BEK nr 832 af 16/06/2023
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i skibsteknik og marin konstruktion § 1
I bekendtgørelse nr. 166 af 10. februar 2023 om uddannelsen til professionsbachelor i skibsteknik og marin konstruktion foretages følgende ændringer:
1. § 12, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Den studerende kan under ulønnet praktik modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed m.v. Beløbet må svare til højst 3.375 kr. om måneden (2023-niveau) og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.«
2. I § 12 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Beløbsgrænsen for en erkendtlighed, jf. stk. 4, reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.