Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er ændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen indebærer, at reguleringen af Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner udskilles fra reguleringen af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Herved omfattes Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner af en selvstændig lovgivning. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 1.3.1. om baggrunden for ny lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Lovforslaget indebærer, at der oprettes en ny statsinstitution, som består af Statens Scenekunstskole, Odsherred Teaterskole, Det Danske Musicalakademi Fredericia, Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater samt Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 ændres lovens anvendelsesområde endvidere således, at den nye statsinstitution, Den Danske Scenekunstskole, fremgår af bestemmelsen og herefter er omfattet af loven. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 1.3.2.2. om etableringen af en ny statslig scenekunstuddannelsesinstitution.

De videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet omfatter herefter Den Danske Scenekunstskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium og Den Danske Filmskole.

Lovforslaget omfatter de statslige videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Andre videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, for eksempel selvejende institutioner, hvortil staten yder tilskud, er ikke omfattet.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er ændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen vil fremtidige spaltninger eller sammenlægninger af de i stk. 1 nævnte statsinstitutioner ikke kræve lovændring eller ændring af administrativt udstedte forskrifter, medmindre spaltningen eller sammenlægningen samtidig fører til justering eller udvidelse af de opgaver, som den nye institution skal varetage i forhold til de opgaver, som den eller de tidligere institutioner hver har varetaget.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er videreført uændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med det foreslåede stk. 3 får kulturministeren hjemmel til at bestemme, at statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, som ikke er omfattet af stk. 1, omfattes af loven. Bestemmelsen forventes anvendt i tilfælde af, at videregående selvejende uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet overgår til at blive statslige institutioner under Kulturministeriet.

Til stk. 1

Bestemmelsen er ny. Med det foreslåede stk. 1 fastsættes Den Danske Scenekunstskoles status som højere videregående uddannelsesinstitution. Den Danske Scenekunstskole er en ny videregående uddannelsesinstitution under Kulturministeriet og er en sammenlægning af følgende uddannelsesinstitutioner: Statens Scenekunstskole, Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Skuespilleruddannelsen ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Det Danske Musicalakademi Fredericia og Odsherred Teaterskole.

I bestemmelsen foreslås det endvidere, at Den Danske Scenekunstskole udbyder uddannelse på kunstnerisk grundlag indtil det højeste niveau og, hvor det er relevant, kan udbyde uddannelser på videnskabeligt grundlag inden for afgrænsede områder. De videregående uddannelser under Kulturministeriet er i udgangspunktet kunstneriske uddannelser, hvor videngrundlaget er kunstnerisk praksis, faglig praksis og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Kun i særlige tilfælde kan dele af uddannelserne være baseret på et videnskabeligt grundlag og kun inden for afgrænsede fagområder. Eksempelvis har dramatikeruddannelsen, der uddanner til at skrive dramatik, elementer af forskningsbasering, idet der på enkelte dele af uddannelsens moduler indgår forskningsbaseret undervisning.

Med bestemmelsen underlægges Den Danske Scenekunstskole samme betingelser og krav som de øvrige højere videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet.

De institutioner, der skal indgå i Den Danske Scenekunstskole, udbyder aktuelt 2-4-årige kunstneriske uddannelser inden for en række scenekunstneriske fagområder såsom skuespil, sceneinstruktion, scenografi, lysteknik/lysdesign, lydteknik/lyddesign, sceneproduktion og forestillingsledelse og rekvisit, moderne dans, koreografi, musikakkompagnement til dans, danseformidling, dramatik og musicalperformance. Uddannelserne ved Den Danske Scenekunstskole vil dog på sigt overgå til en 3- og 2-årig bachelor- og kandidatstruktur. Kulturministeren vil fastsætte nærmere regler om overgangen til bachelor- og kandidatuddannelser ved Den Danske Scenekunstskole, jf. § 25.

Til stk. 2

Med det foreslåede stk. 2 fastsættes det, at Den Danske Scenekunstskole som led i den fortsatte kvalitetssikring og udvikling af sit kunstneriske videngrundlag skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og inden for relevante områder kan drive videnskabelig forskning. Bestemmelsen præciserer, at Den Danske Scenekunstskoles uddannelser bygger på et kunstnerisk grundlag, og at udviklingen af uddannelserne sker på grundlag af kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kunstnerisk praksis og faglig praksis og, hvor det er relevant, forskning. Som højere videregående uddannelsesinstitution skal Den Danske Scenekunstskole give uddannelse indtil det højeste niveau inden for institutionens fagområder. Det er kendetegnende for videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at undervisningen er baseret på en løbende udvikling af uddannelserne, som er baseret på kunstnerisk praksis, faglig praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, hvor det er relevant, forskning.

Hensigten med bestemmelsen er at styrke Den Danske Scenekunstskoles grundlag for at drive kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, hvis det er relevant for uddannelserne, forskning, herunder at sikre rammer for samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og organisationer inden for disse områder.

Med bestemmelsen gøres det til et lovkrav, at Den Danske Scenekunstskole skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Det gøres dog ikke til et lovkrav, at uddannelsesinstitutionen skal drive forskning.

Til stk. 1

Den foreslåede formålsbestemmelse for Den Danske Filmskole er ændret i forhold til den gældende formålsbestemmelse i § 7 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.2. om formålsbestemmelsen for Den Danske Filmskole.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 præciseres det, at Den Danske Filmskole er en videregående uddannelsesinstitution. For at sikre, at bestemmelsen er mere tidssvarende, foreslås det, at ordet »videoproduktion« udgår af bestemmelsen, og at ordet »computerspilsproduktion« indgår som en ny del af Den Danske Filmskoles opgaver. Den reviderede formålsbestemmelse afspejler dermed, at computerspilsproduktion udgør en væsentlig uddannelsesmæssig kerneaktivitet på Den Danske Filmskole.

Filmskolen udbyder aktuelt 2-4½-årige uddannelser på kunstnerisk grundlag inden for en række filmkunstneriske fagområder såsom instruktør, fotograf, tonemester, klipper, producer, animationsinstruktør, manuskriptforfatter, dokumentarinstruktør-/tilrettelægger, flerkamerainstruktør-/studieproducer og computerspilsinstruktør.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er ny. Med bestemmelsen fastsættes det, at Den Danske Filmskole som led i den fortsatte kvalitetssikring og udvikling af sit kunstneriske videngrundlag kan udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag kan drive forskning inden for sine fagområder. Bestemmelsen præciserer, at Den Danske Filmskoles uddannelser bygger på et kunstnerisk grundlag, og at udviklingen af uddannelserne ud over at ske på et kunstnerisk og teknisk grundlag også kan ske på grundlag af kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, hvor det er relevant, forskning. Den Danske Filmskole kan således inden for enkelte relevante områder medvirke til at drive videnskabelig forskning sammen med andre institutioner.

