Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 1746 af 30/11/2020

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste § 2

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse.

  2. Hestehold: Ethvert hold af husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse.

  3. Heste, der holdes til landbrugsmæssigt formål: Heste, der opdrættes eller holdes med henblik på slagtning, heste i stutterier, hvor der drives avl med fire eller flere følhopper, eller heste, der holdes til andet landbrugsmæssigt formål.

  4. Stangmål: Afstanden fra jorden og til det højeste punkt på hestens manke.

  5. Gruppeopstaldning: Opstaldning af flere heste uden adskillelse i samme rum.

  6. Folingsboks: Særligt indrettet boks, hvor folingen finder sted.

  7. Spiltov: Opstaldning i bås, hvor hesten står opbundet, oftest op mod en væg.

  8. Fold: En udendørs indhegning.

  9. Strukturfoder: Hø, halm (hvede, byg, havre, frøgræs), græs, ensilage eller wraphø.

Detaljer