Search for a command to run...
BEK nr 285 af 19/03/2024
Ældreministeriet
Der gælder følgende krav til udarbejdelse af budget:
Budgettet skal være realistisk og sparsommeligt.
Udgifterne i budgettet skal fordeles kvartalsvist i det projektår, hvor udgiften forventes afholdt.
Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstruktur.
Indholdet af den enkelte aktivitet og forudsætningerne for udgiftens størrelse skal fremgå af ansøgningen.
Udgifter skal specificeres i budgettet.
Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.
Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.
Lønniveauet for ansatte i projektet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området. Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.
Udgifter til transport i egen bil kan højst udgøre statens lave takst pr. km.