BEK nr 1615 af 08/12/2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Bekendtgørelse om patientinddragelsesudvalg § 5
Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden samt det forberedende regionsråd for Region Østdanmark inddrager løbende patientinddragelsesudvalget i deres drøftelser i forbindelse med større, planlægningsmæssige beslutninger, herunder forberedelsen af nærsundhedsplaner og regionsrådets sundhedsplan.
Stk. 2. Patientinddragelsesudvalget kan i øvrigt drøfte og kommentere emner, som udvalget finder er relevante for sammenhængen i forløb mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud. Udvalget behandler ikke enkeltsager.
Detaljer