Hensigten med bestemmelsen er at styrke Den Danske Filmskoles grundlag for at drive kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning, hvis det er relevant for uddannelserne, herunder at sikre rammer for samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og organisationer inden for disse områder.

Med bestemmelsen gøres det imidlertid ikke til et lovkrav, at Den Danske Filmskole skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning.

Der tilsigtes med ovenstående en formalisering af eksisterende forhold og ikke en ændring i forhold til gældende praksis.

Til stk. 1

Den foreslåede formålsbestemmelse for musikkonservatorierne er justeret i forhold til den gældende formålsbestemmelse i § 5, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.3. om formålsbestemmelsen for musikkonservatorierne.

Det foreslåede stk. 1 præciserer, at musikkonservatorierne er højere videregående uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at musikkonservatorierne udbyder kunstnerisk baserede uddannelser indtil det højeste niveau og kan udbyde uddannelser på videnskabeligt grundlag. De videregående uddannelser under Kulturministeriet er i udgangspunktet kunstneriske uddannelser, hvor videngrundlaget er kunstnerisk praksis, faglig praksis og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Kun i særlige tilfælde kan uddannelserne være baseret på et videnskabeligt grundlag og kun inden for afgrænsede fagområder. Et konkret eksempel er music management-uddannelsen ved Rytmisk Musikkonservatorium, der primært er baseret på viden fra faglig praksis og delvist er baseret på forskning inden for afgrænsede områder. Uddannelsen kvalificerer de studerende til at arbejde med forretningsmæssig ledelse, udvikling og drift i musikbranchen og beslægtede brancher. Hensigten med den foreslåede præcisering af bestemmelsen er at bringe lovgivningen på højde med aktuel praksis.

Musikkonservatorierne udbyder 3-årige bacheloruddannelser, 2-årige kandidatuddannelser samt 2-4-årige solistuddannelser, hvor særligt kvalificerede studerende efter afsluttet kandidatuddannelse kan uddanne sig inden for et speciale. Musikkonservatorierne kan tilbyde forskeruddannelse i overensstemmelse med regler fastsat af kulturministeren, jf. § 10.

Til stk. 2

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsættes det, at musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan drive forskning inden for deres fagområder. Bestemmelsen har til formål at understrege, at musikkonservatorierne som højere videregående uddannelsesinstitutioner skal give uddannelse indtil det højeste niveau inden for institutionernes fagområder. Det er kendetegnende for videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at undervisningen er baseret på en løbende udvikling af uddannelserne, som er baseret på kunstnerisk praksis, faglig praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og for konservatoriernes vedkommende pædagogisk udviklingsvirksomhed samt, hvor det er relevant, forskning.

Der tilsigtes med ovenstående en formalisering af eksisterende forhold og ikke ændringer i forhold til gældende praksis.

Til stk. 1

Den foreslåede formålsbestemmelse for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler er justeret i forhold til den gældende formålsbestemmelse i § 3 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.4. om formålsbestemmelsen for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastslås det, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler er en højere videregående uddannelsesinstitution. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler udbyder kunstnerisk og videnskabeligt baserede uddannelser indtil det højeste niveau. De videregående uddannelser under Kulturministeriet er i udgangspunktet kunstneriske uddannelser, hvor videngrundlaget er kunstnerisk praksis, faglig praksis og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Kun i særlige tilfælde vil uddannelserne være baseret på et videnskabeligt grundlag og kun inden for afgrænsede fagområder. På Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler er kandidatuddannelsen i billedkunst, kunstteori og formidling en kunstnerisk og videnskabeligt baseret uddannelse.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler udbyder 3-årige bacheloruddannelser og 3-årige kandidatuddannelser inden for sine fagområder og kan tilbyde forskeruddannelse i overensstemmelse med regler fastsat af kulturministeren, jf. § 10.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsætter, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag skal drive forskning inden for sine fagområder. Bestemmelsen har til formål at understrege, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler som højere videregående uddannelsesinstitution skal give uddannelse indtil det højeste niveau inden for sine fagområder. Det er kendetegnende for højere videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at undervisningen er baseret på en løbende udvikling af uddannelserne, som er baseret på kunstnerisk praksis, faglig praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, hvor det er relevant, forskning.

Der tilsigtes med ovenstående en formalisering af eksisterende forhold og ikke ændringer i forhold til gældende praksis.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætter, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler driver kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot. Kulturministeren fastsætter nærmere regler herfor, jf. § 15, stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse er udvidet i forhold til den gældende bestemmelse i § 8 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner for at betone uddannelsesinstitutionernes rolle og forpligtelser som kunst- og kulturinstitutioner. Med den udvidede bestemmelse fastsættes det, at uddannelsesinstitutionerne har til opgave at fremme deres kunstområder og det kulturliv, der knytter sig hertil, samt at udbrede kendskabet til arbejdsmetoder og resultater inden for deres fagområder. Dette indebærer, at institutionerne er forpligtet til at være åbne for det omgivende samfund og virke til gavn for kunst- og kulturlivet, samt at de aktivt skal arbejde for at fremme deres fagområder lokalt, regionalt og nationalt. Den nærmere karakter af denne forpligtelse kan blandt andet fastsættes i institutionsstrategier, i Kulturministeriets rammeaftale med den enkelte institution eller i politiske aftaler eller lignende af mere tværgående karakter. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.2. om uddannelsesinstitutionernes formål.

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er ny i forhold til gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen præciseres det, at de uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af loven, udbyder videregående heltidsuddannelser. Heltidsuddannelser er karakteriseret ved, at studie- og arbejdsmængden knyttet til den enkelte uddannelse svarer til 60 ECTS-point pr. studieår. Med bestemmelsen er der tilsigtet en præcisering og ikke en ændring af praksis.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af bestemmelsen i § 9 a, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen gives institutionerne mulighed for at kunne udbyde ekstra uddannelsesaktiviteter til særligt talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller en kandidatuddannelse. Ekstra uddannelsesaktiviteter kan omfatte: 1) udmærkelse på eksamensbeviset, 2) anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på eksamensbeviset og 3) ekstra ECTS-point. Disse aktiviteter har til formål at anerkende de dygtigste og mest motiverede studerende, og samtidig bidrager aktiviteterne til at styrke talentindsatsen på institutionerne.

Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold til gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen fastsætter, at uddannelsesinstitutionerne og institutionernes udbud af videregående uddannelser skal kvalitetssikres, og at nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes af kulturministeren i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes. Bestemmelsen afspejler, at uddannelsesinstitutionerne skal gennemgå en ekstern kvalitetssikring i form af akkreditering på institutionsniveau, samt at nye uddannelser skal prækvalificeres og evt. uddannelsesakkrediteres samt godkendes af kulturministeren. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.3.1. om godkendelse af uddannelser.

I forbindelse med etablering af nye uddannelser har Kulturministeriet historisk fulgt en praksis med at etablere mindre uddannelsesforsøg for en begrænset periode. Beslutning om en videreførelse tages på baggrund af en konkret vurdering eller evaluering af forsøget. Med lovforslaget er det ikke hensigten at bryde med uddannelsesinstitutionernes mulighed for at etablere uddannelsesforsøg efter godkendelse af Kulturministeriet, jf. § 22, stk. 1. Hvis et uddannelsesforsøg imidlertid skal overgå til at blive en permanent uddannelse, vil uddannelsesforsøget skulle prækvalificeres, hvis institutionen er institutionsakkrediteret, og prækvalificeres og uddannelsesakkrediteres, hvis institutionen ikke er institutionsakkrediteret.

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er ny i forhold til gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med den foreslåede bestemmelse er der tilsigtet en præcisering og ikke en ændring af praksis i forhold til gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen præciseres det, at uddannelsesinstitutionerne kan udbyde efter- og videreuddannelse inden for deres fagområder. Dog gælder det, at det kun er de højere videregående uddannelsesinstitutioner, som er omfattet af den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, der kan udbyde videreuddannelse i form af ECTS-givende diplom- og masteruddannelser.

Med sin nye status som højere videregående uddannelsesinstitution får Den Danske Scenekunstskole mulighed for at udbyde videreuddannelse (diplom- og masteruddannelser).

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er ny i forhold til gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen gives kulturministeren hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler for efter- og videreuddannelse. Kulturministeren vil fastsætte nærmere regler for diplom- og masteruddannelser vedrørende blandt andet formål, struktur, adgang og indhold af diplom- og masteruddannelser samt bedømmelse og studieordning. Med bestemmelsen er der tilsigtet en præcisering og ikke en ændring af praksis.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 12 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. I henhold til den foreslåede bemyndigelse kan kulturministeren fastsætte regler om erhvervelse af ph.d.-graden på institutioner, der driver forskning på et højt videnskabeligt niveau. Hvis bemyndigelsen anvendes, forventes det, at der blandt andet vil blive fastsat regler om, at uddannelsesinstitutionerne på sigt og efter en konkret vurdering af det faglige niveau kan få mulighed for at tilbyde forskeruddannelse og tildele ph.d.-graden. Såfremt kulturministeren fastsætter regler for forskeruddannelse på Kulturministeriets område, vil disse som følge af uddannelsesinstitutionernes begrænsede størrelse stille krav om, at dette skal ske i formaliseret samarbejde med mindst én anden uddannelsesinstitution, der i forvejen har mulighed for at tildele ph.d.-graden, samt at der skal indgå deltagelse i bredere forskeruddannelseskurser samt om inddragelse af fagkyndige fra mindst én anden uddannelsesinstitution, der i forvejen har mulighed for at tildele ph.d.-graden, i vejlednings- og bedømmelsesarbejdet. Dette sker for at sikre en tilstrækkelig bredde og kvalitet i forskeruddannelsen.

Den foreslåede bestemmelse er ændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 9, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen udstrækkes uddannelsesinstitutionernes forskningsfrihed til også at omfatte kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed, jf. bemærkningerne til lovforslagets afsnit 2.3.3.6. om frihed til at drive forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed.

Med bestemmelsen foreslås det, at uddannelsesinstitutionerne selv træffer beslutning om, hvilken kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning institutionerne vil drive. Friheden til at fastsætte, inden for hvilke områder den enkelte uddannelsesinstitution skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning, er knyttet til uddannelsesinstitutionen, men udelukker ikke, at der kan være forudsætninger knyttet til midler, som institutionerne modtager til aktiviteter inden for forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed.

Den enkelte kunstnerisk-videnskabeligt ansatte har frihed til at drive forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed inden for sit faglige ansættelsesområde med de forpligtelser, der følger af ansættelsesforholdet. Friheden gælder også til at gennemføre projekter for udefrakommende midler. Uddannelsesinstitutionen skal dog underrettes om og godkende alle projekter, hvis disse griber ind i institutionens virksomhed og dens mulighed for at lede og fordele arbejdet.

Med udvidelsen af bestemmelsen om forskningsfrihed til at omfatte kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed er der tilsigtet en præcisering af praksis.

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen viderefører således den nuværende kompetencefordeling mellem Kulturministeriet og uddannelsesinstitutionerne. Bestemmelsen giver kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for de områder, der er omfattet af de underliggende numre, jf. gennemgangen af de enkelte numre nedenfor.

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse i nr. 1 er lettere justeret i forhold til bestemmelsen i den gældende lovs § 10, stk. 1, nr. 1. I bestemmelsen er det blevet tilføjet, at kulturministeren også kan fastsætte nærmere regler om uddannelsernes niveau, dvs. hvorvidt uddannelserne er på bachelorniveau, kandidatniveau m.v. Dette er tilføjet for at tydeliggøre, at det er kulturministeren, der træffer afgørelse om uddannelsernes niveau.

Med bestemmelsen får kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om uddannelsernes indhold og varighed, herunder om, at institutionen får pligt til at sikre, at den studerende, der er optaget på en uddannelse, hvert studieår bliver tilmeldt/skal følge uddannelseselementer svarende til et studieårs normering, dvs. 60 ECTS-point, eller hvert halve studieår bliver tilmeldt/skal følge uddannelseselementer svarende til 30 ECTS-point, uanset om den studerende mangler at bestå prøver for det foregående studieår. Det følger af uddannelsernes studieordninger, hvilke uddannelseselementer, bedømmelser og prøver den studerende i de enkelte studieår skal deltage i og/eller tilmeldes.

