BEK nr 1615 af 08/12/2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Bekendtgørelse om patientinddragelsesudvalg § 3
Funktionsperioden for patientinddragelsesudvalgets medlemmer ophører den 31. december 2026.
Stk. 2. Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden kan i dialog med organisationerne nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1-4, vælge, at lade medlemmer, der er udpeget før 1. januar 2026, fortsætte i patientinddragelsesudvalget til funktionsperiodens ophør.
Stk. 3. Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden tager initiativ til, at der udpeges medlemmer til patientinddragelsesudvalget. Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden tager endvidere initiativ til, at de udpegede medlemmer indkaldes til et konstituerende møde i udvalget. Udvalget forestår herefter selv tilrettelæggelsen og afholdelsen af møder i resten af funktionsperioden.
Stk. 4. Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden sekretariatsbetjener og stiller mødefaciliteter til rådighed for patientinddragelsesudvalget.