Search for a command to run...
BEK nr 1721 af 30/11/2020
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Følgende beføjelser, der er tillagt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter økologiloven, udøves af direktøren for Fødevarestyrelsen for så vidt angår akvakultur af fisk samt fødevarer og foder med animalsk indhold, som er beregnet til hunde, katte og andre selskabsdyr:
Beføjelserne efter lovens § 6 til at fastsætte regler om udformning og anvendelse af økologikontrolmærket (Ø-mærket).
Beføjelserne efter lovens §§ 7 og 8 til at meddele og nægte autorisation samt fastsætte regler om autorisation, herunder om ansøgning m.v.
Beføjelserne efter lovens §§ 10 og 11 til at tilbagekalde en meddelt autorisation.
Beføjelserne efter lovens § 12 til at modtage anmodning om at indbringe afgørelser efter § 10, stk. 1-4, og § 11, stk. 2, for domstolene samt anlægge sag mod autorisationsindehaveren.
Beføjelserne efter lovens § 13 til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på gennemførelse af Den Europæiske Unions direktiver og beslutninger samt fastsætte de regler og iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse af forordninger fastsat af Den Europæiske Union om forhold, der er omfattet af økologiloven.
Beføjelserne efter lovens § 14 til at fastsætte regler om økologisk produktion, herunder om tilberedning, forarbejdning, behandling, aftapning, emballering, ompakning, opbevaring, dokumentation, egenkontrol, mærkning, salg, udbud til salg, formidling af salg, tilbud, fordeling, transport, levering og anden form for overdragelse, ind- og udførsel, anmeldelse, indberetning, godkendelse samt kontrol.
Beføjelserne efter lovens § 15 til at fastsætte regler om pligt for virksomheder, der sælger til eller køber produkter fra økologiautoriserede virksomheder til at udlevere regnskabsoplysninger.
Beføjelserne efter lovens § 15 a til at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation skal foregå digitalt samt nærmere regler om digital kommunikation.
Beføjelserne efter lovens § 15 b til at fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af ministeriet som afsender.
Beføjelserne efter lovens § 16 til at fastsætte regler om opkrævning af og betaling til hel eller delvis dækning af udgifter til autorisation, tilsyn, kontrol og administration efter økologiloven, efter regler udstedt i medfør af økologiloven samt efter forordninger udstedt af Den Europæiske Union.
Beføjelserne efter lovens § 17 til at fastsætte regler om offentliggørelse m.v.
Beføjelserne efter lovens § 19, stk. 1 til mod behørig legitimation og uden retskendelse at have adgang til offentlig og privat ejendom, lokaliteter, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for løsning af opgaver i henhold til økologiloven eller bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet af økologiloven.
Beføjelserne efter lovens § 19, stk. 2 til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte nærmere regler om den bistand, som politiet yder til gennemførelsen af kontrollen nævnt i økologilovens § 19, stk. 1.
Beføjelserne efter lovens § 19, stk. 3 til at udtage prøver m.v. til undersøgelse uden at skulle erlægge betaling herfor.
Beføjelserne efter lovens § 20 til efter anmodning at modtage alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som er påkrævet af hensyn til gennemførelse af kontrol efter loven, samt at modtage vederlagsfri bistand ved kontrol, prøveudtagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elektronisk form.
Beføjelserne efter lovens § 20 a til at fastsætte regler om rekvireret vejledning vedrørende fødevarer på et område, der er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven, og til at fastsætte regler om betaling til hel eller delvis dækning af de faktiske omkostninger forbundet med denne vejledning.
Beføjelserne efter lovens § 21 til at meddele påbud og forbud.
Beføjelserne efter lovens § 22 til at påbyde fornyet omlægning af arealer eller dyr.
Beføjelserne efter lovens § 23, stk. 1 til at forbyde at et produkt udbydes til salg, sælges eller på anden måde overdrages med henvisning til, at det er produceret i henhold til den økologiske produktionsmetode, hvis produktet ikke overholder forskrifterne herfor.
Beføjelserne efter lovens § 23, stk. 2 til at forbyde en fysisk eller juridisk person at sælge eller på anden vis omsætte produkter under henvisning til, at de er produceret i henhold til den økologiske produktionsmetode, hvis personen har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af forskrifterne herfor.
Beføjelserne efter lovens § 24, stk. 2 til at fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af regler udstedt i medfør af økologiloven eller regler fastsat af Den Europæiske Union om forhold, der er omfattet af økologiloven.
Beføjelsen efter lovens § 24, stk. 3 til at pålægge selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Beføjelsen efter lovens § 25 til at tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning ved vedtagelse af bødeforelæg.
| Bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur m.v.BEK nr 2168 af 23/11/2021 |
| Bekendtgørelse om straffebestemmelser for overtrædelse af kontrolforordningenBEK nr 938 af 18/05/2021 |