Kulturministeren vil tillige fastsætte regler om, at institutionen kan dispensere fra de fastsatte regler om tilmelding til fag i de tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige forhold, som vedrører den enkelte studerendes egne konkrete forhold. Det kan blandt andet vedrøre dokumenteret sygdom, eliteidrætsudøveres konkurrencedeltagelse eller andre tilsvarende forhold, hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre den normerede undervisning og de dertil knyttede prøver i fuldt omfang.

Kulturministeren vil tillige med hjemmel i bestemmelsen fastsætte nærmere regler om mulighederne for tilmelding af bachelorstuderende til uddannelseselementer, bedømmelser og prøver på op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse. Forslaget skal ses i sammenhæng med de ovennævnte forslag om øgede krav til studerende om fremdrift på studierne, idet uddannelseselementer, som en bachelorstuderende er tilmeldt på en kandidatuddannelse, ikke vil indgå i opgørelsen af den studerendes fremdrift på bacheloruddannelsen.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse i nr. 2 er en videreførelse af bestemmelsen i den gældende lovs § 10, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen giver kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om eksaminer, prøver og bedømmelser. Kulturministeren vil herunder fastsætte, at muligheden for at foretage rettidig afmelding fra de enkelte prøver eller bedømmelser afskaffes. Hvis den studerende vælger ikke at deltage i en ordinær prøve, tæller det som et prøveforsøg ud af tre. Kulturministeren vil også fastsætte regler om, at den studerende automatisk er tilmeldt de prøver eller bedømmelser, der hører til de uddannelseselementer, som den pågældende er tilmeldt, jf. nr. 1. Kulturministeren vil endelig fastsætte regler om, at institutionen kan dispensere fra de fastsatte regler om tilmelding til prøver i de tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige forhold. Et usædvanligt forhold kan for eksempel være dokumenteret sygdom, eliteidrætsudøveres konkurrencedeltagelse eller andre tilsvarende forhold, som vedrører den enkelte studerendes egne konkrete forhold.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse i nr. 3 svarer til den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, nr. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Kulturministeren vil med hjemmel i bestemmelsen fastsætte nærmere regler om adgang til uddannelserne på bekendtgørelsesniveau. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter selv inden for den relevante bekendtgørelses rammer nærmere regler om adgangskrav og optagelsesprøver i en studieordning. Endvidere vil kulturministeren fastsætte, at konservatorierne i fællesskab udarbejder nærmere regler om optagelsesprocedure til konservatorieuddannelserne, som godkendes af Kulturministeriet.

For Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner vil det gælde, at optagelse på en uddannelse forudsætter en bestået optagelsesprøve, hvor ansøgerens kunstneriske evner og talent vurderes. Som hovedregel er der intet krav om bestået gymnasial eksamen (stx, hf eller tilsvarende) i forbindelse med optag på uddannelserne. Dog kan musikkonservatorierne stille krav om, at ansøgere til lydtekniker-, tonemester- og music management-uddannelsen samt andre lignende uddannelser har en bestået gymnasial eksamen.

Til nr. 4

Den foreslåede bestemmelse i nr. 4 er ny i forhold til gældende lov. Bestemmelsen giver kulturministeren hjemmel til at fastsætte, hvilke titler der er knyttet til de enkelte uddannelser. Kulturministeren vil på bekendtgørelsesniveau fastsætte, hvilke titler der er knyttet til de enkelte uddannelser.

Til nr. 5

Den foreslåede bestemmelse i nr. 5 er ny i forhold til gældende lov. Bestemmelsen giver kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indholdet af uddannelsesinstitutionernes studieordninger. Kulturministeren vil på bekendtgørelsesniveau fastsætte nærmere regler om studieordninger, herunder om indholdet af studieordningerne på uddannelsesinstitutionerne.

Til nr. 6

Den foreslåede bestemmelse i nr. 6 svarer til den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, nr. 6, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Af bestemmelsen fremgår det, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer, prøver og bedømmelser samt procedurer til behandling heraf. Bestemmelsen giver kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om blandt andet klage- og ankemuligheder i forbindelse med en studerendes klage over optagelsesprøver, prøver med intern eller ekstern censur eller andre bedømmelser. Kulturministerens hjemmel vil blive udmøntet i bekendtgørelser på de enkelte fagområder.

Klage over uddannelsesinstitutionernes afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov vil kunne indbringes for Kulturministeriet, når klagen vedrører retlige forhold, jf. også § 21.

Til nr. 7

Den foreslåede bestemmelse i nr. 7 er ny. Med bestemmelsen får kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksaminer, herunder at klager og anker over en faglig bedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Det indebærer, at karakteren både kan sættes op og ned i forbindelse med en klage- eller ankesag. Ved tilbud om ombedømmelse eller omprøve som følge af væsentlige fejl eller mangler ved en prøve, der ikke skyldes eksaminandens forhold, vil hverken ombedømmelse eller omprøve kunne resultere i en lavere karakter. Er der tale om fejl eller mangler af særlig grov karakter, kan den afholdte prøve annulleres og en omprøve foranstaltes. I denne situation kan omprøven resultere i en lavere karakter, jf. også bemærkningerne i lovforslagets afsnit 2.3.3.4. vedrørende omprøve og ombedømmelse.

Til nr. 8

Den foreslåede bestemmelse i nr. 8 svarer til den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, nr. 7, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. I henhold til bestemmelsen vil kulturministeren fastsætte nærmere regler for institutionernes kriterier for udvælgelse af særligt talentfulde studerende. Disse kriterier vil sætte rammerne for, hvordan institutionerne udvælger studerende til talentforløb. Bestemmelsen giver også kulturministeren hjemmel til at fastsætte regler om eksamensbevisernes udformning. Kulturministeren vil fastsætte regler, der giver studerende, der har deltaget i ekstra uddannelsesaktiviteter, mulighed for at få en påtegnelse på deres eksamensbevis. Disse studerende opnår herved et eksamensbevis, som adskiller sig fra de eksamensbeviser, som andre studerende modtager. Det forventes, at det herved bliver tydeligt for aftagerne, at den færdiguddannede har ydet en ekstraordinær indsats i forbindelse med gennemførelsen af sin uddannelse. Kulturministeren vil fastsætte regler om, at de ekstra uddannelsesaktiviteter, herunder ekstra ECTS-point, alene tilbydes en lille gruppe af dygtige og højt motiverede studerende. Formålet hermed er også at sikre, at de studerende gennemfører de ekstra aktiviteter samtidig med, at de også gennemfører deres ordinære uddannelse inden for disse uddannelsers normerede studietid.

