I bekendtgørelse nr. 354 af 7. april 2017 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 22, stk. 1, og § 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 9. august 2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, nr. 2 og 11, i bekendtgørelse nr. 1641 af 16. december 2018 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Forskning og Uddannelse:«
2. Overalt i bekendtgørelsen ændres »Styrelsen for Videregående Uddannelser« til: »Styrelsen for Forskning og Uddannelse«.
3. § 23 affattes således:
»§ 23. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan tillade, at en uddannelsesinstitution fraviger bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidigt fastsættes forsøgets varighed og afrapporteringsform.
Stk. 2. Styrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når der foreligger usædvanlige forhold.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2019.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse, den 25. november 2019
Niels Christian Beier
/ Rikke Lise Simested