en Sælger er involveret i en Relevant Aktivitet omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1 (udlejning af fast ejendom), skal den Indberettende Platformsoperatør indsamle adressen på hver Ejendom. Hvis der er udstedt et matrikelnummer eller et tilsvarende nummer for ejendommen i henhold til national ret i den EU-medlemsstat, hvor ejendommen er beliggende, skal den Indberettende Platformsoperatør også indsamle oplysninger om matrikelnummeret m.v.
Stk. 2. Hvis den Indberettende Platformsoperatør har formidlet mere end 2.000 Relevante Aktiviteter i form af udlejning af en Ejendom for den samme Sælger, som er en Enhed, skal den Indberettende Platformsoperatør med henblik på at afgøre, om en Sælger er omfattet af § 16, nr. 3, indsamle bilag, data eller andre oplysninger, der understøtter, at Ejendommen ejes af den samme ejer.