Til nr. 9

Den foreslåede bestemmelse i nr. 9 svarer til den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, nr. 4, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Kulturministeren vil med hjemmel i bestemmelsen fastsætte nærmere regler om ansættelse af kunstnerisk-videnskabeligt personale, herunder om for eksempel opslag, bedømmelse og ansættelse af kunstnerisk-videnskabeligt personale samt om udpegning af adjungerede professorer.

Til nr. 10

Den foreslåede bestemmelse i nr. 10 er ændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 10, stk. 5, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Der er tale om en nyaffattelse, men bestemmelsen svarer til den nævnte bestemmelse. I henhold til den foreslåede bestemmelse gives kulturministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om bortvisning af og andre disciplinære foranstaltninger over for de studerende. Bemyndigelsen kan udnyttes til at fastsætte regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende, der groft tilsidesætter almindelige regler om hensynsfuld optræden, for eksempel i tilfælde af hærværk eller i tilfælde, hvor en studerende gentagne gange udebliver fra undervisning, herunder prøver og forestillinger, til skade for medstuderende. Ved udtrykket »andre disciplinære foranstaltninger« tænkes først og fremmest på brug af advarsel som sanktion. Regler herom skal udformes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, hvilket indebærer, at der skal være overensstemmelse mellem den studerendes forseelse og den disciplinære sanktion.

En afgørelse om bortvisning eller anden disciplinær foranstaltning vil kunne påklages til kulturministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. § 21.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 svarer til den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen gives kulturministeren hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler om indmeritering i den samlede uddannelse af forhåndsgodkendte uddannelseselementer, når de er gennemført og bestået.

Studerende, der er i gang med en uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution, har som led i uddannelsen mulighed for at tage SU med til et studieophold i udlandet. For at et studieophold i udlandet kan gennemføres med SU, er det en betingelse, at opholdet på forhånd er godkendt af den danske uddannelsesinstitution som fuldt meritgivende – dvs. erstatter en tilsvarende del af den danske uddannelse (forhåndsmerit). Den endelige merit forudsætter, at den studerende gennemfører og består de prøver, som er forudsat i afgørelsen om forhåndsmerit.

Tilsvarende har studerende som led i uddannelsen ved den danske uddannelsesinstitution mulighed for at tage et studieophold ved et dansk universitet eller anden dansk uddannelsesinstitution eller at gennemføre praktik. Gennemførelse af disse forløb forudsætter også, at de på forhånd er godkendt af den danske uddannelsesinstitution som fuldt meritgivende.

Med bestemmelsen får den danske uddannelsesinstitution og den studerende en gensidig forpligtelse, der indebærer, at forhåndsgodkendte uddannelseselementer skal meriteres ind i uddannelsen, når de er gennemført og bestået. Den studerende vil ikke længere have mulighed for at undlade at få meritoverført gennemførte uddannelseselementer og herved forlænge uddannelsesforløbet.

Det vil fortsat være uddannelsesinstitutionen, der træffer afgørelsen om forhåndsmerit. I særlige tilfælde skal institutionen dog kunne træffe en afgørelse om forhåndsmerit inden for kort tid, hvis en studerende for eksempel oplever, at de forhåndsgodkendte uddannelseselementer ikke er blevet udbudt på værtsinstitutionen. Det er hensigten, at den studerende får ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til andre relevante uddannelseselementer, herunder eventuelt uddannelseselementer, som kan meriteres ind i uddannelsesvalgfagsramme, men således at det sker i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionen for at sikre, at institutionen hurtigt kan give en ny forhåndsgodkendelse.

Til brug for sagsoplysning ved behandlingen af den endelige indmeritering skal uddannelsesinstitutionen have dokumentation for, at de forhåndsgodkendte uddannelseselementer er gennemført og bestået. Det vil være hurtigst og lettest at administrere for de danske hjemuddannelsesinstitutioner, hvis den studerende selv kan fremskaffe disse oplysninger fra værtsinstitutionen.

Efter persondatalovens § 6 er der flere forskellige muligheder for at behandle personoplysninger, herunder stk. 1, nr. 1) at den registrerede har givet sit samtykke hertil, nr. 3) at behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, og nr. 6) at behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Det forudsættes, at den foreslåede ordning administreres inden for persondatalovens rammer.

Det er hensigten, at kulturministeren vil fastsætte, at afgørelser om forhåndsmerit i forbindelse med studieophold ved andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet betinges af, at den studerende får pligt til at fremsende den fornødne dokumentation til hjemuddannelsesinstitutionen. Samtidig skal den studerende give samtykke til, at hjemuddannelsesinstitutionen kan indhente dokumentationen, hvis den ikke kan fremskaffes af den studerende. Herved bliver den studerende også opmærksom på konsekvenserne af en ansøgning om forhåndsmerit.

Uddannelsesinstitutionen kan derfor kun give forhåndsmerit, hvis den studerende forinden har godkendt at ville fremskaffe den fornødne dokumentation og samtidig givet sit samtykke til, at dokumentationen kan indhentes af hjemuddannelsesinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen.

Med forslaget får kulturministeren endvidere mulighed for at fastsætte regler om, at studerende, der ansøger om studieskift til en anden uddannelse, og at tidligere studerende, som genoptager tidligere uddannelsesforløb, skal oplyse om beståede uddannelseselementer fra alle tidligere danske og udenlandske uddannelsesforløb på samme niveau, dvs. samme niveau i den danske eller den europæiske kvalifikationsramme eller på et tilsvarende niveau, og at uddannelsesinstitutionen sikrer, at der altid foretages en meritvurdering af disse beståede uddannelseselementer. Studerendes overflytning mellem samme bachelor- eller kandidatuddannelse på forskellige danske kunstneriske uddannelsesinstitutioner berøres ikke af det foreslåede.

Det faglige ansvar for meritvurderingen forbliver hos den enkelte uddannelsesinstitution. Det forudsættes, at uddannelsesinstitutionerne i videst muligt omfang søger at indpasse merit for tidligere beståede uddannelseselementer i den nye uddannelses ramme for valgfag.

Den foreslåede bestemmelse er ny. Det foreslås med bestemmelsen, at institutionerne skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.4. om internationalt uddannelsessamarbejde.

Bestemmelsen indebærer, at institutionen skal tilrettelægge uddannelsen således, at der i uddannelsen skal være tilrettelagt et afgrænset forløb, der i indhold og varighed efter institutionens vurdering kan erstattes af et relevant uddannelses- eller praktikforløb i udlandet. Det betyder, at en del af uddannelsen skal tilrettelægges på en sådan måde, at en studerende, der ønsker at gennemføre forløbet gennem et udlandsophold, ved hjemkomst vil kunne fortsætte uddannelsen på samme trin, som studerende på samme årgang er nået til.

