Search for a command to run...
BEK nr 113 af 21/01/2026
Beskæftigelsesministeriet
Arbejdsløshedskassen registrerer og indberetter for hver dagpengemåned oplysninger om udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge, når dagpengene er beregnet og senest i tilknytning til indberetningen til indkomstregisteret. For hver person indberettes følgende oplysninger:
Identifikationsoplysninger for personen.
År og måned, der indberettes oplysninger for.
Antal timer, der udbetales dagpenge for i den pågældende måned. Hvis der er udbetalt dagpenge med to forskellige dagpengesatser en given måned indberettes antallet af timer, der er udbetalt med hver af disse satser.
Antal dagpengetimer, der forbruges i den pågældende måned.
Antal dagpengetimer, der er omfattet af karantæne i den pågældende måned.
Fradrag i kr. for udbetalt elevløn i den pågældende måned.
Øvrige fradrag i dagpenge og belægninger:
a) Datoer for dage med øvrige fradrag og belægninger.
b) Årsag til fradrag.
c) Antal timer with fradrag m.v., jf. litra a og b, for det enkelte fradrag eller belægning.
Samlet antal timer med frivilligt ulønnet arbejde (summen af antal timer med og uden fradrag) i den måned, der indberettes for.
Uger, der har forbrugt af retten til supplerende dagpenge.
Hvis der i den dagpengemåned, der indberettes oplysninger for ikke er afsluttede uger, der forbruger af retten til supplerende dagpenge, indberettes dette.
Dagpengesats (månedssats), der er anvendt ved den måned, der indberette oplysninger for. Hvis der er anvendt to forskellige dagpengesatser en given måned indberettes begge satser.
Stk. 2. Arbejdsløshedskassen registrerer og indberetter oplysninger om perioder med EØS-dagpenge, når EØS-perioden er udstedt i PDU2. Eventuelle sanktioner i tilknytning til perioder med EØS-dagpenge indberettes efter reglerne i § 113, stk. 2, nr. 2, nr. 5, litra b, og nr. 6, litra b og d. For hver person indberettes følgende oplysninger om perioder med EØS-dagpenge:
Identifikationsoplysninger for personen.
Start- og slutdato for perioden med EØS-dagpenge.
Land, hvor personen modtager EØS-dagpenge.
Lovgivning (1)
Stk. 3. Ved fejlindberetninger og andre opdateringer af indberettede oplysninger indberetter arbejdsløshedskassen hvilke oplysninger, der skal slettemarkeres, og de nye korrekte eller opdaterede oplysninger. Hvis en indberettet periode med EØS-dagpenge afbrydes før den indberettede slutdato for perioden, indberettes en opdatering med oplysning om afbrydelsesdato og afbrydelsesårsag.
Stk. 4. Personens tidligere og aktuelle arbejdsløshedskasse har adgang til de indberettede oplysninger.
Stk. 5. Oplysninger om antal timer, der udbetales dagpenge for i den pågældende måned, jf. stk. 1, nr. 3, og fradrag for deltidsbeskæftigelse og fritidsaktivitet, jf. stk. 1, nr. 7, videregives til personens kommune.