Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

BEK nr 1238 af 26/08/2022

Skatteministeriet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om et indkomstregister § 1

I bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018 om et indkomstregister foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således:

»I medfør af § 4, stk. 2 og 6, § 7, stk. 5, og § 9 i lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 284 af 2. marts 2022, og efter aftale med finansministeren, fastsættes:«

2. I § 8, stk. 1, indsættes som 5. pkt.:

»Ud over oplysningerne som nævnt i 1.-4. pkt. skal den, der skal indberettes om, oplyse den indberetningspligtige om sit eventuelle skatteidentifikationsnummer udstedt efter reglerne i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, herunder oplysning om udstedelsesstaten m.v.«

3. I § 8, stk. 2, ændres »eller SE-nummer« til: », SE-nummer eller eventuelt skatteidentifikationsnummer efter stk. 1, 5. pkt.«