Studerende vil således efter eget valg have mulighed for enten på eget initiativ eller som led i en eventuel udvekslingsaftale at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet i form af et relevant uddannelses- eller praktikforløb.

I det omfang en institution har en fast udvekslingsaftale med en udenlandsk uddannelsesinstitution eller praktikvirksomhed, vil kravet om, at uddannelsen skal være tilrettelagt således, at den studerende har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet, almindeligvis være opfyldt. Er uddannelsen tilrettelagt med uddannelsesforløb, som er fælles for den danske og en eller flere udenlandske uddannelsesinstitutioner, jf. § 14, stk. 1, vil kravet ligeledes almindeligvis være opfyldt.

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er ny. Bestemmelsen giver mulighed for, at uddannelserne efter nærmere aftale mellem de pågældende institutioner kan tilrettelægges således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske institutioner, så den studerende får mulighed for at erstatte en del af den danske uddannelse med et uddannelsesforløb ved en eller flere uddannelsesinstitutioner i udlandet. Med anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution menes, at uddannelsesinstitutionen er nationalt godkendt og underlagt national kvalitetssikring i det pågældende land.

Såvel den danske som den udenlandske uddannelsesinstitution udbyder sin egen uddannelse i hjemlandet, men den danske institution har en aftale med samarbejdsinstitutionen i udlandet om, på hvilke vilkår dele af uddannelsen kan gennemføres parallelt på den udenlandske uddannelsesinstitution og give ret til eksamensbevis fra den danske uddannelsesinstitution.

For den studerende er der tale om en samlet uddannelse, hvor de planlagte udenlandske uddannelsesdele ikke efterfølgende skal meritbedømmes. Baggrunden er, at det aftalte forløb skal stå mål med det uddannelsesforløb, der gennemføres i Danmark.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er ny. I henhold til den foreslåede bemyndigelse kan kulturministeren fastsætte regler om institutionernes udbud af uddannelser i samarbejde med anerkendte udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner i henhold til stk. 1. Med anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution menes, at uddannelsesinstitutionen er nationalt godkendt og underlagt national kvalitetssikring i det pågældende land.

Hvis bemyndigelsen anvendes, forventes det, at der blandt andet vil blive fastsat regler om, at uddannelsesinstitutionerne i samarbejde med en eller flere anerkendte udenlandske videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner kan udbyde dele af uddannelser i udlandet. Uddannelsens enkelte dele gennemføres ved uddannelsesinstitutionen og ved en eller flere af de udenlandske videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Delene, der gennemføres ved udenlandske videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, kan være obligatoriske eller valgfrie.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at studerende, der er optaget ved den danske uddannelsesinstitution, i perioden, hvor de er indskrevet ved en udenlandsk videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution, vil være omfattet af reglerne for den udenlandske institution og ikke af denne lov. Studerende, der er optaget ved en udenlandsk institution, er i den periode, hvor de er indskrevet ved den danske uddannelsesinstitution, omfattet af denne lov. Det forventes således, at det vil blive fastsat, hvilke regler de studerende er omfattet af, når de deltager i internationale uddannelsessamarbejder/uddannelser i udlandet, for så vidt angår de rent retlige forhold, da det er vigtigt for den studerende at vide, hvilken uddannelsesinstitutions regler der finder anvendelse for den studerendes daglige forhold. Det afgørende er her, ved hvilken uddannelsesinstitution den studerende er indskrevet.

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en udvidet og nyaffattet videreførelse af den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, hvor den tidligere opremsning af de enkelte institutioner, som bestemmelsen omfatter, er udgået, og hvor det præciseres, at rektor har det overordnede ansvar for institutionens samlede virksomhed. Med bestemmelsen fastsættes det, at uddannelsesinstitutionerne hver især ledes af en rektor.

Den Danske Scenekunstskole har hidtil bestået af en række forskellige statslige og statsligt støttede institutioner, som hver især har haft en rektor. Ved de selvejende institutioner har der endvidere været bestyrelser. Med etableringen af en samlet videregående statslig scenekunstuddannelsesinstitution vil der skulle ansættes én rektor for den samlede institution, og i lighed med de øvrige videregående statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet vil der ikke være en bestyrelse for den nye scenekunstuddannelsesinstitution.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 om rektors kompetence på de enkelte uddannelsesinstitutioner svarer til bestemmelsen i den gældende lovs § 11 a, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen gives rektor på den enkelte uddannelsesinstitution kompetence til at træffe beslutning i alle sager vedrørende uddannelsesinstitutionen, der ikke eksplicit er henlagt til kulturministeren eller andre i medfør af denne lov.

Forslaget indebærer, at Den Danske Scenekunstskole får de samme styrelsesregler og den samme kompetencedeling mellem rektor og institutionens øverste kollegiale organ, som i dag er gældende på Kulturministeriets øvrige videregående uddannelsesinstitutioner.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 en nyaffattet videreførelse af den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen fastsætter, at kulturministeren ansætter og afskediger rektor ved hver enkelt uddannelsesinstitution. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.5. om styrelse.

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 svarer til den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 4, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen fastsættes det, at der på uddannelsesinstitutionerne nedsættes et eller flere kollegiale organer, og at uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører uddannelsesinstitutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelsesinstitution, og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.

Kulturministeren vil i henhold til den foreslåede bemyndigelse i § 15, stk. 5, fastsætte nærmere regler om sammensætningen og størrelsen af de kollegiale organer i de enkelte uddannelsesinstitutioners eller fagområders styrelsesbekendtgørelser. Kulturministeren vil endvidere fastsætte nærmere regler om, at uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører uddannelsesinstitutionens overordnede interesser som uddannelsesinstitution, og medvirker ved fastlæggelse af retningslinjer for uddannelsesinstitutionens langsigtede virksomhed og udvikling. Uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ kan for eksempel afgive udtalelse til rektor om skolens budget, struktur, organisation og langsigtede virksomhed. Det øverste kollegiale organ er således kun rådgivende, mens beslutningsretten og -pligten er placeret hos rektor.

Forslaget indebærer, at Den Danske Scenekunstskole får den samme kompetencedeling mellem rektor og institutionens øverste kollegiale organ, som i dag er gældende på Kulturministeriets øvrige videregående uddannelsesinstitutioner.

