I bekendtgørelse nr. 1137 af 6. juli 2020 om kompensation for faktiske omkostninger til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører som følge af COVID-19, tilskud til fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt afsætning af tabsramme i 2020 til dækning af tab på statsgarantierne på op til 300 mio. kr., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 463 af 19. april 2022, foretages følgende ændringer:
1. § 18, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. Efter denne bekendtgørelses kapitel 2 ydes et tilskud på op til 300 mio. kr. til virksomheder, der er registreret i Rejsegarantifonden og ikke har tilsluttet sig en anden garantiordning, og som ikke før den 31. december 2019 var kriseramte som defineret i artikel 1, stk. 4, litra c, i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108. Virksomheder (institutioner), der er mikro- eller små virksomheder, som defineret i bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651 af 17. juni 2014 er berettiget til tilskud efter 1. pkt. uanset om de allerede var kriseramte pr. 31. december 2019.«
2. I § 20 ændres »§ 17« til: »§§ 17-19«.
3. I § 21, stk. 1, tilføjes efter »§ 17, stk. 1«: »og § 18, stk. 1«.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. januar 2023.
Stk. 2. Senest den 1. april 2023 overgår tilskud givet efter § 18 i bekendtgørelse nr. 1137 af 6. juli 2020, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 463 af 19. april 2022, til tilskud givet efter § 1.
/ Jakob Hald