BEK nr 996 af 26/09/2019
Social- og Boligministeriet
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om normalvedtægter for en selvejende almen ungdomsboliginstitution § 1
I bekendtgørelse nr. 720 af 13. juni 2016 om normal-vedtægter for en selvejende almen ungdomsboliginstitution foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 12, stk. 3, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 1. februar 2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 982 af 28. juni 2018 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang på boligområdet:«
2. I bilag 1 indsættes efter § 3:
»§ 3 a. Har en lejer over for institutionen dokumenteret fritagelse for Digital Post, jf. § 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, kan meddelelser efter denne bekendtgørelse ikke sendes som digitale dokumenter.
Stk. 2. Institutionen oplyser ved et fysisk brev lejerne om den fremtidige anvendelse af digital kommunikation og om muligheden for at blive fritaget for digital kommunikation med institutionen.«
3. I bilag 1 affattes § 11, stk. 1 således:
»Formanden indkalder skriftligt med mindst 4 ugers varsel alle bestyrelsesmedlemmer til det ordinære bestyrelsesmøde. Indkaldelsen skal angive tid og sted for bestyrelsesmødet samt dagsorden.«
4. I bilag 1 ophæves § 12, stk. 8, 3. og 4 pkt. og i stedet indsættes:
»Indkaldelse skal ske skriftligt med mindst 4 ugers varsel til alle husstande i afdelingen.«
5. I bilag 1 ophæves § 14, stk. 4.
6. I bilag 1 udgår § 22, stk. 2 »i en edb-baseret form efter de til enhver tid gældende retningslinjer herfor«.