BEK nr 2058 af 15/11/2021
Børne- og Undervisningsministeriet
Dagtilbudsbekendtgørelsen § 21
Når et barn ved flytning bevarer sin plads i et dagtilbud i fraflytningskommunen, jf. dagtilbudslovens § 28, stk. 3, skal barnets nye opholdskommune yde tilskud til pladsen efter dagtilbudslovens § 41. Tilskud efter dagtilbudslovens § 41 skal ydes i umiddelbar tilknytning til flytningen, så der ikke er ophør i tilskuddet til barnets ophold i dagtilbuddet.
Stk. 2. Opholdskommunens samlede tilskud til en plads og eventuelle tilskud til et sundt frokostmåltid i et dagtilbud i en anden kommune skal udbetales direkte til institutionskommunen. Den mellemkommunale afregning er eksklusiv moms.