Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 607 af 24/06/2008

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Bekendtgørelse om kommuners og regioners beregning og afgivelse af kontrolbud § 3

Beregningen af omkostningerne ved kontrolbud skal omfatte:

  1. Alle de direkte omkostninger der er forbundet med opgavevaretagelsen, f.eks. løn, køb af materialer og tjenesteydelser, reparations- og vedligeholdelsesudgifter, husleje m.v.

  2. Alle de indirekte omkostninger der er forbundet med opgavevaretagelsen, f.eks. lokale- og kontorudgifter, indirekte lønomkostninger, IT-udgifter, udgifter til ledelse, administration m.v., forsikringer, udviklingsomkostninger, beregnede tjenestemandspensioner, beregnede omkostninger til lovpligtige forsikringer, beregnede skadesomkostninger (selvforsikring), forrentning af driftskapital, forrentning og afskrivning af anlægskapital samt beregnede omkostninger for faciliteter i øvrigt, der er stillet til rådighed ved opgavevaretagelsen.

Stk. 2. Ved beregning af omkostninger i stk. 1 anvendes følgende principper:

  1. Såfremt en omkostning er udelelig, fordeles den ved brug af en fordelingsnøgle, der dokumenteres.

  2. Afskrivninger beregnes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 i »Budget- og regnskabssystem for kommuner« og kapitel 8 i »Budget- og regnskabssystem for regioner«. Herudover skal afskrivninger være udtryk for de langsigtede afskrivninger.

  3. Ved beregning af forrentning af drifts- og anlægskapital anvendes markedsrenten.

  4. Beregningen af omkostninger til tjenestemandspensioner foretages med en procentsats af den pensionsgivende løn som anført i kapitel 4 i »Budget- og regnskabssystem for kommuner« og som anført i kapitel 4 i »Budget- og regnskabssystem for regioner«.

  5. Såfremt opgaven, der sendes i udbud, er omfattet af lov om merværdiværdiafgift, medtages moms ikke.

  6. Såfremt opgaven, der sendes i udbud, ikke er omfattet af lov om merværdiværdiafgift, medtages moms.


Krydsreferencer

1 love refererer til denne paragraf

Detaljer