Til stk. 5

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 svarer til den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. I henhold til den foreslåede bemyndigelse fastsætter kulturministeren på de enkelte fagområder nærmere regler om styrelse af uddannelsesinstitutionerne, herunder om ansættelse af rektor, rektors beføjelser, om nedsættelse og sammensætning af kollegiale organer m.v. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.5. om styrelse.

Desuden vil kulturministeren fastlægge nærmere regler for Den Danske Scenekunstskoles styrelse, som sikrer de lokale ledere på de enkelte uddannelsessteder faglig og organisatorisk indflydelse til at udvikle den lokale afdeling mest hensigtsmæssigt inden for rammerne af den samlede institution.

Til stk. 6

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 er ny. Kulturministeren vil med hjemmel i bestemmelsen fastsætte nærmere regler om, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler driver kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot og herunder fastsætte nærmere regler for styrelsesforhold vedrørende kunsthalsvirksomheden. Styrelsesforholdene omfatter blandt andet regler for ansættelse af kunsthalsdirektøren samt kunsthalsdirektørens beføjelser og kvalifikationer.

Kulturministeren vil endvidere fastsætte nærmere regler om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskolers kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, herunder kunsthallens formål og aktiviteter, jf. § 5, stk. 3. Dette omfatter blandt andet, at kunsthallen skal tjene som udstillingssted for dansk og international kunst fra nyere tid samt være et mødested for begivenheder og uddannelsesaktiviteter med relation til dansk og international samtidskunst.

Den foreslåede bestemmelse er ny. I henhold til den foreslåede bemyndigelse kan kulturministeren fastsætte nærmere regler om aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner. Af disse regler vil det fremgå, at aftagerpanelets opgave er at rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og udvikling af nye undervisnings- og prøveformer, og at rektor skal drøfte alle væsentlige spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling med aftagerpanelet. Det vil endvidere fremgå, at kulturministeren udpeger formanden for aftagerpanelet. Rektor for den relevante uddannelsesinstitution og formanden for aftagerpanelet udpeger herefter sammen de øvrige medlemmer efter drøftelse med Kulturministeriet. Aftagerpanelet skal bestå af 5-7 eksterne medlemmer, som repræsenterer aftagerne af de færdiguddannede. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i den pågældende institutions uddannelsesområde og de ansættelsesområder, som uddannelsesområdet giver adgang til. Medlemmerne udpeges på grundlag af deres erfaring med og viden om det pågældende arbejdsmarked, herunder – hvis det er muligt – det internationale arbejdsmarked.

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Af bestemmelsen fremgår det, at statens bevillinger til uddannelsesinstitutionerne fastsættes på de årlige bevillingslove. Kulturministeren fastsætter i den forbindelse aktivitetsniveauet på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutionerne udarbejder i denne sammenhæng årligt inden for rammer fastsat af Kulturministeriet forslag til budget i forbindelse med udarbejdelsen af ministeriets forslag til finanslov.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil kulturministeren fastsætte nærmere regler om opkrævning af gebyrer på de enkelte institutioner eller fagområder, herunder at uddannelsesinstitutionerne kan opkræve gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesprøver, eksaminer for privatister og lignende. Institutionernes biblioteker kan desuden opkræve gebyr i forbindelse med for sen aflevering, bortkomst eller beskadigelse af bøger og andet udlånt materiale.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er ny. Som tekstanmærkning nr. 205 til finanslovens § 21, Kulturministeriet, har der hidtil været optaget en bestemmelse, som hjemler visse uddannelsesinstitutioners mulighed for at opkræve gebyrer for studerendes forbrug af fælles materialer. Med den foreslåede bestemmelse overgår reguleringen af området til den materielle lovgivning. Bestemmelsen giver Den Danske Scenekunstskole og Den Danske Filmskole mulighed for at opkræve ikke fuldt omkostningsdækkende gebyrer for studerendes forbrug af fælles materialer. Gebyret udgør 2.000 kr. pr. studerende pr. semester. Beløbet anvendes til materialer, som medgår på produktioner og i undervisningsforløb, hvor det ikke er muligt at skelne mellem de enkelte studerendes forbrug.

Til stk. 4

Bestemmelsen i stk. 4 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen giver kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at en uddannelsesinstitution kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen inden for de områder, der er omfattet af de underliggende numre, jf. gennemgangen nedenfor.

Til nr. 1 og 2

Bestemmelserne er en videreførelse af de gældende bestemmelser i § 13, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Efteruddannelse, videreuddannelse og åben uddannelse kan finansieres af indtægter fra deltagerbetaling, der dækker institutionens udgifter helt eller delvis. Dette indebærer, at undervisningen kan finansieres delvis af statslige midler og delvis af deltagerbetaling.

Til nr. 3

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, nr. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. I henhold til den foreslåede bestemmelse får kulturministeren hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler om, at uddannelsesinstitutionerne skal opkræve fuld deltagerbetaling for udenlandske studerende på heltidsuddannelser og deltidsuddannelser, medmindre den studerende

1. er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2. er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller er på studieophold på institutionen formidlet via Fulbright eller Denmark’s International Study program (DIS),

3. efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, herunder kulturaftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere eller

4. har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c som medfølgende barn til en udlænding, der har opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse m.v., jf. udlændingelovens § 9 a.

Studerende, der kommer fra lande uden for EU/EØS, og som kommer uden for en udvekslingsaftale, skal betale studieafgift for at læse i Danmark. De videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet skal i dag som minimum opkræve det beløb i studieafgift, som svarer til omkostningerne ved den pågældende uddannelse.

Til nr. 4

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen fastslår, at ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler, skal betale institutionen for deltagelse i undervisning, vejledning, brug af faciliteter m.v. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 10 om erhvervelse af ph.d.-graden.

Den foreslåede bestemmelse er ny. Som tekstanmærkning nr. 189 til finanslovens § 21, Kulturministeriet, har der hidtil været optaget en bestemmelse, som hjemler uddannelsesinstitutionernes mulighed for at afholde udgifter til en ulykkesforsikring for de studerende. Med den foreslåede bestemmelse overgår reguleringen af området til den materielle lovgivning. Bestemmelsen giver Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner mulighed for inden for de eksisterende bevillinger at afholde udgifter til en ulykkesforsikring for de studerende svarende til de ansattes dækning efter lov om arbejdsskader. Der er ikke hjemmel til, at uddannelsesinstitutionerne kan kræve en delvis egenbetaling fra de studerende. Kulturministeriet foretager sammen med uddannelsesinstitutionerne et samlet udbud, som institutionerne herefter kan deltage i.

Til stk. 1 og 2

De foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 er nye. Som tekstanmærkning nr. 191 til finanslovens § 21, Kulturministeriet, har der hidtil været optaget bestemmelser, som hjemler uddannelsesinstitutionernes mulighed for at afholde udlæg til depositum for udenlandske studerende, gæsteundervisere m.v. samt til at betale leje for boliger til udvekslingsstuderende, gæstelærere og forskere i perioder, hvor boligen ikke benyttes, og til at stille garanti for de pågældende lejeres forpligtelser over for udlejeren ved fraflytning. Med de foreslåede bestemmelser overgår reguleringen af området til den materielle lovgivning. For at fremme den internationale studentermobilitet og et internationalt forskningsmiljø er der behov for, at uddannelsesinstitutionerne kan være behjælpelige med at skaffe bolig til de udenlandske studerende. For at undgå, at problemer med at skaffe bolig bliver en flaskehals i forbindelse med udvikling af internationale studiemiljøer i Danmark, er det ønskeligt, at uddannelsesinstitutionerne kan hjælpe med at reservere boliger til udenlandske studerende samt afholde udlæg af depositum i forbindelse med reservation af bolig.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 6, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen giver hjemmel til, at uddannelsesinstitutionerne kan modtage tilskud fra for eksempel det kulturelle udlodningsaktstykke og fra ikke statslige instanser. Den foreslåede bestemmelse giver desuden hjemmel til, at uddannelsesinstitutionerne kan anvende tilskudsmidler, som er givet hertil, til at oprette fonde og legater. Sådanne fonde og legater er typisk rettet mod studerende ved en given kunstnerisk uddannelsesinstitution. Forvaltningen af fonde og legater supplerer institutionens opgave med at give videregående uddannelse på de kunstneriske fagområder, fremme deres kunstområder og det kulturliv, der knytter sig hertil, og til at udbrede kendskabet til arbejdsmetoder og resultater inden for deres fagområder. Midlerne fremgår af institutionens balance, men kan kun anvendes til fonds- eller legatformål.

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Der er tale om en nyaffattelse, men bestemmelsen svarer til den nævnte bestemmelse. Af den foreslåede bestemmelse fremgår det, at de afgørelser, som uddannelsesinstitutionen træffer efter reglerne i loven eller efter regler fastsat i medfør af loven, i henhold til bestemmelsen kan indbringes for kulturministeren, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

I henhold til bestemmelsen kan kun klager over retlige spørgsmål indbringes for kulturministeren. Klager kategoriseres almindeligvis ved en opdeling i klager over retlige spørgsmål og klager over afgørelser, der er truffet på grundlag af et uddannelsesfagligt skøn.

Klager over retlige spørgsmål kan for eksempel vedrøre spørgsmål om, hvorvidt institutionen har fulgt reglerne for uddannelsen, regler i forvaltningsloven eller forvaltningsretlige principper.

Klager over institutionens afgørelser, som er truffet på grundlag af et uddannelsesfagligt skøn, vil typisk være klager over en bedømmelse i forbindelse med karaktergivning eller over undervisningen.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Der er tale om en nyaffattelse, men bestemmelsen svarer til den nævnte bestemmelse og sigter på, at kun klager over retlige forhold skal kunne påklages til kulturministeren. Det vil sige, at klager, der ikke vedrører retlige forhold, ikke kan påklages, og at institutionen dermed kan træffe den endelige afgørelse.

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en materiel videreførelse af den gældende bestemmelse i § 16, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Den foreslåede bemyndigelse, hvorefter kulturministeren kan fravige lovens bestemmelser, giver blandt andet uddannelsesinstitutionerne mulighed for efter kulturministerens godkendelse at afvikle mindre udviklings- og uddannelsesforsøg, der indeholder en fravigelse fra lovens bestemmelser. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 8.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 16, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler for institutioner, der udfører særlige opgaver, der hører under denne lovs bestemmelser, herunder eksempelvis udstillings- eller koncertvirksomhed, regler om Danmarks Kunstbibliotek, Kunsthal Charlottenborg eller uddannelses- og vidensaktiviteter. Der kan også være behov for særlige regler i tilfælde, hvor et samlet uddannelsesforløb gennemføres i samarbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner.

Til nr. 1 og 2

Der er tale om sproglige konsekvensændringer som følge af forslaget om en særskilt lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Med lovforslaget udskilles reguleringen af Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner således fra lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2013 som ændret ved lov nr. 750 af 25. juni 2014, hvorfor de angivne bestemmelser foreslås ændret.

Til nr. 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om en særskilt lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Med lovforslaget udskilles reguleringen af Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner fra lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2013 som ændret ved lov nr. 750 af 25. juni 2014, hvorfor de angivne bestemmelser foreslås ophævet.

Til stk. 1

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at loven træder i kraft den 1. januar 2015. Dette betyder, at etableringen af den nye videregående scenekunstuddannelsesinstitution kan finde sted pr. 1. januar 2015.

Til stk. 2 og 3

Det foreslås, at regler fastsat i bekendtgørelser for institutioner omfattet af § 1, der er gældende på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Det foreslås endvidere, at regler fastsat for statslige institutioner eller uddannelser, der indgår i Den Danske Scenekunstskole, og som er gældende på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov.

Til stk. 4

Det foreslås, at personer, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden varetager hverv på institutioner omfattet af § 1, i henhold til regler fastsat i kongelige anordninger og bekendtgørelser, fortsætter i deres hverv, indtil de afløses af personer, der udnævnes eller vælges efter regler fastsat i medfør af denne lov. For eksempel fortsætter de lokale skoleråd, indtil regler om styrelse af den nye institution, Den Danske Scenekunstskole, er udstedt, jf. § 15, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er ny. I henhold til den foreslåede bemyndigelse fastsætter kulturministeren nærmere regler om overgangen til udbud af bachelor- og kandidatuddannelser ved Den Danske Scenekunstskole og de studerendes overgang til den nye uddannelsesstruktur.

Af reglerne vil det blandt andet fremgå, at overgangen til udbud af bachelor- og kandidatuddannelser ved Den Danske Scenekunstskole indfases i etaper med trinvis etablering af bachelor- og kandidatniveau med fuld virkning senest fra studieåret 2019-2020 og med forventet første optag på bacheloruddannelserne fra august 2016. Dette sker for at sikre, at den nye institution har tilstrækkelig tid til at opbygge læringsmiljøer og kvalitetssikring, der er tilpasset kandidatniveauet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 1.3.2.5. om ny struktur for scenekunstuddannelserne.